« Tilbage til søgeresultaterne

For og imod

« Se emneord

»Kvindernes Valgret har staaet sin Prøve og er ikke længere et uprøvet Eksperiment. Enhver Stat. som har indført Reformen, anbefaler den til sine Nabostater. Der findes ingen

Anti-Valgretsforeninger i de Stater, hvor Mænd og Kvinder er ligestillede.«

Ferdinand H. Graser, Philadelphia.

 

Kvindelige Soldater.

Ikke faa Kvinder har meldt sig til Krigs­tjeneste eller skaffet sig Indpas i Hæren ved at klæde sig i Mandsdragt.

Blandt de saarede.som førtes til Moskwa efter Slaget ved S., fandtes saaledes en russisk 16aarig Pige, Alexandra Shirohowa, der havde kæmpet i Rækkerne i tre Maaneder uden at røbe sit Køn. Man antog hende for en Dreng og alle holdt af hende paa Grund af hendes Mod og Kløgt. Før

Krigen var hun ansat i en Forretning, men ved dens Udbrud solgte hun sit Tøj, købte en Mandsdragt, klippede sit Haar af og meldte sig som frivillig.

En anden russisk Pige fandtes saaret i begge Ben paa et Hospital i Kiew, ogsaa hun havde gjort Tjeneste i Hæren gennem længere Tid.

Blandt en Del tyske saarede Fanger i Warschaw opdagede man ikke mindre end syv kvindelige Soldater. Deres Saar viste, at de havde deltaget ikke blot i den almindelige Kamp men ogsaa i Bajonetangreb. Under Opholdet i Hospitalet talte de ikke et Ord om deres Oplevelser. Fire af dem døde af deres Saar.

 

Bruger Kvinderne deres Stemmeret?

Følgende viser Stemmetallene  i  fem amerikanske Stater før og efter Indførelsen af Kvindevalgret. Arizona     1912     Præsidentvalg    23,722  St.

      -          1914     Guvernørvalg     51,007   -

 Kansas     1912           -               365,444   -

      -          1914           -               530,206   -

Oregon     1912            -                137,040  -

     -          1914            -                210,566  -

Californien 1910          -                385,713  -

     -            1914          -                926,689  -

Washington 1910         -                176,141  -

     -              1911        -                 345,279  -

 

Ægteskabslove før og efter Krigens Udbrud.

Efter Krigens Udbrud er Statsautoriteterne i Ungarn begyndt at værne om Fremtidsborgerens Liv paa en hidtil ukendt Maade.

Tidligere var Forholdet det, at en gravid Kvinde næppe kunde opnaa at blive gift, da den mindste Formalitet - f. Eks. en manglende Daabsattest - var nok til at hindre Giftermaalet. Som Følge heraf var der Masser af ugifte Mødre og udenfor Ægteskab fødte Børn, der ikke kunde faa

borgerlig Oprejsning. For Tiden stiller det sig anderledes. Ægteskab kan indgaas uden »Lysning« og uden Forældres og Værgers Samtykke, og fraskilte kan gifte sig inden Separationstiden er forløbet. Hvis en Soldat ved Fronten skriftlig forlanger at blive viet til en hjemmevæ­rende Kvinde og skaffer en Stedfortræder til Ceremonien, er Ægteskabet officielt anerkendt og i Tilfælde af hans Død, faar Enken Pension. Statens Hjælpefond støtter ikke blot de gifte Soldaters Fami­lie men ogsaa de ugifte Soldatets Børn, saafremt Faderen har anerkendt det fødte eller ufødte Barn som sit inden Afrejsen til Krigsskuepladsen.

 

En Valgretsforkæmper dekoreres.

Det er et mærkeligt Tidens Tegn, at en rumænsk Kvinde fornylig er bleven dekoreret med den højeste Orden, som overhovedet kan tildeles en Kvinde i dette Land. Rumæniens social - politiske Udvikling er en ganske anden end Skandinaviens, og Tanken om at anerkende en Kvindes officielle Arbejde ret ukendt hidtil. Derfor maa det betragtes som enestaaende, at Fru Eugenie de Reus Jancoulesco, har modtaget en »Bene Merenti« Orden af første Klasse som Anerkendelse af hendes litterære og sociale Virksomhed. Fru Jancoulesco, der er For­mand for det rumænske Landsforbund for Kvinders Valgret, har efter Krigens Udbrud taget sig af forældreløse eller for­ladte Pigebørn og sørget for deres Pleje og Undervisning i en Skole, som hun selv leder. Samtidig har hun søgt at

oplære Kvinder til at udfylde de Pladser, der blev forladt af Mændene ved disses Indkaldelse til Krigstjeneste.

 

Modige unge Piger.

I Byerne Schabatz og Klenak i Østrig var hele det mandlige Personale paa Post- og Telegrafstationerne indkaldte el­ler fraværende under Bombardementet. Kun to unge serbiske Piger, Zlata Gregorilcie og Eva Barac blev tilbage paa Kontoret i de to Byer, og disse to Kvinder var alene om hver paa sin Post at modtage og videresende alle Telegrammer i de syv Dage, Bombardementet varede;

I Bazias - en lille By ved Danubefloden i Ungara - skete noget lignende. En ung Pige, Ilonka Palinkas, blev alene tilbage paa Kontoret og passede baade Statstelegrafen og Statstelefonen, indtil Kampen i Byens Gader var ophørt.

De tre modige unge Kvinder er ind­stillet til Belønning.

 

Mrs. Chapman Catt fortæller: I Januar hørte jeg Debatten om Kvindevalgret i Senatet i Washington. En Modstander af Sagen, et Medlem fra Sydstaterne, ud­talte: »Man siger, at Kvinderne vil rense vort Lands Politik! Men vort Land er i 125 Aar udelukkende blevet regeret at Mænd, og jeg vover at paastaa, at intet Land i Verden saa langt Historien rækker tilbage har haft et renere eller bedre politisk Styre end de forenede Stater, og derfor, mine Herrer, vil jeg aldrig give min Stemme til, at vore Kvinder skal slæbe deres Skørter gennem vort politiske Livs Mudder og Snavs!«

 

Fra England.

A.  »Jeg hører, at Deres Svigermoder er død. Hvad fejlede hun egentlig?«

B.  »Hun var sindsyg.«

A.  »Hvor sørgeligt! Det har jeg aldrig vist«.

B.  »Nej, jeg vidste det heller ikke, før vi aabnede hendes Testamente. Deri stod nemlig, at hendes Penge skulde anvendes til Agitation for Kvindernes Valgret.«