« Tilbage til søgeresultaterne
Den 6. amerikanske Stat, Kalifornien, har givet sine Kvinder Stemmeret
Saaledes melder „Jus Saffragi" for 15. Oktober 1911. Staten har efter Folketællingen 1907 1,650,000 Indbyggere, men dækker et Areal af 409,973 Kilometer. Til Sammenligning kan nævnes, at Danmark kun har 38,985 K. Over 300,000 er indvandrede, af disse er over 15,000 Indianere, næsten 46,000 Kinesere og 10,000 Japanere. Desuden er der en Del fra de forskellige evropæiske Lande. Hvilke Hindringer denne blandede, tildels uvidende Befolkning lægger i Vejen for Indførelsen af en saadan Reform, forestiller man sig vanskeligt. 400,000 Stemmer for krævedes der ved Folkeafstemningen for at faa den gennemført. Staten havde over 50 store Stemmeretsforeninger, nogle af dem med over 100,000 Kvinder som Medlemmer. Disse Selskaber støttedes af en Del andre Foreninger saa som: „De statsansatte Sygeplejerskers Forening," „Kristne Kvinders Afholdsforening," „Studenterforeningerne," „Den kvindelige Arbejderforening," „Lærerforeningen" o. s. v. „Fællesforbundet af amerikanske Kirkesamfund" og utallige kristelige Foreninger støttede Sagen. Men paa den anden Side udførtes et stort Arbejde mod Kvinders Stemmeret nede i Mørket, bag Kulisserne.
Kalifornien er nemlig den største Vin- og Cognac-producerende Stat, og alle Foreninger og Samslutninger, der havde noget som helst at gøre med Salg og Produktion af Spiritus, var Kvindestemmerettens bitreste Fjender.
Mens disse arbejdede i Mørket, har andre gjort deres Gerning for Sagen synligt og hørligt for alle.
I Blade paa alle Sprog har der staaet Stemmeretsartikler.
I Teatre, Forsamlingssale, Skoler, Kirker, Menighedshuse, Butikker, Hjem, paa Fabrikker og paa Gader er der bleven holdt Hundreder af Møder.
Lyset sejrede over Mørket. Mon ikke for en Del ved mishandlede og fortvivlede Kvinders Bøn til Gud om Hjælp. Gid nu disse Kvinder, der har kæmpet for Stemmeretten, ogsaa maa benytte den til at feje nogle af Mørkets Gerninger ud af deres Land.