« Tilbage til søgeresultaterne
Foreningen for „Smaa Kirkers" 25-Aars Jubilæum
18. Maj i Aar kan Foreningen for „Smaa Kirker" i København fejre 25-Aars Jubilæum.
Paa et „Bethesdamøde", hvor Kirkenøden i vor stadig voksende Hovedstad var kommen stærkt frem, blev det omtalt, at man i Udlandets Storstæder i de tæt befolkede Kvarterer var begyndt med at bygge smaa Kirker, om hvilke der i Aarenes Løb samlede sig en Menighed, som derefter udskiltes som et Sogn eller et Distrikt.
Denne Tanke at forsyne vor Hovedstad med smaa Kirker, blev greben af nogle unge Piger, der kaldte deres Søstre over hele Landet til Hjælp. Det var en ganske ringe Begyndelse, men Gud
velsignede deres Arbejde. Interessen for Sagen vaagnede rundt om; i Løbet af nogle Aar kunde man indvi den første Kirke, og den efterfulgtes af mange andre. Senere kom „Det københavnske Kirkefond,, til; dets store, dygtige Arbejde kender vi alle.
Men ikke skal det glemmes, at det var de „Unge Kvinders Forening for smaa Kirker", der kaldte hele denne Sag til Live.
Blandt de mange, der ved Jubilæumsfesten frembærer deres Lykønskning for dette Arbejde udført af Kvinder, er ogsaa K. K. F.