« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rusland
(Udsendt af „Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund").
Den bekendte, russiske Kvindevalgretsforkæmperske, Madame Mirowitch, kendt her i Danmark fra Kvindevalgretskongressen i Kbhvn. 1906 - skrev for nylig en meget interessant og lærerig Artikel i „Jus Suffragii" om russiske Forhold. Hun omtaler i denne Artikel den uhyre slette, russiske Administration, der lægger sin dræbende Haand selv over de bedste Love, men hun bad samtidig Udlandet mindes de store Navne, som Ruslands Literatur og Kunst kunde fremvise; thi dette beviser, at der i Rusland lever en Befolkning, der er baade intelligent og fremadskridende - en Befolkning, der trods den slette Administration, løfter Hovedet for at skabe en bedre Fremtid for Rusland.
Det er denne forunderlige Modsætning mellem dette Lands høje og rige Kultur og saa de forfærdelige Lidelser, som Administrationen vover at paaføre det russiske Folk, der forbavser Udlandet.
Det forbavser os saaledes at lære, at Rusland er det Land, hvor man allerede i 1719 havde et kejserligt Dekret, der beskyttede de Børn, der arbejdede i Statens Fabrikker. Dette Dekret blev i 1803 efterfulgt af et nyt, der forbød at beskæftige Børn under 10 Aar i de samme Fabrikker eller overhovedet paa Arbejdspladser.
Og ligesom Rusland herigennem, i det mindste paa Papiret, har søgt at beskytte Børnene mod Mishandling eller Overanstrengelse, saaledes møder nu det samme Land (efter „Die Frau im Osten) frem med Lovbestemmelser til Beskyttelse af de udenfor Ægteskab fødte Børn, Lovbestemmelser der overgaar, hvad der raader i Vestens Lande angaaende disse Børns Kaar.
I den nu vedtagne Lov om disse Forhold bestemmes det, at Faderen til Barnet skal navngives, og Barnet har Ret til at bære hans Navn og, under lige Vilkaar med de legitime Børn at arve saavel Faderen som Moderen, der ogsaa skal navngives og indregistreres i Fødselsbøgerne.
Det paalægges desuden Forældrene at sørge for deres illegitime Børn, indtil Sønnen er personlig myndig, og Datteren bliver gift. Og Faderens Bidrag skal ikke, saaledes som f. Eks. her i Landet, fastsættes efter Moderens Kaar, men efter hans. Ligeledes skal Faderen forsørge den Kvinde, han har besvangret, saalænge hun paa Grund af Moderskabet ikke kan paatage sig selvstændigt Erhverv. Selvfølgelig maa han ogsaa betale, hvad Barselfærden og den paafølgende Rekonvalesens koster.
Denne Beskyttelse, ogsaa overfor den ugifte Moder og hendes Barn, er af den største sociale Betydning, og vil ganske sikkert skabe en betydelig Nedgang i den uhyggelig store Dødelighedsprocent blandt de udenfor Ægteskab fødte Børn. Ligeledes maa man ogsaa regne med, at de store Krav, Loven stiller til Faderens Person og Pengepung, vil være en gavnlig Hemsko overfor den store Letsindighed, som saa mange rige Mænd udviser overfor de Kvinder, der staar under dem i Stand. Slutningsparagrafen i forannævnte Lov ophæver desuden den hidtil bestaaende Lovbestemmelse, der forbød illegitime Børn at søge og modtage Statsembeder.
