« Tilbage til søgeresultaterne

K. K. F.s Bogsamling

« Se emneord

Det er maaske ikke rigtig bekendt endnu, at K. K. F. har en Bogsamling, og at denne Bogsamling staar til Af­benyttelse for enhver, som har nogen Interesse for Kvindesagens Fremgang i det hele. Ikke alene Medlemmer af K. K. F. kan faa Bøgerne at laane, men ogsaa de, som endnu ikke er Medlemmer, men føler i sig en Lyst og Trang til at faa noget at vide om Kvindesagen*).

*) Portoudgifter afholdes af Modtageren, og i Tilfælde af, at Bogen bortkommer, erstattes den med den foran i Bogen anførte Pris.

Desværre kan det vel nok siges, at naar der ikke er flere Medlemmer i de forskellige Foreninger, der arbejder paa, at vække Kvinderne til Deltagelse i Kampen for at faa bedre Forhold i vort Samfundsliv, da er det fordi de fleste Kvinder endnu ikke har faaet Øjet op for, hvor stor Betydning det har, at hver enkelt Kvinde kom­mer med. Man synes, at ens Hjem og alt, hvad dertil hører, lægger saa me­gen Beslag paa ens Tid, at man ikke kan overkomme at beskæftige sig med mere. Det var galt, om Arbejdet for Kvindesagen forhindrede nogen Kvinde i at passe sit Hjem, thi en Kvinde har sin første Plads som Hustru og som Moder. Men det gælder om, at enhver Kvinde er sig sit Ansvar bevidst som Hustru og som Moder ogsaa udadtil i Samfundet. Saaledes at hun er med til, saa godt som muligt, at forbedre Forholdene i vort sociale Liv, saavidt hendes Evner og Tid tillader. Og navnlig troende Kvinder maa ikke holde sig tilbage, men være med baade i Bøn og i aktivt Arbejde. Der er jo allerede flere Omraader, hvor Kvin­derne kan gøre deres Indflydelse gæl­dende, og der bliver flere og flere. Endnu har vi kun kommunal Stemme­ret, men efter alt at dømme faar den danske Kvinde ogsaa snart politisk Stemmeret. Da gælder det, om vi har benyttet Ventetiden til at gøre os klart, hvad det vil sige at have Stemmeret. Med Ret følger altid Pligt. Lad os op­muntre og hjælpe hinanden til, at naar den Tid kommer, vi da maa have nogen Mening om, hvad vor Pligt er. K. K. F. er et Arbejde i den Retning og har ikke saa faa Bøger, som skildrer Kvin­ders Arbejde for at vinde frem og som forklarer, hvor nødvendigt og berettiget det er, at Kvinder kommer med, naar Love skal vedtages i det Samfund, de selv er Medlemmer af. Af disse Bøger skal jeg kortelig omtale nogle enkelte:

Kvinderetsbevægelsen i Nordame­rika. Et efterladt Arbejde af Dagmar Hjort. Man læser her om Kvindernes Kamp for at faa Valgret og ser, at Kvindernes Indsats i Samfundslivet dér har baaret god Frugt.

Den kristne Kvinde og Valgretten og Vort Ansvar. Begge Foredrag af Formanden for K. K. F., Fru Johanne Blauenfeldt. De sælges til Fordel for K. K. F. á 10 Øre Stykket, og jeg vil meget anbefale troende Kvinder at købe begge Pjecer. De kalder paa Ansvaret hos enhver og lukker Øjet op for, hvad der kan ske, om troende Men­nesker ikke er sig deres Ansvar bevidst overfor det Samfund de lever i.

Evangeliets Skam af James Peile. Den indeholder 8 Forelæsninger holdte ved et engelsk Universitet i Aaret 1907 og er oversat fra engelsk af Biskop Ostenfeld. I det sidste Kapitel staar der: „Undertrykkelse og Forfølgelse er ikke Evangeliets Skam, de er dets Ære. Dets Skam er de kristnes Liv". Selv om det særlig er engelske Forhold, Forfat­teren hentyder til, er det dog frugt­bringende at læse om.

Women’s Suffrage in many Lands by Alice Zimmern. For hvem der kan læse engelsk, er denne Bog meget at anbefale. Den giver en kort, klar Frem­stilling af Arbejdet for Kvindesagen i „mange Lande", nemlig i 21 Stater. Om Danmarks Kvindebevægelse er der 7 Sider.

Die moderne Frauenbewegung af K. Schirmacher fortæller om Kvinde­bevægelsen i de forskellige Lande, ligesom den foregaaende, men paa Tysk.

Kvinden og Samfundet. Af „Dansk Kvindesamfund"s Blad har vi flere Bind. Man kan deri læse om Arbejdet her­hjemme, og der findes mange gode Artikler og Biografier over Kvinder, som har gjort et stort Arbejde for Kvindesagens Fremgang i vort Fædre­land.

Nedenstaaende følger en Fortegnelse over de Bøger, som K. K. F. har til Udlaan:

A. Gripenberg: Reformarbetet i vår Tid. I

             -                   -                 -       II

             -                     -                -       III a

             -                     -                -       III b

D. Hjort: Kvindestemmeretsbevægelsen i Nordamerika.

Linderberg: Frikonkurrencen.

Kvinden og Samfundet 1886, 1888 og enkelte Numre af 1887.

Kvinden og Samfundet 1891.

     -              -               1892.

     -              -               1894, 1895.

     -              -               1896.

     -              -               1897.

J. Welhaven: Josephine Butler.

Lord Shaftesbury.

Hofpræst Støcker.

Charles Kingsley og den kristelige So­cialisme i England.

Socialismens A. B. C.

A. Stampe-Feddersen: Kvindesagen.

Berg-Nielsen: Hustruens Underdanighedspligt.

Høgsbro: Kvinden og Ægteskabet.

Giraud:  Kvindens Samfundsstilling.

Beretning om det internationale Kvinde­stemmerets Møde i Amsterdam 1908 (engelsk).

Beretning om det internationale Kvinde­stemmerets Møde i København 1906.

Beretning om det internationale Kvindestemmerets Møde i Stockholm 1911 (engelsk).

Westergaard:  Socialismen og Sam­fundsudviklingen.

R. Blatchford : Landet for Landets Børn.

Bajer:  Dansk  Kvindesamfunds Stiftelsesaar 1871.

Kvinden  og  Samfundets Festnummer paa 25-Aarsdagen for dets Stiftelse.

Den lille Rigsdagstidende 1908-1909.

K. Schirmacher: Die moderne Frauenbewegung.

Alice Zimmermann: Women’s Suffrage in many Lands.

James Peile: Evangeliets Skam.

 

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner