« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens Valgret i Holland
Et Land i Forventning.
Efter alt at dømme synes det at blive de smaa Stater i Europa, der gaar i Spidsen, hvor det gælder om at indføre politisk Valgret for Kvinder.
Trods Verdenskrigen, der raser lige udenfor Hollands Grænser, og trods den Uro, den har skabt indenfor Landets Grænser, er det hollandske Folk ikke desmindre optaget af en levende politisk Bevægelse med det Formaal at skride til en Forfatningsændring. Hvis dette sker, vil der aabne sig Mulighed for, at ogsaa Kvinderne kan komme i Betragtning.
Det glæder Redaktionen i dette sidste Nummer af Bladet at kunne bringe en Beretning om Forholdene i det europæiske Land, hvis Kvinder mulig i Øjeblikket har størst Udsigt til at opnaa Valgret, idet vi har modtaget nedenstaaende Brev fra den kendte og dygtige Forkæmper for Sagen, Martina Kramers i Rotterdam.
Den nuværende Forfatning blev indført i 1887, og lige fra dette Tidspunkt har der eksisteret en Bevægelse for at faa Forfatningen ændret. Valgretten indskrænkedes nemlig til at omfatte et Faatal af Mænd, der opfyldte visse Betingelser i Retning af social Stilling. Agitationen gjaldt til en Begyndelse dog kun en Udvidelse af Valgretten for Mænd og den førte til en Reform af Valgloven i 1897, hvorved de mandlige Vælgeres Antal kom op paa ca. 1 Million. Men ikke des mindre er endnu 5/13 af Mændene over 25 Aar samt alle Kvinder udelukkede.
Kvinderne havde imidlertid drevet deres egen Agitation uden Støtte fra noget som helst politisk Parti, og i 1894 dannede de et nationalt Forbund for Kvinders Valgret, hvis Medlemstal nu er vokset til 18000.
Fra Aarene 1900 til 1908 var Spørgsmaalet om og Agitationen for en Forfatningsændring henvist til en Komite, der bestod af Medlemmer af politiske Partier, Fagforeninger og andre Foreninger, der krævede lige og almindelig Valgret. Men i 1908 opløstes denne Komite, og Agitationen har siden da været ført af det socialdemokratiske Parti i Forbindelse med Fagforeningerne. Socialdemokraterne samlede i 1911 godt 320,000 Underskrifter paa en Petition til Regeringen om almindelig Valgret, og da Parlamentet aabnedes i 1912, den saakaldte »røde Tirsdag«, var det nær kommet til Uroligheder med Politiet, saaledes trængte Folkemasserne paa.
Den nuværende Regering, der er udgaaet af Valgene i 1913, har under disse forpligtet sig til at fremsætte Forslag til en Forfatningsændring i Retning af almindelig Valgret samt at fjærne de af Grundlovens Paragrafer, der stiller sig hindrende overfor Kvindernes Valgret. Den 1. Nov. fremsatte Regeringen sit Forslag, og her hedder det i §80:
»Retten til at vælge Repræsentanter til andet Kammer tilkommer mandlige Indvaanere, hollandske Medborgere, eller dem, der af Loven erkendes som saadanne, der har opnaaet den Alder, Loven vedtager, hvilken dog ikke maa sættes lavere end til 23 Aar, samt kvindelige Indvaanere, der ejer samme Kvalifikationer, forsaa vidt Loven vil tildele dem Valgret paa Betingelser, der ikke har nogen Forbindelse med deres økonomiske Forhold«.
Dette Forslag indeholder et virkeligt Fremskridt for Kvinderne, da de ikke længere vil være diskvalificerede, foruden at Forfatningsforslaget oven i Købet henstiller til Valgloven at give Kvinderne politisk Valgret.
Men hvilke Kvinder skal have Valgret - og hvilke ikke? og hvorfor stiller Forslaget de samme Betingelser for begge Køn, hvor det gælder Valgbarhed, men ikke hvor det gælder Valgret? Disse Spørgsmaal vil muligvis blive besvarede under Debatten, og det vil da vise sig, hvor stor Virkning Kvindevalgretsforeningernes ufortrødne Agitation har haft.
Ligesom de fleste andre Landsforbund indenfor den internationale Alliance beskæftiger det hollandske Forbund sig ikke med Spørgsmaal om, i hvilket Omfang eller paa hvilke Betingelser Valgretten skal tildeles Kvinderne. Valgretsforbundet her i Landet holder sig udenfor den politiske Klassekamp, som det overlader ti! Socialisterne. Dets Agitation er bygget paa Kravet om, at Kønnet alene ikke bør være en Hindring for at opnaa Valgret, og det fordrer i Overensstemmelse
hermed en begrænset Valgret for Kvinder, saafremt Mændenes Valgret vedbliver at være begrænset, en almindelig Valgret for Kvinder, saafremt Mændene opnaar almindelig Valgret. Hvis Regeringsforslaget gaar igennem, vil det sidste blive Tilfældet.
Vore Bestræbelser maa nu gaa ud paa at faa det foreliggende Forslag vedtaget tilligemed en yderligere Ændring af Valgloven med Gennemførelse af almindelig Valgret for Kvinder og Mænd. I de fire sidste Maaneder i Fjor, inden Krigen umuliggjorde al Agitation, samlede Kvindevalgretsforeningerne 165,000 Underskrifter paa et Andragende om politisk Ligestilling
for Mænd og Kvinder. Den hollandske Regering har ofte erklæret sig villig til at udføre »Folkets Vilje«, og paa dette Punkt har Folket tydeligt givet sin Vilje til Kende. Nu er Situationen den, at de socialdemokratiske og radikale Partier samt Kvindevalgretsforeningerne staar samlede det fælles Krav: almindeligt Valgret for Mænd og Kvinder.
Rotterdam Nov. 1915
