« Tilbage til søgeresultaterne

Bøger og Blade

« Se emneord

Sigrid Posse: Kvinnans Värnplikt.

-  Stockholm.  F. C. Askerbergs Bokforlagsaktiebolag. Pris 35 Øre.

 

Forfatterinden ser med lidt Forfær­delse paa den megen Tale, der for Ti­den er i Sverrig om Kvindestemmeret. Hun synes, at den store Masse af Kvinder er saa lidet modne til at faa den - og til at bruge den. Som Be­vis herpaa fremdrager hun en Del Eks­empler, der ganske vist er afskrækkende.

-  Hun  mener,  at  vigtigst af  alt  er, om  Kvinderne  bedre  lærte  at   danne gode Hjem. De fleste har faaet alt for liden eller ingen Uddannelse i den Ret­ning,  inden de gifter sig, og dette er kun altfor sandt. Hun foreslaar da indført „Værnepligt" for Kvinder i Form af tvungent Ophold paa Statsanstalter, hvor enhver Kvinde oplærtes i Sygepleje, Børnepleje, økonomisk Husførelse m. m. Disse Anstalter vilde hun have ledet i kristelig Aand med  daglig Husandagt og Kirkebesøg hver Søndag. „Thi", si­ger Forf., „hvormegen Samfundsforbe­dring vi end kan frembringe i vort Land, saa bliver Nytten  deraf aldrig varig, hel og fuld, hvis den ikke er udført under Guds Velsignelse".

Tanken med „Værnepligten", der for­øvrigt ikke er ny, er sikkert rigtig, selv om den foreslaaede Form ikke i alle Detaljer er udførlig. Men - mon ikke netop dette var en af de Ting, Kvin­derne kunde arbejde for, naar de faar Stemmeretten, og mon ikke de troende Kvinder skulde bruge deres Indflydelse til at faa saadanne Skoler ledet i kri­stelig Aand.

 

Louise Nörlund: Kvindevalgrettens Historie herhjemme i korte Træk.

- Udgivet af „ Danske Kvindeforenin­gers Valgretsforbund".

Det er en meget interessant Frem­stilling af det Arbejde, der gennem mange Aar har været gjort her i Lan­det for at skaffe danske Kvinder politisk Valgret. Det lille Skrift, der faas gen­nem enhver Boghandel for 10 Øre, burde kendes af alle K. K. F.s Med­lemmer.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder