« Tilbage til søgeresultaterne
Fra „De forenede Stater"
Washington har, som vi meddelte i forrige Nr. givet sine Kvinder politisk Stemmeret, som den 5te i Rækken af „De Forenede Stater". Wyoming gav Kvinderne Stemmeret i 1869, Utah i 1870, Colorado 1893 og Idaho i 1895.
Det er langt vanskeligere i Amerika end andet Steds at faa en saadan Reform gennemført, fordi der bestandig forlanges en Folkeafstemning d. v. s. en Afstemning, hvori alle Mand over 21 Aar har Lov til at deltage. Hvis det kun stod til de indfødte Amerikanere, havde Kvinderne forlængst haft Stemmeret, men enhver nok saa uvidende Person - og en stor Del af andre Landes Udskud indvandrer som bekendt dertil hvert Aar - har ogsaa en Stemme med, og dertil kommer, at Tyskerne, der i enkelte Stater er meget talrige, nærer Fordomme mod Kvinderne, som de medbringer fra deres Fædreland. Og sidst men ikke mindst, Beværterne udfolder en livlig og meget
kostbar Agitation for at faa alle mulige Bøller til at stemme mod Kvinders Stemmeret.
Det er tredje Gang dette Spørgsmaal har været under Afstemning i Washington. I 1889 faldt der en Majoritet af 19,386 imod Kv. Str. I 1898 var denne Majoritet sunken til 9,882 St., og nu i 1910 gennemføres Kvinders politiske Stemmeret med en Majoritet paa over 25,000 Stk.