« Tilbage til søgeresultaterne
Udlandet
Finland.
I September 1914 modtog »Kvindevalgret« et Brev fra det finske Kvindeblad »Nutid« med Underretning om, at der foreløbig ikke kunde sendes Aviser til Udlandet paa Grund af Censur. Siden den Tid har vi ikke modtaget et eneste finsk Blad, og de Forsøg, Redaktionen har gjort paa at komme i Forbindelse med finske Kvindeledere gennem private Breve, er ikke lykkedes.
Kvindebevægelsen i det Hele er selvfølgelig interesseret i at erfare, hvordan Forholdene stiller sig under Krigssituationen i et Land som Finland, hvor Kvinderne har ikke blot politisk Valgret, men ogsaa en Del Repræsentanter i Landdagen. Derfor har ikke mindst Alliancens Blad »Jus Suffragii« bestræbt sig for at skaffe Oplysning derom. Men den af Rusland indførte Censur med Blade og Breve udelukker al direkte Forbindelse.
Imidlertid har Anna Bugge Wicksel i Lund sendt »Jus Suffragii« nogle Meddelelser om finske Forhold i Øjeblikket, der er bygget paa Udtalelser af Finner, som dels er bosat i, dels har besøgt Sverrig fornylig. Skønt Fru Wicksels Brev ikke med et Ord omtaler Kvindernes Arbejde under Krigen, giver det dog gennem en Række korte, meget vigtige Oplysninger Underretning om de Vilkaar, hvorunder de for Tiden lever.
Hermed gengives Fru Wicksels Brev, idet vi minder Læserne om, at Finland ganske vist i 1906 fik en ny, meget frisindet Forfatning med almindelig Valgret for Mænd og Kvinder, men at Finlands statsretslige Stilling ikke blev afgjort ved samme Lejlighed. Landdagens Forhandlinger har efter 1907 saa godt som udelukkende drejet sig om det Spørgsmaal, hvorvidt Finland skal betragtes som en selvstændig Stat, der staar i Personalunion med Rusland, eller som en russisk Provins med selvstændigt indrepolitisk Styre. Brevet lyder:
»Der er proklameret Krigstilstand saavel i Finland som i Rusland. Paa russisk Foranstaltning er den finske Landdags Præsident, Assessor Swinhufved, bleven afsat fra sit private Embede som Dommer, arresteret og deporteret til Tomsk i Sibirien. Ogsaa andre Borgere er ulovligt bleven arresteret og deporteret til Rusland eller Sibirien.
Pressen er undertrykt.
En russisk Regeringskomité, der - saavidt jeg kan forstaa - var dannet før Krigens Udbrud, har udarbejdet et Program, hvis hele Indhold hviler paa den Forudsætning, at Finland i Virkeligheden er en russisk Provins. Og under Indflydelse af den nuværende russiske Guvernør i Finland samt af visse indflydelsesrige politiske Krese i Rusland har man formaaet Zaren til at anerkende Programmet netop paa dette Tidspunkt, da Krigssituationen gør det umuligt for Pressen at fremkomme med Protester.
Programmets Hovedpunkter siges at være følgende:
Alle finske Embedsmænd kan afskediges (hidtil har efter finsk Forfatning ingen Embedsmand kunnet afskediges uden offentlig paavist Lovovertrædelse og Dom).
Finske Embedsmænd maa ikke tilhøre noget politisk Parti.
Alle administrative Embeder skal besættes med Mænd, der er uddannede i Rusland.
Angaaende Presse-, Forenings- og Mødefrihed skal Finland underkaste sig russisk Lov.
Finlands Universitet og alle statsunderstøttede Skoler skal kontrolleres af det russiske Undervisningsministerium.
Finlands særlige Toldbestemmelser og Møntsystem ophæves.
Kirkelovene skal ændres, saaledes at den ortodokse græsk-katolske Kirke faar en fremherskende Stilling.
Under alt dette røres der ikke ved den finske Landdag. Den vedbliver at bestaa, men altsaa kun i sin rent ydre Form og uden nogen som helst virkelig Magt«.
Fra Norge.
(Forsinket paa Grund at langsom Postgang).
I »Kvindevalgret«s februar-nummer for 1912 gav jeg Dem en længere utredning av debatten om kvinders adgang til statens embeder, hvorom der dengang forelaa kongelig proposition. Som De vil erindre, var der endel embeder, som den liberale regjering, der dengang sat ved roret, fandt at maatte gardere sig mot, nemlig: adgangen til statsraads-, diplomat-, konsul-, officers- og prestembederne.
Regeringsforslaget gik igjennem, som jeg meddelte Dem, og siden den tid har vi kvinder altsaa hat adgang til statens embeder paa de nævnte undtagelser nær.
Nu offentliggjøres idag 14 kongelige propositioner, der blir at behandle av det i næste Maaned sammentrædende storting, og den første af disse lyder:
»Forandringer foretages i grundlovens paragraf 12, saaledes , at der blir adgang til at utnævne Kvinder til medlemmer av kongens raad«.
Udsigterne til at dette forslag skulde gaa igjennem, er det vanskelig at uttale sig om. Den radikale regjering vi nu har, har jo ikke Majoritet i stortinget, og som grundlovsforslag kræver det 2/3 majoritet, saa selv om vi kunde regne paa hele venstre og socialdemokraterne, saa er det vanskelig at vite hvorledes de enkelte højremænd vil stille sig nu.
Med de bedste Nytaarshilsener til mine mange danske venner rundt om i landet!
Kristiania den 31-12-15.
Fr. Mørck.
Norske Kvinders Fredsforbund.
Norske Kvinders Fredsforbund har ved sit Aarsmøde udsendt følgende til Kvinder i hele Verden:
Skønt Borgere i et neutralt Land, fjærnt fra Krigens Hærgninger, forstaar vi ikke desmindre den Rædsel, som følger i Krigens Spor. I vor Afmagt til at hjælpe kan vi kun udtale vor inderligste Deltagelse overfor den Sorg og de Lidelser, som hjemsøger de krigsførende Staters Folk. Vi er forvissede om, at alle de Kvinder rundt om i Verden, som staar i stadigt Samarbejde for at fremme de store almenneskelige Interesser, i disse Tider besjæles af Ønsket om at rokke ved den Form for mellemstatslig Politik, som fører til de Voldsafgørelser, hvoraf vi nu ser. saa sørgelige Følger. Dogmet om Krigens Nødvendighed maa omstyrtes!
Tiden maa nu være moden til, at den »legaliserede« Krig der staar i stærkest mulig Modsætning til den etiske og intellektuelle Udvikling, Kulturlandene Slægtled efter Slægtled har kæmpet hen imod - skal vige for humane Lovregler til fredelig Afgørelse af mellemfolkelige Stridigheder!
Ingensinde vil Fredsarbejdet være af større Betydning og Nødvendighed end i de nærmest kommende Tider. Drømmen om »en ny Jord, hvor Retfærdighed bor«, maa vi Kvinder søge virkeliggjort for de kommende Slægter.
Vi sender Eder vor søsterlige Hilsen med Ønsket om, at denne for Menneheden beskæmmende Krigstilstand snart maa afløses af Fred og Forlig mellem Nationerne.
Randi Blehr.
Formand.
Rusland.
Her som andetsteds, hvor Krigen lammer det daglige Liv og derigennem bl. a. de sociale Bevægelser, er Arbejdet for Kvindevalgret standset. Men her som andetsteds giver Krigen Kvinderne Lejlighed til at vise, hvad de formaar at udrette paa Omraader, som de hidtil har været udelukket fra.
Naar Krigen er endt vil man minde Kvindernes Indsats i Nationernes Kamp - en Indsats, der bestaar i at bidrage alt, hvad de evner til at holde det daglige nødvendige Arbejde vedlige; det Arbejde, hvorpaa Nationens Velfærd og Trivsel hviler.
Ved Krigens Begyndelse viste det russiske »Røde Kors« en mærkelig Tendens til at udelukke kvindelige Læger fra Arbejdet i Felthospitalerne. Men dette har senere forandret sig. De officielle Bekendtgørelser meddeler nu, at kvindelige Læger ansættes ved »Røde Kors« paa samme økonomiske Betingelser som mandlige. Desuden bliver de kvindelige medicinske Studenter anvendt som Assistenter baade ved Hospitalerne og ved Fronten.
Alexandra Svanowna Konstina, Ejer af et Skibsrederi ved Volgafloden, som ved Krigens Begyndelse skænkede 1 Mill. Rubler til Krigskassen, er død. Hun har testamenteret 12 Mill. Rubler til forskellige godgørende Selskaber. (En Sølvrubel er Kr. 1,98, en Papirrubel Kr. 1,25).
Kvinder har i stort Omfang erstattet de indkaldte Mænd i alle Petrograds Trykkerier. Men de betales kun med 20 til 25 Rubler pr. Maaned, medens Mændene fik 36 til 40 Rubler for det samme Arbejde.
I Metal- og Kleinsmedefaget, hvor der arbejdes under stor Travlhed efter Krigens Udbrud, er der flere kvindelige end mandlige Arbejdere. Hvor det gælder specielle Bestillinger og Overarbejde lønnes Kvinder lige med Mænd.
I Moskva blev en Mængde Droskekuske indkaldt, og deres Hustruer iførte sig straks Mandens Uniform, der bestaar i en Kappe og Hue, og mødte hos Vognejerne. Den første Kvinde, der vovede sig ud paa Gaden som Droskekusk, blev øjeblikkelig arresteret af en Politibetjent. Men da hun i Retten afgav Forklaring om, at hun havde gjort det for at forsørge sine Børn, gav Politidirektøren Tilladelse til, at alle Droskekuskes Hustruer indtager den Plads, deres Mænd har forladt.
Forbudet mod Kvinders Natarbejde i Fabrikker er foreløbig ophævet paa Grund af Regeringens store Bestillinger, der maa udføres hurtigst muligt.
