« Tilbage til søgeresultaterne

Medlem af K. K. F. eller af en „Tilsluttende Forening"

« Se emneord

Er der nogen Forskel herpaa? Ja, der er. Medlemmerne af K. K. F. staar i direkte Forbindelse med Foreningen. Vi kender hverandres Navne, i hvert Tilfælde nu da Medlemslisterne offent­liggøres, og kan derved i givet Tilfælde finde hverandre og yde hverandre Hjælp og Støtte i det fælles Arbejde. Med­lemmerne yder tillige Foreningen gen­nem deres Bidrag den pekuniære Støtte, der er aldeles nødvendig, naar en Sag skal arbejdes frem. Og Medlemmerne staar i en levende Forbindelse og er under en stadig Paavirkning derved, at de alle uden Undtagelse faar Bladet.

Men nu Medlemmerne af de „Til­sluttende Foreninger". Ja, vi kender højst disses Formænd. Der kunde være Mennesker indenfor disse Foreninger, der kunde være af Betydning for vor Sag, men de staar os for fjernt. De yder kun vort Arbejde et meget ringe Bidrag. Det er vore direkte Medlem­mer, der bærer Dagens Byrde og Hede ogsaa for dem. Og - sidst men ikke mindst - de faar ikke vort Blad. Ja de kunde jo bestille det gennem Post­væsenet, men desværre er det meget faa der gør det. Naar vi altsaa skriver noget i Bladet, er vi aldrig sikre paa, at det naar dem.

Derfor: Skulde disse Linjer naa et Medlem af en Tilsluttende Forening, tænk da over, om det ikke var rigtigt trods den indirekte Forbindelse at træde i direkte Forbindelse med K. K. F.

Vi har en Opgave at løfte, men vi maa løfte i Flok.

 

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner