« Tilbage til søgeresultaterne
Mrs. Chapman Catts Rejse i Østen
Mens dette skrives, er Mrs. Chapman Catt i Indien. Fra 8. Jan. til 1. Februar skulde Breve sendes til Coombo paa Ceylon; fra l-8. Februar til Bombay, fra 8. Febr. til 1. Marts til Kalkutta; fra 1-15. Marts til Rangun, Birma og fra 15. Marts til 15. April til Batavia paa Java. Tanken var da, naar Krigen i Kina var til Ende, at tage dertil og derfra videre.
Hele Østen med al dens Gæring, med al dens gennemgribende store Forandringer skal nu bringes i Forbindelse ogsaa med Kvindevalgretsbevægelsen.
I Sydafrika.
Som Ledsager paa Rejsen indtil Java har Mrs. C. C. Formanden for den store hollandske Kvindestemmeretsforening „Vereeniging", . Dr. Aletta Jakobs, Hollands første kvindelige Læge. En amerikansk og en hollandsk Dame ledsagede dem desuden til Sydafrika og arbejdede sammen med dem der. I omtrent tre Maaneder opholdt de sig dernede og holdt en Mængde Møder i Kapstaden, Traansvaal, Oranje Fristaten og Natal.
Da der i flere af Byerne findes baade en engelsk- og en hollandsk-talende Befolkning, talte de to hollandske Damer adskillige Gange til den sidste.
Det lykkedes vor Præsident at knytte betydningsfulde Forbindelser dernede, ligesom hun deltog i mange Fester, Fem-Theer, Frokoster, der ogsaa havde sin store Betydning for Formaalet med hendes Rejse.
For bedre at være i Stand til at tale til disse i Grunden helt ukendte Mennesker, havde Mrs. Chapman Catt paa Rejsen meget omhyggeligt forberedt sig ved at læse de bedste Bøger om Opdagelser, Hedningemission og Ethnografi vedrørende Sydafrika, desuden en Del Skildringer og Fortællinger fra Livet dernede o. s. v. ialt 21 Bøger. Dette siger hun selv, var hende en værdifuld Hjælp til Forstaaelsen af de store sydafrikanske Spørgsmaal, ligesom det gav hende forøget Interesse og Sympathi for de meget forskellige Mennesker, der lever dernede. I et langt Brev til det internationale Blad „Jus" taler Mrs. Chapman Catt om den sørgelige fortærende Strid, der er mellem Englændere og Boere, den triste, uundgaaelige Følge af en Borgerkrig. Der staar saa gode Folk paa begge Sider, der inderlig ønsker at udrette noget til Gavn for deres Folk, men Racestridigheder tærer paa deres Kraft og spilder deres Tid. Hendes Haab er, at Kvinderne i Arbejdet for Stemmeretten maa kunne se bort fra alt det, der skiller, og derved under det fælles Arbejde forene alt det, der virkelig vil deres Folks Vel.
(Sluttes).