« Tilbage til søgeresultaterne
Præstekonemødet i Aarhus
Af dette Møde har allerede adskillige Blade bragt Referat. Vi skal derfor indskrænke os til ganske kort at meddele nogle Indtryk fra dette Møde, der saa vidt vides var det første i sit Slags i hvert Tilfælde i de skandinaviske Lande.
Hvad var egentlig Tanken med dette Møde?
Det var den, at Præstekonen, der indtager en Dobbeltstilling baade som sin Mands Hustru og som Præstekone for Sognet, i særlig Grad trængte til en Haandsrækning, om hun virkelig skulde kunne udfylde denne Plads.
Ganske naturligt var derfor det første Emne „Præstens Kone og Præstekonen", og glædeligt var det at se begge Indledere fremhæve, at hun først af alt var Præstens Kone. Men derefter blev der ogsaa givet hende god Vejledning til at blive en god Præstekone. I den paafølgende livlige Forhandling stod bl. a. en ældre Præstekone op og udtalte sin store Glæde over den gode Hjælp, dette Møde ydede Fremtidens Præstekoner i Retning af at udfylde deres Plads her i Livet. Tidligere havde man bestandig kun klaget over Præstekonernes mange Mangler, nu søgte man i Kærlighed at afhjælpe dem.
Første Dags Eftermiddag besaaes „Kvindehjælpens" Hjem i Banegaardsgade, hvorefter man kørte ud til Varna, hvor Forstanderinden for dette Hjem, Frk. E. Liisberg, fortalte om Kvindehjælpens Arbejde.
Næste Formiddag var helliget Hedningemissionen, hvor navnlig Dannelsen af Studiekredse under den paafølgende Forhandling syntes at træde stærkt i Forgrunden.
Ved Eftermiddagsmødet samledes Tankerne om det, der var Kærnen i alle Foredrag og Forhandlinger, „Vort Liv i Gud". Efter de to gode Indledningsforedrag af Fru Bang og Fru Ingerslev, Vemb, som talte i Stedet for Fru Eriksen, Rosholm, der var bleven syg, var der ingen egentlig Diskussion, men der blev aflagt mangt et godt Vidnesbyrd af Kvinder, der kendte til Livet i Gud. -
Mødet havde samlet Præstekoner af alle kirkelige Retninger, af alle Aldere og fra alle Egne af Jylland, ikke mindst de afsidesliggende. Enkelte forhenværende jyske Præstekoner var tillige til Stede.
Trods de mange Forskelligheder, hvilede der en Enhedsfølelse over hele Mødet, der kun kunde forklares af dette, at de, der var samlede her, alle kom med en Længsel efter at blive hjulpne fremad. Vi følte, at Guds Velsignelse hvilede over Møderne, og at vi alle vilde komme til at drage berigede hjem.
Alle Deltagere boede paa Missionshotellet i Frederiksgade og indtog alle Maaltiderne samlede i et Telt, der var rejst i Gaarden. Der var skrevet nogle smukke Sange, af hvilke en meddeles nedenfor.
Det besluttedes ad Aare at holde et lignende Møde, der da skulde omfatte Præstekoner fra hele Landet. I den Anledning vil det nuværende Udvalg, der enstemmig genvalgtes, supplere sig med enkelte Præstekoner fra Øerne.
Præstekonemødet i Aarhus 1911.
Mel.: Hr. Peder kasted Runer over Spange.
Der er et Sted, som du og jeg vi kender,
Der er et Sted, som aldrig helt vi glemmer,
Et Sted, som er beskrevet, et Sted, som er omstridt,
Et Sted, hvor vi har levet, og hvor vi og har lidt.
Præstegaard! med de mange Minder.
Præstegaard! vi til dig os vender.
Præstegaard.
Der er et Sted, hvor alt som Barn vi leved.
Der er et Sted, hvor vi som unge bæved,
Et Sted, hvor vi som Kvinder til Arbejdet gik ud,
Et Sted, hvor Sjælen fandtes først rigtig af sin Gud.
Præstegaard! med de mange Glæder.
Præstegaard, hvor saa tit man græder.
Præstegaard.
Der er et Sted, hvor meget blev betroet.
Der er et Sted, hvor meget skønt er groet,
Et Sted med mange Pligter og med saa store Krav,
Et Sted, hvor mangt blev givet, men tit saa lidt man gav.
Præstegaard! alt af dig man haaber.
Præstegaard! op om dig man raaber.
Præstegaard.
Der er et Sted, hvor Liv med Smerte fødes.
Der er et Sted, hvor Trængslerne forsødes,
Et Sted, der er velsignet, et Sted, hvor Gud gi’er Kraft,
Et Sted, hvor Jesus Magten i Hjerterne har haft,
Præstegaard! dig, som Gud benaader,
Præstegaard! paa de mange Maader.
Præstegaard.
Der er et Sted, sat midt i Folkevrimlen.
Der er et Sted, som skælnes skal i Stimlen.
Et Sted, hvor Herren raader og altid raade bør,
Et Sted, hvor Garnet kastes, thi paa hans Ord man tør.
Præstegaard! gaa vor Konges Ærind.
Præstegaard! ja ved al din Væren.
Præstegaard.
