« Tilbage til søgeresultaterne
Grundloven
Det staar sikkert skrevet i Skæbnens Bog, at Grundlovsændringen stadig skal byde paa Overraskelser. Denne Gang er det imidlertid en glædelig Overraskelse, den har beredt dem, der sidder og venter paa, at den skal bringe dem den politiske Borgerret.
Naar jeg siger, at jeg blev glad ved de nye Udsigter til Grundlovsændringens Gennemførelse, som Forhandlingerne i Slutningen af Marts Maaned aabnede, er det altfor svagt et Udtryk. Jeg turde slet ikke tro mine egne Øjne, da jeg først læste Meddelelsen derom og er endnu bange for at tro for fast paa en saa snarlig Virkeliggørelse af mit inderligste Ønske, bange for igen at skulle blive skuffet. Og som det er gaaet mig, er det sikkert gaaet Tusinder af Kvinder Landet over.
Nu ser det jo imidlertid efter Forhandlingerne i Grundlovsudvalget den 16. ds. ud til, at Gennemførelsen af den ny Grundlov endelig er sikret, - saavidt noget kan kaldes sikkert i disse urolige Tider, - saaledes at der kan foretages Bekræftelsesvalg i Maj Maaned, og Kvinderne for første Gang kan holde Grundlovsfest sammen med Mændene 5. Juni 1915. Selvfølgelig har Grundlovsforslaget og Valgloven gennemgaaet en Del Ændringer, siden Landstingsvalget
sidste Sommer tydeligt viste, at Folket vilde have en Grundlov med almindelig Valgret til begge Ting. Situationen blev ved Krigens Udbrud i August Maaned en anden, og man var fra alle Partier enige om, at det under de nuværende Forhold ude i Europa vilde være uheldigt igen at holde et Kampvalg i Lighed med Landstingsvalget i Sommer. Derfor har der maattet nye Forhandlinger til med Imødekommenhed fra alle Sider. I det endelig Forslag, som nu ser ud til uden Kamp at blive Lov, har Højre helt maattet knæsætte den almindelige Valgret, hvorimod det af de andre Partier har faaet Indrømmelser, som skal hindre den almindelige Valgrets altfor pludselige Virkning. Saaledes vælges de 18 af Landstingets Medlemmer af det afgaaende Landsting ved Forholdstalsvalg, og Valgretsalderen til Folketinget nedsættes ikke straks fra 30 til 25 Aar men med et Aar ad Gangen for hver normal Valgperiode.
Der er vel ingen, der som Kvinderne har Grund til at hilse den ny Grundlov med Begejstring. Den indeholder ikke én eneste Indskrænkning i Kvindernes Valgret, de faar den paa ganske samme Vilkaar som Mændene. Naar man i de sidste Aar har fulgt Forhandlingerne om den ny Grundlov, har det ikke kunnet andet end forbavse én, hvor let man i Rigsdagen er kommen over Spørgsmaalet om Kvindernes politiske Medbestemmelsesret. Det viser, hvor naturlig en Følge af Udviklingen dette Krav er, idet alle Partier - næsten stiltiende - anerkendte, at der i vore Dage ikke kunde tænkes en Grundlovsændring, som ikke gav Kvinderne politisk Valgret. - Men det viser ogsaa, at man sikkert har undervurderet den Betydning, som netop dette Punkt i den ny Grundlov vil faa paa vort fremtidige politiske Liv, idet det gi’r den numerisk største Del af Befolkningen Stemmesedlen i Hænde. Alle Stridsspørgsmaalene mellem de politiske Partier er kun smaa i Sammenligning hermed.
Jeg véd nok, at Mændene slaar sig til Ro med, at der vil gaa lang Tid, inden Kvinderne naar at præge dansk Politik, ja, maaske Aar før der kommer Kvinder i Rigsdagen. Men Hensynet til den forøgede Vælgerhær kan de nu en Gang ikke komme udenom, og det alene vil sikkert komme til at præge dansk Politik i den næste Menneskealder i langt højere Grad end de mandlige Vælgere nu tænker paa. - Hvor dybe Spor danske Kvinder vil sætte i det politiske Liv beror imidlertid fremtidig paa dem selv, deres egen Ansvarsfølelse og deres Evne til politisk Udvikling. - Fra det Øjeblik den ny Grundlov er bleven til Virkelighed, kan Kvinderne ikke længere undskylde sig med, at Samfundsforholdene er skabt af Mændene, fra det Øjeblik har de selv Midlet i Hænde til at præge de Love, hvorunder de og deres Børn skal leve, og hvorpaa disse kan bygge videre.
Det er derfor alvorlige Dage for danske Kvinder, Dage, som aldrig kommer igen, og som er dobbelt alvorlige, fordi vi er Vidne til en Elendighed ude i Verden, som grelt viser os, hvor overfladisk den Kultur har været, som det 20. Aarh. har været saa stolt af, og hvor stort et Arbejde der er tilbage, inden Menneskeværdigheden naar ned til Bunden af Mennesket og faar Bugt med den dyriske Brutalitet, som gemmer sig under Kulturens Fernis. Det er et Arbejde, som Generationer af Kvinder kan komme dl at tage Del i, og hvor der vil være god Brug for dem.
Lad os derfor straks gøre os klart, at Borgerret giver Ansvar og Alvor, og lad os den Dag, vi faar den, love os selv at tage den alvorlig og gøre vort til - hver paa sit Omraade - at arbejde med paa at hæve Samfundets Ansvarsfølelse, saa Retten for ethvert menneskeligt Individ til at leve et sundt, lykkeligt Liv mere og mere maa respekteres. Er vi os straks vort Ansvar i det politiske Liv bevidst og tager det alvorligt, da vil der heller ikke gaa lang Tid før danske Kvinder vil komme til at præge dansk Politik.
Aalborg, April 1915.
