« Tilbage til søgeresultaterne
For og imod
Ved det sidste Kommunevalg i Byen Maritzburg i Syd Afrika stemte de nye kvindelige Vælgere med 76 p. C., Mændene derimod kun med 63 p. C.
Det norske Valg.
Heller ikke i Aar lykkedes det at sætte en Kvinde ind i Tingene, Hvorimod fire Kvinder staar som Suppleanter, nemlig Fru Margrethe Lavik (Venstre), Frk. Professor Kristine Bonnevie (Frisindet), Fru Anna Laurgaard (Arbejderpartiet) og Frk. Sara Christie (Højre).
Sociale Kursus,
Det stiller sig ofte saaledes - skriver »Jus Suffragii« - at Kvinder nærer den redeligste Vilje til at udføre et socialt humant Arbejde, men at de under Forsøget herpaa mærker, at de mangler den Kundskab og praktiske Uddannelse, som kræves, for at Resultatet nogenlunde kan komme til at staa Maal med det Ideal, der foresvæver dem.
Af denne Grund begynder man i forskellige Lande at oprette Kursus for Kvinder, der gerne vil udføre et socialt Arbejde i Forbindelse med eller som Supplement til Statens og Kommunens humane Foranstaltninger. I Schweitz er saadanne Kursus allerede ordnede i Byerne Zurich og Basel; de skal vare fra Oktober til Juli og omfatter teoretisk og praktisk Undervisning i Barnepleje, Madlavning, Asylgerning, Børnehavegerning, Sygepleje, Sundhedslære, Fattigpleje, Samfundslære o. s. v. Ogsaa i England er der planlagt lignende Kursus med det Formaal at afhjælpe Krigens uhyggelige sociale Virkninger.
Børneægteskaber.
Den prøjsiske Justitsminister har i Følge tyske Blade givet Tilladelse til, at Pigebørn under 16 Aar maa indgaa Ægteskab. At denne Kundgørelse er fremkommet, fordi man befrygter en for stærk Afbefolkning efter Krigen, siger sig selv. Det er dog meget tvivlsomt om man herved har grebet det rette Middel til at afhjælpe Sagen.
Forslaget om at indføre politisk Valgret for Kvinder har lidt Nederlag ved Folkeafstemningerne i dette Efteraar i de fire amerikanske Stater New York, Massachusetts, Pennsylvania og New Jersey.
Lige Ret over Barnet.
Det franske Deputeretkammer har vedtaget en Lovændring, der foreløbig skal gælde saa længe Krigen varer, hvorefter en Moder uden Faderens Samtykke kan tage Bestemmelse om alle Forhold vedrørende hendes Børn.
En Dommer i New York udtalte forleden : Der er ikke Børn nok i dette Distrikt. Hvis nogle af de Damer, der giver sig af med at agitere for Valgret, i Stedet for vilde agitere for Børnefødsler, da vilde de anvende deres Tid bedre.
Hertil svarede et lokalt Kvindevalgretsblad: Vi skal gerne agitere for flere Børnefødsler, men ikke saa længe New Yorks Børn dør som Fluer i Lejekasernerne; ikke saa længe de gaar sultne i Skole; ikke saa længe der er flere Børn, end Skolerne kan rumme; ikke saa længe Fædre, der tigger om Arbejde, ikke kan faa det og derfor heller ikke kan forsørge de Børn, der allerede er født, og frem for alt: ikke saa længe de Børn, vi Kvinder sætter i Verden, bliver brugt til Kanonføde uden anstændig eller forsvarlig Grund!
Giv os Valgret, da skal vi hjælpe Eder med at skabe en Verden, i hvilken vi kan være bekendt at sætte vore Børn!
I England understøtter man værdige Trængende i Anledning af Krigen og Dyrtiden, dog ikke Udlændinge, der lever indenfor Landets Grænser.
Her som i Danmark hersker den Lov, at en Hustru antager sin Mands Nationalitet og saaledes mister sin Indfødsret, naar hun gifter sig med en Udlænding.
En Kone fra Fifeshire mødte for nylig og bad om Understøttelse men blev afvist, fordi hendes Mand var født i Tyskland; han var kommet til England som 12 Aars Dreng, var opdraget i Landet, talte engelsk og tjente hos en Præst. »De er tysk«, oplyste Byens Kæmner. - »Er jeg tysk?« udbrød Konen. - »Ja, De blev tysk Undersaat den Dag, De giftede Dem«. - Hurtigt og kvikt kom Svaret: »Naa! Saa har afdøde Dronning Victoria altsaa ogsaa været tysk fra det Øjeblik, hun giftede sig med Prins Albert! «
