« Tilbage til søgeresultaterne
At följa Lammet
Att följa Lammet, hvart helst det går,
Så heter Guds trognes väg!
Och finns det härnere i mörkrets år
en ära, en större, säg?
De många, som vandrat den vägen till slut,
de lämnat i tidens sand
ett spår, som aldrig kan plånas ut
men lyser i solens brand.
Gud hjälpe och oss genom dagarnes ve
att lämna ett glimmande spår,
att följa Lammet som de, som de,
hvart helst det går?
AdL
Ekutuleni, Zululand, 1911.
Det hænder ofte - i hvert Tilfælde ikke sjældent - at Postbudet bringer en anonym Hilsen, et Brev, nogle Avisudklip, en lille Bog o.1gn. fra fuldstændig ukendte Mennesker, ofte fra meget fjærne Egne. Som oftest kommer de ind ad Døren i rette Øjeblik, som sendte af Gud.
Paa den Maade kom ovenstaaende dejlige lille Digt til mig Juledag, sendt som Tryksager, uden Navn, uden Mærke, med Frimærke fra Transvaal i Sydafrika og stemplet Ekutuleni, hvor jeg ikke ved af at have nogen bekendt. Det kom som en Nytaarshilsen sendt fra Gud, og som saadan vil jeg lade det gaa videre til Venner og Medarbejdere i K. K. F. Lad det være vort Løsen for det nye Aar: „at vandre fremad i Lammets Spor," saa vil vi komme til i Tidens Ørkensand at efterlade et Spor, der aldrig kan slettes ud, og kun da har Livet været værd at leve.
Glædeligt Nytaar!
