« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger og Blade
A Vision and Its Fulfilment by William Alexander Coote. –
Faas hos Sekretær Skovgaard Mortensen, St. Knudsvej 15, København V. Pris 4 Kr.
Bogen handler om det omfattende, internationale Arbejde, der er i Gang til Bekæmpelsen af den hvide Slavehandel. Det er selve den Mand, der fik den store Tanke at samle alle Nationer til en fælles Kamp mod dette Onde, Mr. Coote, der skildre dette Arbejde for os. Det er blevet til under Bøn og paabegyndt skælvende, men i Tro paa Gud, og hans Velsignelse har ogsaa fulgt det. Meget gribende er Skildringen af, hvorledes Kampen mod den hvide Slavehandel sættes i System,
og hvorledes Landene et for et kom med. Ogsaa Danmark er med her. Der fortælles om, hvorledes Arbejdet blev sat i Gang her, om Mr. Cootes Besøg hos gamle Grev Adam Moltke, „den hellige Mand, hvis hele Liv er givet hen til at gøre godt", og der er fortræffelige Billeder af Bevægelsens ledende Mænd her i Landet: Oberst Liljefalk og Sekretær Skovgaard Mortensen. Bogen, der er trykt paa tykt, blankt Papir vrimler af ganske fortræffelige Billeder af de forskellige Landes ledende Mænd og Kvinder.
Ved at læse Bogen faar man det Indtryk, at det i andre Lande er en Sag, der bæres af troende Menneskers Arbejde og Forbøn. Hvorfor er vi ikke mere med i denne Gerning i Danmark?
Elin Wägner: Pennskaftet. - A. B. Ljus Forlag, Stockholm. –
Det er veltegnede Billeder fra Kvindestemmeretsarbejdet i Sverrig. Heltinden, Penneskaftet, er en ung, kvindelig Journalist, ansat ved „Frisinnade Morgontidningen". Hun er en begejstret Tilhænger af Kvinders Stemmeret og bruger flittigt sin Pen til Gavn for denne. De noget fri Forhold, hvorunder hun lever, har imidlertid sat sit Præg paa hende, og Kærlighedsforholdet til den unge Arkitekt leves under ret frie Former, noget der imidlertid ikke lader til at nedsætte hende i Stemmeretskvindernes Øjne. Disse lægger Hovedvægten paa, at hun igennem sin journalistiske Virksomhed er Sagen en saa værdifuld Støtte.
De forskellige Typer i Nutidens Kvindestemmeretsbevægelse er vel trufne, skildrede med Lune og Forstaaelse. Bogen indeholder flere meget morsomme og vellykkede Situationer, vi skal blot
nævne Pennskaftets Interview af de konservatives Fører, Baron Starch, og Stemmeretsmødet, hvor den unge Socialist, Frøken Morgonvind, efter i en ildfuld Tale om Nødvendigheden af, at den arbejdende Kvinde faar Stemmeret, slutter med: „Vi forstaar af vor egen daglige, bitre Erfaring, at vi maa have Stemmeret, at vi maa have Beskyttelse og Brødet, bedre Kundskaber, Løn og Boliger. Og derfor indser ogsaa alle vore Mænd, at vi har Ret i vore Krav, og de arbejder for os - jo saasnart de faar Magten dertil”.
Bogens Hensigt er sikkert den at gavne Stemmeretssagen i Sverrige; om den overfor de konservative og kristelige Kredse, hvor endnu Modstanden i særlig Grad findes, ved den Tone den anslaar, og de Billeder af Førerne, den giver, naar sin Hensigt, turde være et Spørgsmaal; for at dette skal lykkes, kræves der vist en anden Pens Behandling af andre Typer, der heller ikke savnes i Bevægelsen.