« Tilbage til søgeresultaterne
Mrs. Chapman Catt
Mrs. Chapman Catt
kommer, som vi meddelte i sidste Nr., paa Gennemrejse til København. Paa Grund af at hendes Rejse har maattet udsættes, holdes det omtalte Møde ikke den 12te, men Fredag den 21de April Kl. 8 i Odd-Fellow Palæet.
Da Mrs. Chapman Catt saaledes vil være i Byen de nærmeste Dage før vort Aarsmøde, har vi skrevet og spurgt hende, om hun ikke vilde glæde os med at være til Stede ved Mødet og tale lidt til os der. Det er umuligt at faa Svar igen fra Amerika saa hurtigt, at det kan meddeles heri Bladet, vi maa derfor henvise til Kristeligt Dagblad og andre københavnske Blade.
Kun en Ting kan vi roligt sige, at hvis vor kære Præsident kan udstrække sit Ophold i København over saa mange Dage, gør hun det sikkert.