« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Valgret i den danske Rigsdag
Efter at Folketinget 15. April i Fjor ved 3. Behandling vedtog Forslaget til en Grundlovsændring, der bl. a. gav Kvinderne Valgret, gik det som bekendt af. Konseilspræsident Claus Berntsen har derfor 16. December f. A. i Folketinget indbragt et nyt Forslag til en Grundlovsændring, paa nogle Smaaændringer nær i samme Skikkelse som det foregaaende. Ogsaa dette Forslag udsætter Valgretsalderen for baade Kvinder og Mænd til 25 Aar, sætter Valgbarhedsalderen til samme Aar og giver Kvinderne Valgretten og Valgbarheden paa samme Betingelser som Mændene.
En Ændring til Grundlovens § 39 gaar ud paa at give de Kvinder, der foreslaas givet Valgret og Valgbarhed til Folketinget, Ret til i Fremtiden at kunne faa Sæde i Landstinget som kongevalgte Medlemmer.
I Anlednig heraf udveksledes 11. og 12. Januar nedenstaaende Telegrammer mellem danske og svenske Kvinder:
1. „Centralstyrelsen for Landsforeningen för kvinnans politiska rösträtt samladt i Stockholm sänder de danska kvinnorna varme lykönskningar till regeringspropositionen".
2. „Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund takker Centralstyrelsen paa det hjærteligste for Hilsenen. Vor Regering synes i dette Spørgsmaal videre end Eders, men Eders sikre Tro paa Retfærds Sag vil vinde Sejr. Fra Forslag til Lov er der endnu et Skridt! Uvist, hvem der først naar Maalet!"