« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Fredsbevægelsen
Der er næppe mange, som tror paa, at de Resolutioner til Fordel for Fred, der i de senere Tider er bleven vedtagne, vil være af synderlig Virkning for Øjeblikket. Og selv om de i en første Paragraf kræver øjeblikkelig Vaabenstilstand og Fredsforhandling kan man sikkert gaa ud fra, at de, der skriver eller stemmer for en saadan Paragraf, er ganske klare over, at saa hurtigt lader Krigen sig ikke standse. Det er det ideelle, der her er udtrykt - det, man helst vil opnaa!.
Læser man videre, fremgaar det da ogsaa tydelig nok af de fleste Resolutioner, at man har tænkt sig et Arbejde paa længere Sigt. De indeholder, saa vidt vides alle, de af Fredssagens Forkæmpere anbefalede Forslag til en Ordning af fremtidige mellemfolkelige Stridigheder. Og disse kræver saa omfattende Forhandlinger, Ændring af Vedtægter, for ikke at tale om Begreber, at enhver kan sige sig selv, at deres Gennemførelse vil tage lange Tider.
De Fredsdemonstrationer, der har fundet Sted paa Kvindernes Initiativ i de senere Maaneder, maa derfor sikkert opfattes som Forsøg paa at grundlægge en fremtidig Fredsbevægelse blandt Kvinder paa et Tidspunkt, hvor Sindene er modtagelige for Paavirkning. De tidligere Begreber om Krig som noget Ophøjet og Ædelt er i Færd med at ændres under de Erfaringer, som Tusender af Mennesker daglig oplever. Hvis det derfor kunde lykkes at skabe en stærkere, mere omfattende Fredsbevægelse paa Grundlag af Øjeblikkets Stemning, da er det ikke andet end simpel Pligt at prøve derpaa. Men Opgaven er uhyre vanskelig.
Da Kongressen i Haag var under Forberedelse, rejste der sig som bekendt mange Stemmer mod dens Afholdelse. Særlig de kendte Valgretsledere advarede imod den. Ikke desmindre blev den gennemført under stor Tilslutning og paa en saadan Maade, at det vakte Respekt. I Stedet for at føre til en Sprængning af det ikke særlig stærkt befæstede internationale Sammenhold mellem Kvinderne, hvilket man havde frygtet for, viste Kongressens hele Forløb, hvor godt dette Sammenhold i Virkeligheden er trods alt, hvad der i Øjeblikket skiller. Der fremkom ingen Udbrud af Fjendskab eller Bitterhed. Kvinderne mødtes i saglig Enighed og drøftede Enkelthederne i et Spørgsmaal, der Gang paa Gang maatte komme til at vække netop de Følelser, der opfyldte hver især stærkest: deres Fædrelandskærlighed, deres krænkede Retsbevisthed, deres nationale Ofre, Sorger og Lidelser. At Kvinderne kunde løse denne Opgave uden Mislyd er intet mindre end beundringsværdigt. Ved Kongressen vedtoges en Resolution, der senere er bleven trykt i Kvindeblade samt en Del Dagblade rundt om i Landene. Den indeholder foruden en længere Fremstilling af Fredssagens Forslag til Ordning af internationale Vanskeligheder tillige Kravet om Kvindevalgret med den Begrundelse, at Folket - altsaa ogsaa Kvinderne - bør have Indflydelse paa Nationens Skæbne. De Tanker og Ideer, som hyldes af Fredssagens Venner har saaledes gennem denne Resolution fundet Vej til Masser af Mennesker for hvem de tidligere var ukendte og for hvem Tanken om at afskaffe Krig var ny.
Under Kongressen blev der dannet en Kvindekomite, der arbejder videre for Sagen, og valgt en Række Delegationer, der har forelagt Resolutionen for forskellige Landes Regeringer.
At alt hvad der hidtil er udrettet under og efter Kvindekongressen i Haag, har været Genstand for stærk Kritik er kun naturligt. Men samtidig kan man ikke undgaa at bemærke, at det synes som Stemningen bliver mere og mere gunstig overfor den Bevægelse, der her er rejst. Kvindebladene beskæftiger sig stærkt med Fredssagen, og de fleste af dem henviser stadig til Mødet i Haag.
Særlig i Sverige synes det at have vakt Tilslutning og Anerkendelse. Her har Kvinderne nylig foranstaltet en Fredssøndag. Planen herom var fremme allerede i Fjor men blev ikke gennemført. Nu blev den paany taget op og udført Søndag den 27. Juni. I Løbet af 14 Dage fuldførtes Forberedelserne, der gik ud paa at skaffe Mødesteder rundt om i Landet, hvor Kvinderne kunde
samles for at høre et Foredrag af Frk. Kerstin Hesselgren, der oplæstes alle Vegne, samt for at underskrive følgende:
De svenske Kvinders Fredsresolution. »Vi svenske Kvinder, der repræsenterer alle Samfundslag og Anskuelser, forener os med de Kvinder fra krigsførende, og nevtrale Lande, der paa Kongressen i Haag fra 28. April til.1. Maj, i Enighed protesterede mod Krigens Meningsløshed og Rædsel, mod dens hensynsløse Ofren af Menneskeliv og dens Ødelæggelse af Kulturværdier, som Generationers Stræben har gjort til Menneskehedens Fælleseje.
Vi deler deres Medfølelse for alle dem, der fra forskellig Side kæmper og lider for deres Fædreland og maa bære de tunge Byrder, Krigen paalægger dem. Vi er enige med dem i deres Fordring om, at denne Blodsudgydelse bør sluttes gennem en Fred, der er bygget paa Retfærdighedens Grundlag og ikke paa Erobringens, og som kan blive Indledningen til et Retsforhold mellem Staterne, der muliggør en fredelig Løsning af alle mellemfolkelige Stridigheder. Sammen med dem udtaler vi vor Overbevisning om, at Kvindernes voksende Indflydelse paa Samfundslivet indeholder en ny Forhaabning om varig Fred. I Tilslutning til Haagkongressens Opfordring til de nevtrale Staters Regeringer om i Fællesskab at tilbyde Mægling i den nuværende Strid, retter vi hermed til vor egen Regering - i taknemmelig Erkendelse af den Nevtralitetspolitik, som hidtil har bevaret vort Lands Stilling udenfor Krigen - en ærbødig og indtrængende Henstilling, om at overveje ved hvilke Midler vort Land bedst kan medvirke til Opnaaelsen af en retfærdig og varig Fred.«
Fredssøndagens Møder fandt Sted paa samme Tid i hele Sverig, de 39 foregik i Kirker. Alt i alt samledes man 343 Steder og der mødte 88,784 Kvinder, som underskrev Resolutionen, foruden at 2,472 andre indsendte deres Underskrifter, da de ikke kunde komme til Møderne.
I Stockholm, hvor Haagerkongressens Delegation overværede Begivenheden, var det nødvendig at skaffe 7 Lokaler foruden et Anneks til Byens største Sal, der rummer 1800, men straks blev fyldt. Blandt dem, der oplæste Talen, fandtes Selma Lagerløf, Frigga Carlberg og Anna Whitlock. Møderne rundt om i Landet var gennemgaaende ordnede af Valgretsforeningerne.
I Norge har man udsendt et »Opraab for varig Fred«, underskrevet af Kvinder, hvoraf nogle deltog i Haagkongressen, foruden af kendte Mænd. Blandt de mange Navne findes Randi Blehr, Kristine Bonnevre, Betzy Kjelsberg, Gina Krog og Fermanda Nissen, desuden Castberg, Sigurd Ibsen, Løvland, Chr. Michelsen o. m. a.
Opraabet kræver bl. a. »en tredie Haagerkonferance«, der skal fuldstændiggøre det Fredsopgør af territorial og financiel Art, som de krigsførende Magter maa tage Bestemmelse om efter Krigens Slutning.
