« Tilbage til søgeresultaterne

Bøger og Blade

« Se emneord

Dr. Julia Kinsberg och Dr. Alma Sandquist : Handledning i sexuell undervisning och uppfostran. Med 42 figurer. - Stockholm. Albert Bon­niers Forlag. 1,50.

 

Elin Cederblom: Handledning i sexuell undervisning och uppfostran.

I. För föräldrar och deras söner samt for Lärere.

II. För mor och dotter samt för lärerinnor, á 0,75.

 

I de senere Aar er det mere og mere gaaet op for Forældre og Opdragere, at der i tidligere Tid er begaaet en stor Uret mod Børnene derved, at den første Oplysning om Kønslivet ikke blev givet dem af dem, hvis Pligt det var at oplyse dem herom, som om alt andet, og imod de unge, der sendtes ud i Livet uden andet end taagede Forestillinger om de Farer, der kunde møde dem. Der er mange nu, der øn­sker at give Børnene og de unge god og fyldig Besked, men ofte savner de selv tilstrækkelig Kundskab og savner de rette Udtryk for at kunne give en, virkelig nyttig Forklaring. For disse vil den første Bog være en ganske for­træffelig Vejledning. Den er skreven af to kvindelige Læger og giver et overordentlig vellykket og grundig Fremstilling af Forplantningsorganerne, Forplantningen, de smitsomme Køns­sygdomme, Racehygieine o. s. v. Bogen slutter med et fortræffeligt Foredrag af Dr. Julia Kinsberg, gennem hvilket hun meddeler os de Erfaringer, hun selv paa dette Omraade har indvundet som Opdragerinde for sine egne Børn.

Mens ovennævnte Bog er beregnet paa Opdragerne og af denne Grund meget saglig og grundig, er den anden, der er delt i to Afdelinger, der hver ud­gør en lille Bog for sig, en for hvert Køn, mere beregnet paa at læses af de unge selv. Der er mange, for hvem det falder vanskeligt at tale med deres store Børn om sligt ; disse kan trygt give dem disse smaa Bøger i Hænde, og de vilde gøre dem langt mere Gavn derved end ved blot i forblommede Udtryk at tale Synden ude i Verden.

Begge Bøger anbefales varmt For­ældre, Lærere og andre, der f. Eks. gennem K. F. U. M og K. staar som Vejledere for de unge.. De er begge prisbelønnede Skrifter; den første fik første Præmie, den sidste anden. Præ­mierne udsattes af en enkelt Person og Bøgerne bedømtes af to fremragende svenske Læger. Et Vidnesbyrd om, at man forstaar at værdsætte saadanne Bøger i Sverrig.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner