« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Norge
For første Gang har Kvinderne i Aar - for Valgperioden 1910-12 - udøvet den Valgret til Storthinget, der blev givet dem ved Grundlovsændringen af 14. Juli 1907.
Parti delingen er i Norge temmelig indviklet.
Først har vi de 4 Hovedgrupper:
1) Højre (med et meget demokratisk og fremskridtsvenligt Program) og
2) det frisindede Venstre, der staar Højre saa nær, at disse to Partier ofte samler sig om en Fælleskandidat og gør Front mod de to andre Grupper:
3) det konsoliderede Venstre (det nuværende Regeringsparti) og
4) Socialisterne. Desuden findes der et Afholdsparti, de næringsdrivendes Parti, Kirkesagspartiet, Landmandspartiet og det demokratiske Arbejderparti. Selvfølgelig har alle Partier bejlet til Kvindernes Stemmer. Det konsoliderede Venstre hævdede i et Opraab, at det er Venstre, der har skaffet Kvinderne Stemmeretten, og da det i Aar har sat almindelig Stemmeret for Kvinder*) paa sit Program, vilde det være en Skam af Kvinderne at stille sig i Kampen mod dem og en dobbelt Skam, om de vilde stemme paa de Partier, der ikke vil give alle Kvinder samme Ret.
Andre hævdede, at Mænd fra alle Partier i Storthingsdebatterne (i 1901 for den kommunale og i 1907 for den politiske) angaaende Kvindens Stemmeret baade har talt og stemt for denne, og at Højres Førere, Professor Hagerup og Professor Stang baade i 1901 og 1907 var blandt Sagens varmeste Talsmænd.
I Hovedgruppernes Vælgerforeninger har Kvinder staaet baade som Medlemmer og aktive Deltagere. De har siddet baade i Hovedbestyrelsen og Kredsbestyrelsen, i Arbejdsudvalg og i Agitations-Komitéer, har deltaget i de Møder, hvor man udpegede Kandidater og været udsendte som Foredragsholdere.
Kvinderne har sluttet sig til de Partier, som de nærmest hørte til, ikke dannet særlige Kvindelister, og de har deltaget meget talrigt i Valgene.
Men - ikke én eneste Kvinde er valgt ind i det norske Storthing. Kun én - Frk. Anna Rogstad - er i gl. Akers Kreds, Kristiania, valgt som Suppleant af Højre og det frisindede Venstre. Fru Tynæs og Frk. Garfjeld opstilledes af Socialdemokraterne, Frk. Gina Krog af det konsoliderede Venstre, men alle uden at blive valgte. Af Suppleanter opstilledes ialt 6 Kvinder, hvoraf 5 faldt.
For dem, der ønsker Kvinder med blandt Lovgiverne, er dette unægteligt et sørgeligt Resultat, navnlig naar man tænker paa, at der allerede første Gang indvalgtes 19 Kvinder i Finlands Landdag.
Hvori kan man søge Grunden til dette Nederlag?
Ganske simpelt deri, at mens man i Finland har Forholdstalsvalg i store Kredse med mange Kandidater, har man i Norge smaa Kredse med l Kandidat og l Suppleant. Man faar lettere et Parti til at sætte Kvinder paa en Liste med flere Kandidater end til i en Enkeltmands-Kreds at samle sig om en Kvinde.
Men Kvindernes Stemme kan man allevegne bruge.
*) Denne er nemlig en Del indskrænket
