« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes Tysklands troende Kvinder kom med i Kvindebevægelsen
(Forts).
Hver Dag holdtes 5 Foredrag. Af disse, der holdtes af fremragende troende Mænd og Kvinder kan Eksempelvis nævnes: Kvinden og Sygeplejen, kv. og Fattigplejen, Kv. og Afholdssagen, Arbejde paa at bevare Kvinder fra sædeligt Fald, Dygtiggørelsen af Kvinden som Husmoder, Kristelige Foreninger for unge Kvinder, Ekspeditricer, Arbejdersker o. s. v.
Før Foredragene den 2den Dag skred man til Stiftelsen af Tysk evangelisk Kvindeforbund. Forbundets store ledende Tanke er: at danne en Forening af Kvinder og Kvindeforeninger, der i Guds Ords Aand vil arbejde for Løsningen af Kvindespørgsmaalet og yde sit Bidrag til Folkets religiøs-sædelige Fornyelse.
Man tog gerne mod Raad og Støtte af erfarne Mænd, men vilde paa ingen Maade være afhængig af dem.
Fru Schrader, Frk. Knutzen og tre andre Damer dannede Forretningsudvalget, mens Kvinder fra de forskelligste Egne af Tyskland indvalgtes i Hovedbestyrelsen for at repræsentere deres Hjemegns Kvinder der.
Forbundet var nu stiftet og det grundlæggende Møde forløbet over al Forventning godt.
Man tænkte sig, at denne Forening hurtigt vilde vinde Fremgang. Imidlertid havde, da Hovedbestyrelsen første Gang havde Møde, kun 407 Enkelt-Medlemmer meldt sig og kun 11 Foreninger havde meldt Tilslutning.
Da saa Frk. Knutzen med sit klare Blik, at der var et Hul. Foreningens Love talte ganske vist om Lokalkredse, men disse stod kun paa Papiret. Der var intet Arbejde henlagt til dem, som kunde kalde dem til Live. Kvinden er praktisk anlagt. Hun forlanger noget at tage fat paa. Det er umuligt at varme hendes Hjærte for Theorier.
Frk. Knutzen havde derfor udarbejdet en Organisationsplan for Lokalkredsene, der forelagdes Hovedbestyrelsen ved første Bestyrelsesmøde. Denne blev modtaget med største Forstaaelse og Glæde. Man forstod, at Foreningen langt hurtigere vilde vokse ved Dannelsen af Lokalkredse, og disse vilde faa langt mere Interesse for Sagen ved tillige at faa et Arbejde i selve Forbundets Aand paa Stedet. Man gav da hver Lokalkreds Ret til 2/3 af deres Medlemmers Aarsbidrag og fuld Frihed til at tage et Arbejde op indenfor, følgende fire Rammer - de samme Rammer, hvorunder Forbundets fire Kommissioner arbejder.
I. Kvindens Uddannelse i videnskabelig, erhvervsmæssig, huslig og social Retning.
II. Kristelige Kærlighedsgerninger,
III. Højnelse af den offentlige Moral og Bekæmpelse af Drikkeriet.
IV. Retslig Beskyttelse.
Denne Gang blev Forventningerne ikke skuffede. Allerede i Januar 1900 kan der meldes om 12 Lokalkredse med 900 Medlemmer, i April 1900 om 18 med 1300 Medlemmer. Frk. Knutzen var utrættelig. Hun saa, at Lokalkredsene i høj Grad trængte til at læse noget om Nutidens store Samfundsspørgsmaal, og hun anbefalede dem dette med stor Kraft. Hun var i det hele taget den drivende Kraft i Forbundet, den, der mere end nogen anden forstod dets Berettigelse og dets Nødvendighed.
Det første Aarsmøde var en ren Festdag. Den føltes som en Pintsedag i den evangeliske Kvindeverden.
Fra alle Kanter var troende Kvinder strømmede sammen. Ved Indledningsgudstjenesten taltes over Ordene: l Pet. 4, 10 „Tjener hverandre hver med den Gave, der er Eder betroet". Det, som dette andet store Møde særlig beskæftigede sig med, var Spørgsmaalet: Hvorfra faar vi Kræfter til alt dette?
Flere Spørgsmaal forhandles, deriblandt et enkelt, dengang meget omstridt: Bør troende Kvinder studere? Vi ser heraf, hvor nødvendigt det var, at de troende Kvinder selv begyndte at tænke over Kvindesagen.
Hidtil er alt gaaet godt, men nu kommer Vanskelighederne.
Formanden, Frk. Knutzen har i mange Aar levet med i Kvindebevægelsen.
Medlemmerne har derimod saa godt som alle hele deres Liv levet udenfor den, travlt sysselsat i Indre Missions Arbejde, Søndagsskole, K. F. U. K., Hedningemission. Kvindebevægelsen var for dem noget helt nyt. Frk. Knutzen kunde ikke have den Taalmodighed med dem, som hun burde. Hun blev ganske irriteret over de andres Langsomhed og Mangel paa Forstaaelse; syg og opslidt var hun, og endelig frasagde hun sig Formandsposten 24. September 1900.
I et Brev tager hun saa smukt Afsked fra denne Stilling, der dog havde været hende saa kær. - Hun tilraaber de andre: Vær ved godt Mod, Gud vil selv udse sig et bedre Redskab. Saa snart hun kommer til Kræfter, vil hun atter arbejde for Foreningen, ligesom hun stadig vil være til al mulig Hjælp og Støtte, noget hun saa meget lettere kan, da hun jo kun nedlægger Formandsposten, men forbliver i Bestyrelsen.
Pastorinde Schrader overtager foreløbig Formandspladsen, men det gik ikke godt.
Den 6te Februar 1901 blev efter megen Bøn og Overvejelse Frk. Paula Müller i Hannover valgt som Formand og Foreningens Sæde forlagt til denne By. Frk. Müller har siden den Tid været Formand, og Tiden har vist, at Gud har givet dem den rette. Frk. Knutzen og Fru Schrader har siden da været Æresmedlemmer af Hovedbestyrelsen. Formanden er tillige Redaktør af Foreningens Blad: „Evangelische Frauenzeitung".
Naar vi i Korthed skal nævne Foreningens Program, saa er det dette:
„Foreningen arbejder med Guds Ord som Grundlag for Løsningen af Kvindespørgsmaalet, saa vel som paa det tyske Folks religiøs-sædelige Fornyelse og sociale Forbedring".
Siden den Tid er Foreningen vokset med rivende Fart. Den har nu 25 á 30,000 Medlemmer, spredte over hele Tyskland.
Over 10,000 af disse Medlemmer er indirekte Medlemmer, d. v. s. Foreningen optager ligesom
K. K. F. „Tilsluttende Foreninger*).
*) Disses Medlemmer regnes da for indirekte, idet de vel med deres Tal og Aarsbidrag støtter Foreningen, men det egentlige Arbejde hviler paa dennes egne Medlemmer.
Af Tilsluttende Foreninger kan nævnes:
Kristelig Lærerindeforening.
K. F. U. K. for Tyskland.
Forbundet af de kristelig-sociale Kvindegrupper.
Foreningen for Diakoni i Zehlendorf ved Berlin.
Sædelighedsforeningen i Heidelberg.
Foreningen „Hjem for unge Piger" i Hamburg.
Flere Lærerindeforeninger, Sædelighedsforeninger o.1.
Disse Foreninger kan ogsaa slutte sig til Lokalkredsene f. Eks. „Amalie Sievekings Kvindeforening" i Hamburg.
Desuden tillader Lovene: „Virksomheder og Hjem for Kvinder paa kristelig Grund" at slutte sig til Foreningen, og man ser derfor f. Eks. „Evangelisk Frøbelseminarium i Kassel" og Døttrepensionatet „Sonnenblik" i Tambach slutte sig til denne.
Hvad har nu denne mægtige Sammenslutning af tyske, troende Kvinder udrettet?
For det første har den ført de troende Kvinder i Massevis ind i Kvindebevægelsen. De staar nu ikke længere uforstaaende og ligegyldige, men de har tillige allerede gjort et stort Arbejde for forskellige Samfundsspørgsmaal.
Den arbejder for Kvinders kirkelige Stemmeret. De vil desuden have Kvinder fast ansatte i Sognene til Syge- og Fattigpleje, Husbesøg o.lgn.
Den har oprettet en kristelig-social Kvindeskole i Hamborg. Alle har Adgang til dennes fortræffeligt ledede Kursus, men selve Foreningens Medlemmer til nedsat Pris.
(Fortsættes).
