« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes Tysklands troende Kvinder kom med i Kvindebevægelsen
Vi finder i Tyskland blandt de troende Kvinder de samme kristelige Kvindeorganisationer som i vort eget Land, vore nordlige Nabolande, England, ja overalt, hvor troende Kvinder findes. Der er de forskellige Foreninger for ydre og indre Mission, K. F. U. K. og K. M. A., Sædelighedsforeninger Magdalenehjem, Afholdsforeninger, Foreningen for kristeligt socialt Arbejde o. s. v.
Ogsaa i Tyskland har man forstaaet, at Samarbejde gør stærk. Men ogsaa i Tyskland har den store Masse af disse Kvinder stillet sig ligegyldige og afvisende overfor Kvindebevægelsen. De forstod ikke, at uden Kvindebevægelsens banebrydende Arbejde havde de slet ikke været i Besiddelse af den Oplysning, den Frihed og den pekuniære Selvstændighed, der gjorde det muligt for dem at udføre det Arbejde indenfor de kristelige Foreninger, som de havde saa kært, ikke at tale om, at de helt oversaa at selve Tanken: Kvinden som Mandens ligestillede Medhjælp var Guds Tanke, der først nu var naaet frem til Modenhed i Menneskeslægten, og at Kvindebevægelsen, der nu frastødte dem, vilde have faaet et andet Præg, om de troende Kvinders store Flok ikke principmæssigt havde holdt sig udenfor den.
I Tyskland begyndte Kvindebevægelsen forholdsvis sent. Trediveaarskrigen og senere Napoleonskrigene 1807 og 1812 satte sit Præg paa hele Folket. Krigeren kom i høj Værd, og samtidig sank Kvinden i Værd. Hun blev i dets Øjne kun den, der plejede og opvartede Krigeren og fødte ham Børn. „Den tyske Mand er endnu saa ung", har man sagt, „at han i sin ungdommelige Mandighed endnu ikke har faaet Tid til at tænke paa Kvinden." Nok er det, det tyske Kejserrige er ungt, unægtelig.
(Fortsættes).
