« Tilbage til søgeresultaterne
Lykønskninger til Landsforbundet
Grundlovsdagen bragte en Mængde Hilsner og Lykønskninger fra Kvindevalgretsforeninger eller kvindelige Forkæmpere for Valgret i andre Lande, De er et Vidnesbyrd om den Interesse, hvormed Kvinderne følger Sagens Skæbne rundt om i Verden og den Glæde, de føler, hver Gang der vindes en Sejr.
Helsingfors, Finland, 4. Juni.
»Leve de sejrende danske Kvinder!«
Redaktionen af »Nutid«,
Jenny af Forselles, Dagmar Neovius. Helena Vestermark
Kristiania, Norge, 5. Juni.
»Landskvindestemmeretsforeningen haaber, at det Storværk som i Dag faar sin Afslutning, skal bringe Lykke for Danmarks Kvinder«.
F. M. Qvam.
Karlskoga i Wärmland, Sverig 5. Juni.
»Med Eder glæder sig
Clara Lindh, Gerda og Åke Wikander, Siri Rehnberg, Ellen Andersson, Hedda Bergstrøm, Gunhild Bergstrøm. Anna Ekman, Ebba Danielsson, Elsa Edberg, Hulda Forsgren, Anna Westerdahl, Anna Rydstrøm, Ella Ahlstrøm, Berta Andersson, Eva Johansson. Hulda Lindholm. Elna Rubin, Jenny Palmkvist, Falda Landgren, Hilda Hultin, Elen Ekberg, Elvira Rosell, Ester Rosell, Hjalmar Svensson, Gunilla Hjorth, Mina Uddenberg, Lily Leffler, Ragnhild Sohlman, Siri Lagerholm, Lisa Schølin, Katarina Andree, Hanna Thyring, Lovisa Pettersson, Stina Asplund, Sofia Pettersson, og Anna Sandstedt«. Karlskoga.
Stockholm, Sverig, 5. juni.
»Sejr i Danmark er Sejr for Kvinder i alle Verdens Lande. Søsterlig Hilsen fra to Medlemmer af den internationale Alliances Bestyrelse. «
Signe Bergmann, Kasserer
Chrystal Macmillan, Sekretær.
Mariestad, Sverig. 5.Juni.
»Paa Mariestads Valgretsforenings Vegne sendes Danmarks Kvinder en varm Lykønskning til vunden Sejr. «
Andriette Florén.
Ordførende.
Vönersborg, Sverig, 5, Juni.
Vönersborgs Forening for Kvinnans politiske Valgret sender de danske Kvinder sin varmeste Lykønskning til deres nylig vundne Sejr i Kampen for Retfærdighed og for deres Folks Lykke.«
Kristiania, 5. Juni.
Til Bladet »Kvindevalgret«, København
»Hurra! Hurra! Hurra! «
»Nylænde«.
(»Nylændes« Redaktør er som bekendt Frk. Gina Krog).
Varnersborg, Sverig, 3. Juni.
Til Landsforbundet for Kvinders Valgret.
»Ælvsborg Lansforbund for Kvinnans politiska Rösträtt sender de danske Kvinder en varm Lykønskning til Sejren«.
Dresden, Sachsen, 6. Juni.
»Det tyske Forbund for Kvinders Valgret sender de danske Kvinder en varm søsterlig Hilsen paa deres højeste Æresdag«.
Maria Stritt.
London, 8. Juni.
»Hjærtelig Lykønskning!«
Den internationale Alliance for Kvinders Valgret.
Fru Anna Wicksell fra Lund, som kom til Danmark den 5. Juni for at fejre Grundlovsdagen sammen med de danske Kvinder, medbragte fra »Landsforeningen for Kvinders politiske Valgret « i Sverrig en Adresse af følgende Ordlyd:
»Til Danmarks Kvinder!
Lykke til Maalet I har naaet,
Lykke til Retten I har faaet,
Danmarks Medborgerinder!
I Jublen, som fylder Eders Sjæl,
kan ingen tage varmere Del
end svenske Valgretskvinder«.
Et Brev fra Holland.
Til Landsforbundet for »Kvinders Valgret«.
Amsterdam den 5. Juni. .
Kære Medarbejdere!
Denne Dag - d. 5. Juni 1915 - vil blive indskrevet med gyldne Bogstaver i Kvindebevægelsens Historie i Danmark, fordi den bringer Eder Opfyldelsen af Eders kæreste Ønske: politisk Ligestilling for Mænd og Kvinder. Vi tager Del i Eders Glæde og beder Eder modtage vore varmeste Lykønskninger, hvortil det offentlige Kvindemøde i Haag hjærtelig slutter sig.
I danske Kvinder har givet os et Eksempel paa utrætteligt Arbejde for Valgretssagen og forstandig Optræden paa den politiske Kampplads. I har lært de Mænd, der repræsenterer Eders Folk
paa Rigsdagen, at Kvindernes Ønske om at bære deres Del af Statens Byrder ikke er Mundsvejr, og at Gennemførelsen af Kvindens Valgret kun kan blive til Gavn for Nationen.
Vi tvivler ikke om, at nu da Eders Tid er kommen til at vise Eders Evne til at tjene Eders Land som politisk frigjorte Borgere, ligesom I allerede har tjent det gennem Besiddelsen af den kommunale Valgret, da vil I være fuldtud klare over, at Kvinder i hele Verden ser hen til Eder med store Forventninger.
Vi nærer Taknemlighed overfor de danske Mænd, fordi de har givet os dette Bevis paa deres Forvisning om, at et Samfund, der bestaar af Mænd og Kvinder, bedst kan styres af Mænd og Kvinder i fællesskab. Ved saaledes at fremme det almindelige Velfærd i deres eget Land, giver de tillige de andre Stater et glimrende Eksempel paa, hvorledes et lille Land kan handle stort.
Og vi takker Danmark, fordi det har vist os, at Retfærdighedens Lys endnu skinner bag de tykke Krigsskyer, som for Tiden indhyller Evropa!
Med vor hjerteligste Tak for, hvad I, kære Medarbejdere, har gjort for Valgretssagen, sender vi Eder vore bedste Ønsker for Fremtiden! For »Det hollandske Landsforbund for Kvinders Valgret«.
S. F. van Balen-Klaar,
p. t. Formand.
J. van Diesen Oberink,
Sekretær.
Hilsner er endvidere indløbet til »Landsforbundet« fra en Række kendte Stemmeretskvinder, saasom Fru Ann Margret Holmgren og Friherreinde Ebba Palmstierna, Sverrig, Fru Fernanda Nissen og Fru Pylle Horst, Kristiania, Fru Minna Cauer, Tyskland, Gerda Planting Gyllenhåga, Huskvarna, Fru de Schlumberger, Paris.
Ogsaa fra en meget stor Mængde af de danske Kvindevalgretsforeninger er der til Hovedbestyrelsen indløbet Hilsner og Lykønskninger.