« Tilbage til søgeresultaterne
Et Brev fra Fru Mathilde Bajer
I Anledning af de danske Kvinders Sejr har Fru Matilde Bajer vist »Kvindevalgret« den Venlighed at give en lille Skildring af den første Kvindebevægelse her i Landet:
Det er en forunderlig glad oplevelse, nu at staa ved opfyldelsen af det krav: lige ret for mænd og kvinder, som der nu snart i 45 år er kæmpet for.
Det var i efteraaret 1870, at vi sluttede os til den internationale kvindebevægelse, som fru Marie Goegg i Genéve havde begyndt 1868. Min mand og jeg søgte da at faa danske kvinder til at slutte sig til bevægelsen. Desværre viste det sig mest at være døve øren, som enten ikke turde eller vilde være med til at arbejde for en sådan sag, vi havde henvendt os til.
Imidlertid havde frk. Caroline Testmann sluttet sig til os og tog levende del i arbejdet. Og da vi 25. februar 1871 stiftede kvindesamfundet i vort hjem på Blågård, som filial af den internationale kvindeforening i Genéve, var vi fire dristige kvinder, som undertegnede protokollen til foreningens stiftelse. Jeg valgtes til formand og frk. Testmann til sekretær. Min mand, med sin indsigt og varme interesse for kvindernes sag, blev vor store hjælp.
Det første skridt, vi mente at burde gøre for at samle medlemmer, var at oversætte og udsende de franske vedtægter tillige med en selvstændig indbydelse.
Blandt de første, som sluttede sig til vor kvindeforening, var frk. Matilde Fibiger (Clara Rafael) og frk. Pauline Worm. Desuden gehejmeraadinde Casse og professorinde Rovsing m. fl. Præsten Christiani og hustru blev også foreningens støtte.
I 1870erne, efter Krigen mellem Tyskland og Frankrig, udbrød der revolution i Paris. Ordet international havde faaet en revolutionær klang, som ængstede kvinderne herhjemme. Man forlangte derfor, at vi skulde skille os ud fra den svejtsiske forening og danne en selvstændig dansk forening.
Den 15. Decbr. samme år, på et møde, hvor vedtægterne for det ny kvindesamfund diskuteredes, stiftedes så det nuværende »Dansk Kvindesamfund«, som ved dygtige kvinders og mænds trofaste arbejde nu tæller over hundrede kredse her i landet.
Jeg kan dog ikke slutte denne lille korte beretning uden at fremhæve den store del, min ædle mand, da han fik sæde i Danmarks rigsdag 1872, har haft i kvindesamfundets fremvækst. Han tålte uforfærdet latteren og spotten, som altid følger den, der har mod til at kæmpe for ny idéer. Samme lod er blevet ham til del ved hans kamp for fredssagen og forholdstalsvalgmåden, og jeg lykønsker mig selv til altid at kunne have været ham en trofast støtte i kampen.
Matilde Bajer,
f. Schlüter.
