« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Danmarks Hovedstad

« Se emneord

Mange Landboere er tilbøjelige til at mene, at København er et „Sodoma og Gomorrha", hvis Befolkning morer sig mere end den arbejder og tænker. In­tet er imidlertid saa fjernt fra Sandhe­den som denne Opfattelse. For det store Flertal af Københavnere er Livet en Arbejdsdag, hvad enten man tæn­ker paa Haandens eller Aandens Ar­bejdere, hvor der skal baade Omtanke og Iver til for at kunne holde sig selv og sine fri for Nød. Flertallet af de mange Mennesker, der Dagen igennem færdes paa Byens Gader, er ikke Le­diggængere, men Mennesker, der jager fra Arbejdspladsen til Hjemmet eller omvendt, eller fra den ene Løntime til den anden. Og saa er der endda inden Døre den store Skare af Hjemmearbej­dere, der maaske har de usleste Kaar, fordi de kommer for lidt ud i den friske Luft og lønnes saa usselt, at de ofte maa arbejde 8 á 10 Timer for at tjene l Kr. om Dagen. 6 Kr. om Ugen er imidlertid grumme lidt i en By som København, hvor Huslejen i en sund Bydel er forfærdelig dyr, og hvor der­for Fattigfolk maa nøjes med lidt Plads og daarlig Luft i halvmørke Lejligheder.

Den strængt arbejdende Husmands­kone eller Landarbejderkone med Børn skal ikke ønske at bytte Kaar med Ar­bejderstandens Hustruer og Børn i Kø­benhavn. De derude paa Landet har dog den friske Luft gratis, og dette er meget værd baade for den legemlige og aandelige Sundhed. Om man en Gang derude paa Landet vilde tænke over, hvad det vil sige, at Forældre med 6 á 10-12 Børn maa bo i en 2 Værelses mørk og derfor usund Lej­lighed uden nogensinde at kunne faa Sol eller frisk Luft ind i denne, om man vilde tænke over, hvad det vil sige med Henblik paa Børnenes Sundhed og deres moralske Udvikling, saa vilde man sikkert komme til det Resultat, at der trænges til, at de, der ejer mere end de selv bruger, ofrer noget af de­res Velvære for at bringe en Lysstraale ind i de smaa Børnesind, der udvikler sig under saa trange Forhold! Eller for at glæde de mange Mødre, der sli­der haardt fra tidlig Morgen til sen Aften, for at Hjemmet ikke helt skal forsumpe!

Ved et Møde, der fornylig blev af­holdt for at søge at faa daarligt lønnet Kvindearbejde bedre lønnet (der blev paa dette Møde oplyst, at f. Eks. Maskning af Uldtøj betaltes med 6 Øre i Timen) sagde een af de kvindelige Ta­lere efter Referatet: „Børnene udbyttes ofte uhyggeligt af deres Mødre!" Og hun har sikkert Ret! Men lad os ogsaa være overbeviste om, at naar Mødre overlæsser deres Børn med usselt lønnet Arbejde, da er det Nøden, der har faaet dem dertil.

Der er naturligvis slette Mødre, der vil udbytte deres Børns Arbejdskraft. Men Flertallet vil dog værne om dem, hvis de formaar det.

Der er ikke noget galt i at lade et Barn arbejde. Tværtimod! Men der bør ved Tildelingen af dette Arbejde først og fremmest tages Hensyn til Barnets legemlige og aandelige Udvikling. Og hindrer Arbejdet denne Udvikling, da er det en blodig Uret, der øves mod Barnet og et Samfundsonde, den opret­holder.

Det er ogsaa denne Opfattelse af, hvor nødvendigt det er for hele Slæg­tens aandelige og legemlige Ve og Vel, at Myndighederne værner Kvinder og Børn, der har ført til Beskyttelse imod Udbytning af deres Arbejdskraft, sam­tidig med at der lovgives om den Mind­steløn der maa bydes for visse bestemte Arbejder. I Australien, hvor Kvin­der har politisk Valgret lige med Mænd, er man naaet vidt paa dette Lovgivningsomraade.
Ak, det ser ud, som om den gamle Verden, der gør sig til af sin Kultur, beskæftiger sig mere med Krig og Krigs­rygter og Krigsforberedelser end med dette at tage sig af de smaa -, for­trykte og lidende i Samfundet.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder