« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Ædruelighedsarbejdet
Skønt »Landsforbundet« som Organisation efter sit Program kun arbejder for Valgret, har dets Medlemsblad af og til bragt Underretning om andre Bevægelser, der ligger Kvinderne paa Hjærte. Redaktionen optog saaledes i sidste Nummer en Meddelelse om Ædruelighedsarbejdet, og det har vist sig, at den har interesseret mange af vore Medlemmer, som tilhører Afholdsforeninger og virker for denne Sag.
Det glæder os i dette Nummer at kunne bringe en Artikel af Fru Ingeman-Drøhse, der i 25 Aar har arbejdet for Afhold. Hendes varme Ord vil vække Sympati hos Læserne, og vi antager, at adskillige af vore Medlemmer gerne vil deltage i Afholdssagens Agitationsarbejde, saaledes som Fru Drøhses Opfordring lyder.
Red.
En Kvindeuge.
Under denne Overskrift findes, i Bladets Januarnummer en Meddelelse om, at Afholdsfolkene paatænker at foranstalte en »Kvindernes Afholdsuge « fra 1.-7. Marts for derigennem at faa saa mange Kvinder som muligt i Tale.
Som gammelt Medlem af saavel Afholds- som Kvindesagen maa jeg nok lægge alle Kvinder varmt paa Sinde at møde, naar der til den nævnte Tid kaldes paa os.
Landsforbundets Formand, Fru Rambusch, udtalte i sit Foredrag »Lovgivningens Betydning« ved Aarsmødet i Randers - og under samme Titel gentog hun det i »Kvindernes Almanak« for 1913: »Saalænge Samfundet væsentlig bestaar af Hjem, skabte af Mand og Kvinde i Forening, saalænge har vi Kvinder ogsaa den samme Interesse af Landets Love som Mændene«.
Disse Fru Rambusch Ord gælder jo i alle Forhold, og vi Kvinder bør lægge os dem godt paa Sinde, saa at den pjankede Udtalelse - som man desværre endnu af og til hører, naar der er Tale om et eller andet Samfundsspørgsmaal: Det har vi Kvinder ingen Forstand paa, det maa Mændene om! - mere og mere maa forsvinde og henvises til en svunden Tid.
Nej, Kvinderne maa forstaa, at Lovgivningsarbejdet angaar dem lige saa vel som Mændene, thi det angaar vort Hjem, vort Folk, vort Land.
I ganske særlig Grad gælder Fru Rambusch’ Ord, naar Talen, er om Lovgivning paa Beværterlivets Omraade, thi er der noget Forhold, hvorunder Kvinderne har lidt - og lidt, saa det i Tusinder af Tilfælde gik ud over den kommende Slægt - saa er det under Drikkeriet. Og er der noget, der lægger Byrder paa Samfundet, saa er det Drikkeriet.
Jeg skal ikke her oprulle, hvori Byrderne bestaar, men blot bede Dem selv læse Beretningerne fra vore Fattiggaarde, Tvangsarbejds - Anstalter, Fængsler m. m. Naar derfor Afholdsbevægelsen er naaet til fra Rednings- og Oplysningsarbejdet at komme ind i Lovgivningsarbejdet med Virkning ud i de kommunale Raad, saa maa vi Kvinder, der nu staar som vordende Vælgere og Lovgivere, ogsaa vise vor Interesse for dette store Samfundsspørgsmaal, hvad enten vi er Tilhængere eller Modstandere af Afholdsbevægelsen. Her skal man ikke gaa efter Sympatier eller Antipatier, men fæste Opmærksomheden paa, at der netop i Tiden, der kommer, forestaar et mægtigt Lovgivningsarbejde m. H. t. Beværternæringens Ordning, og derfor maa alle - ikke mindst Kvinderne - søge den Oplysning, de kan faa om denne Sag, for at kunne tage Standpunkt.
Jeg tillader mig hertil at føje mit personlige Ønske: at det i Aarene, der kommer, maa kunne siges om den danske Kvinde, som der er sagt om vore Medsøstre i de Stater i Amerika, hvor Kvinderne har faaet kommunal og politisk Stemmeret: De er Mændenes gode Forbundsfæller i Kampen for alt godt, deri indbefattet Ædrueligheden! Mød derfor overalt, hvor der kaldes paa Kvinderne i Ugen
Fra 1.-7 Marts !
Randers, den 12. Januar 1915.
Thora Ingeman-Drøhse.
