« Tilbage til søgeresultaterne
Regner vi med Gud?
Der er en Ting, der hænder os Gang paa Gang. Vi er til et Møde og hører saa meget godt, saa meget, der kunde blive af Betydning netop for vort Kristenliv. Mens vi sidder der stille og lytter til, tænker vi: Kunde Du blot huske dette, naar Du kommer hjem! Men desværre er det saa lidt, vi husker. Dog kan et enkelt Ord, en enkelt Sætning have haget sig fast, og dette kan undertiden faa en særlig Betydning for vor Sjæl.
Sidst i April deltog jeg i K. M. A.s 10-Aars Konference.
Der fik Pastor Lohmann Lov til at sige et Ord, der fik Betydning for mig, som jeg gerne vilde lade gaa videre til mine Søstre og Brødre i K. K. F. Dette:
Regner Du med Gud?
Der er mange Guds Børn, for hvem Gud er en Virkelighed, som regner med Gud, saa snart det gælder Arbejdet for Guds Rige. De kan staa i en vanskelig Gerning, Jordbunden kan være haard, fortvivlende haard, det kan se aldeles umuligt, aldeles haabløst ud, men de regner med Gud. De sætter deres Lid til ham, de gaar til ham i Bøn. Han leder dem, han giver dem Kraft og - deres Gerning lykkes.
Men stiller vi de samme Mennesker overfor det borgerlige Liv i deres Fædreland, saa er det som om Gud er bleven fuldstændig borte for dem. Som om Gud var fuldstændig magtesløs. Haabløsheden griber dem. Der regnes ikke mere med Gud.
Vi arbejder indenfor K. K. F. for at faa Kvinderne med i det borgerlige Liv, men en Ting maa vi gøre os klart, naar der paa alle Omraader i det borgerlige Liv kommer et Samarbejde i Stand mellem Kvinder og Mænd, da er det ikke ligegyldigt, hvilke Kvinder i der kommer ind i dette Samarbejde.
Vi siger, at Danmark er et kristent Land. Er det det? Der er megen Kristendom i Danmark, men mærkes den i vore Sogneraad, Byraad og i vor Rigsdag? Vi jamrer og klager over, at Folket gaar til Grunde i Synd og indre Strid. Vi ser med Sorg paa den nedbrydende Presse, den nedbrydende Literatur, paa Livet paa vore Gader og paa meget andet. Alt dette reguleres ovenfra, og en Bom hist og en Bom her vilde kunde dæmme op for meget. Hvorledes stiller vi os? Ser vi paa os selv og siger: vi er faa, vi er smaa; vi har ikke Ævnerne, vi har ikke Kræfterne, vi har ikke Tiden, der kræves til at tage fat her. Eller - ser vi paa ham, der er mægtig i de svage ?
Er ogsaa paa dette Omraade Gud en Virkelighed for os?
Regner vi med Gud?
