« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinders Valgret - Kvinders Værnepligt
Der tales og skrives i de sidste Aar meget om Kvinders Valgret, og det er jo kun et Tidsspørgsmaal, naar vi faar politisk Valgret; i Kommuneanliggender er jo alle Steder Kvinder valgt ved Siden af Mænd her hjemme. Men er vi nu modne til at forstaa og benytte Valgretten rigtig? Der er jo længe svaret fra Mændenes Lejr: Naar Kvinderne vil have Valgret, skal de ogsaa have Værnepligt! Ja selvfølgelig, med enhver Rettighed følger en Forpligtelse, det indrømmer alle, som virkelig har Forstand paa, hvad de arbejder for; men der maa flere ind i Arbejdet. Vi maa have indført alm. Værnepligt for Kvinder. - Det er ikke Sygeplejersker alene, der er værnepligtige, dog var det godt, om mange unge Piger vilde lære Sygepleje; thi for at blive en flink Sygeplejerske fordres der, at man har Kendskab til alt husligt Arbejde, før man begynder paa Sygehuset eller Hospitalet, og det er netop dette, de unge Piger ikke har Lyst til, skønt det er saa vigtigt for dem alle.
Det er enhver Husmoders Pligt at værne sit Hjem mod alt, hvad der kan forstyrre Harmonien og den gode Tone, der bør være, for at alle kan føle sig hjemme. - Der er mange Fjender at være væbnet imod, f. Eks.: Banden og slibrig Tale i Børns Paahør, nedsættende Tale om fraværende Personer, skiften Pige hver Maaned og uregelmæssige Spisetider. Det kan nemlig være Familiens Tilbøjelighed til ikke at møde præcis og med Appetit, der gør den dygtige Pige ked af Pladsen, og det er ingen Ære for nogen af Parterne at skifte oftere end en Gang om Aaret. Lidt Selvkritik vilde vist ofte være gavnlig.
I mit Hjem havde vi altid vore Piger mindst to Aar, og da blev der ikke spurgt saa meget efter den store Løn, som at de kunde lære noget og blive godt behandlede. Og Moder var overfor baade Lærerinden og Pigerne, som hun ønskede hendes tre Døtre maatte blive behandlede af de fremmede, de skulde færdes iblandt. Hun værnede dem, hvor hun kunde.
Søster Frida.
Kvinders Værnepligt under en eller anden Form, er en Sag, der for Tiden drøftes i de forskellige Lande.
Paa „Norske Kvinders Nationalraads" Møde i Kristiania i Oktober holdt Fru Riis Bøhn Foredrag om samme Emne. Hendes Tanke var i korte Træk følgende;
„Kvinders Værnepligt: et Værn om Landet indad til, et Værn om Folkets og Slægtens Helbred og Moral. Den paalægges alle unge Kvinder i Lighed med, at der nu paalægges alle unge Mænd at værne Landet mod Angreb udadtil. For at værne Slægtens Helbred og Moral maa der i første Række sørges for bedre Hjem. For at lære de unge Kvinder at danne saadanne gode Hjem med større Renlighed og mere Hygge bør Staten formaas til at bygge Distriktsskoler rundt om i Landet og tilpligte alle unge Kvinder i 17-18 Aars Alderen til at møde 2 Gange hver Gang i 3 Maaneder paa den nærmeste Skole. Aldersgrænsen for Tjenestetiden bør i Lighed med Aldersgrænsen for Militærtjenesten ved Ansøgning kunne udsættes. De unge Piger bør da ved Lodtrækning deles i Hold paa 18-24. Undervisning gives i Husholdningslære, Madlavning, Bagning, Slagtning o. s. v. Køkkenerne bør være smaa, som i almindelige Hjem, ingen Opvaskemaskine eller andre kostbare Hjælpemidler, der kan forvænne Eleverne.
Disse Distriktsskoler skulde paa ingen Maade alene være Husholdningsskoler, men noget mere og bedre. Det gælder her om at udvikle alle vore unge Kvinder og bibringe dem en Følelse af Ansvar og Pligt overfor deres Samfund og Fædreland og faa dem til at forstaa, at her skal de lære det, der kan blive til Hjælp og Værn om Efterslægtens Helbred og Moral.
Et saadant Ophold under velordnede Forhold, skarp Kontrol og god Komando, netop i den farlige Alder, vilde frelse mange unge Kvinder for at glide ud i Gadelivet og Ødelæggelsen, saadanne Skoler vilde styrke Kvindernes Samfundsfølelse og blive en Oplæring i Demokrati og Disciplin.
Foruden denne Husholdningsundervisning for de enkelte Hold, skulde flere af disse samles til Undervisning i Sundhedslære, Regnskabsføring, Samfundslære, Stopning, Lapning, Sygepleje, Barnepleje o. s. v.
Gymnastik skulde ogsaa have sin Plads i Undervisningen af Hensyn til de unge Kvinders Helbred og for at lære dem Diciplin. Ligeledes burde der være Anledning til Friluftsliv under Lærerindens Tilsyn.
Dragten maatte være ens for alle med Distinktioner for 2. Klasses Elever, samt for Lærerinderne.
De mange Penge, alt dette vilde koste Staten, vilde komme igen i Form af bedre Hjem og en stærkere og sædeligere kvindelig Ungdom.
De mange Husholdningsskoler, man nu har, og som ofte kun daarligt opnaar sin egentlige Hensigt, samtidig med at de sluger mange Penge, kunde da inddrages, tilligemed Skolekøkkenerne.
Den mandlige Værnepligt strækker sig til alle og gør saare lidet eller snarere intet for de unge Mænds personlige Udvikling, ikke noget for at modarbejde Raahed og bibringe Rekrutterne Kultur og Moral. Den kvindelige Værnepligt skal ogsaa strække sig til alle, men den vil kunne udrette meget baade for hvert enkelt Person og det hele Samfund".
Red.
