« Tilbage til søgeresultaterne
De svenske Kvinders Stemmeretsag.*)
*) Sverrig har, som der antydes i nedenstaaende Artikel, faaet en ny Valgordning, der har givet de frisindede Partier Overvægt, og derved givet Landet et liberalt Ministerium. Da Kongen efter Valgene aabnede den nye Rigsdag, bebudede han et Forslag, som han ogsaa senere fremkom med, der gik ud paa at give Kvinderne lige politisk Borgerret med Mændene. „Retfærdighed saavel som Statens Vel kræver", saaledes udtalte han, „at denne Fejl (Kvindernes manglende Indflydelse) rettes." Kvinderne haabede meget af dette Kongeord. Foreløbig naaedes imidlertid kun et Nederlag. Vi har bedet Baronesse Palmstierna, en af Sverrigs ledende, troende Kvinder i Stemmeretsarbejdet, om at fortælle os lidt herom.
Red.
Denne 18de Maj nu i Foraaret var en Mærkedag i de svenske Kvinders Stemmeretssag. Thi da behandledes i Rigsdagen den kongelige Proposition, som fremlagdes med Forslag om Stemmeret og Valgbarhed for Kvinder paa samme Vilkaar som Mænd. Allerede forrige Efteraar, da Venstre vandt en saa glimrende Sejr ved de politiske Valg, og da et liberalt Ministerium afløste et Højreministerium, forstod Kvinderne, at deres Sag var kommet til at indtage en ny og gunstig Stilling. Før Valgkampagnens Begyndelse havde Højre ligefrem vedkendt sig, at de var Modstandere af Kvindestemmeret, og dette havde til Følge, at alle Stemmeretsbevægelsens frisindede Medlemmer, og de er mange, understøttede Venstrepartierne ved Valgene. Begge disse Partier, Liberale og Socialdemokrater, har Stemmeret for Kvinder paa deres Program.
De frisindedes Valgsejr hilsedes med Jubel af alle Stemmeretsbevægelsens Venner, og saa snart den kongelige Proposition fremlagdes i Rigsdagen og lige inden dens Behandling, ordnede Foreningerne overalt store og talrigt besøgte Møder, ved hvilke man ønskede at klargøre Folkestemningen, og ved alle disse vedtoges en Resolution, der bestemt fordrede Kvindernes Stemmeret vedtaget allerede af dette Aars Rigsdag. - Saaledes stod Sagen, da den kom for i Rigsdagen.
Vi vidste, at andet Kammer med stor Majoritet vilde støtte Regeringens Forslag, hvilket det ogsaa gjorde; 140 Ja, 166 Nej.
Den tidligere Konsejlpræsident, Hr. Lindman, støttede Oppositionen, men paa en saadan Maade, at han just ikke derved høstede nogen Lavrbær. Forøvrigt talte tre af Ministrene, blandt andet Konseilpræsidenten, for vor Sag med en Varme og en Overbevisning, som glædede os alle.
Med særlig Spænding imødesaa man vor Sags Behandling i første Kammer, der bestandig har været Højres faste Borg og altid har været Modstander af Kvinders Stemmeret. Dog er i de seneste Aar en Del frisindede og socialdemokratiske Mænd blevne valgt som Medlemmer deraf, og man imødesaa derfor med største Spænding, hvilken Behandling vor Sag vilde faa der. Debatten indlededes af Professor Thyrén. Han har før været Medlem af andet Kammer og var den Gang for Kvinders Stemmeret. Men han har senere sadlet om og optraadte nu som en afgjort Fjende af Kvinders Medborgerret. Han forklarede, at denne hans forandrede Optræden ikke havde sin Grund i Vægelsind, men i bedre Indsigt.
Man kunde betragte Sagen fra to Synspunkter, forklarede han, fra den nyttige Side og fra den retfærdige. Det Forhold, hvori disse staar til hverandre, er imidlertid uklart for mange. Hvis det er nyttigt for Samfundet, behøver vi ikke at paapege, at det er retfærdigt, og hvis det er skadeligt for Samfundet saa nytter det ikke at fremhæve, at det er retfærdigt. Saa hverken hvis det er skadeligt eller gavnligt kan der være Tale om at gennemføre det, fordi det er retfærdigt. For at skræmme Højres Tilhængere i første Kammer søgte han at bevise, at saavidt han kunde se, vilde Gennemførelsen af Kvindernes Stemmeret, hvad Afholdssagen angik, forøge Tallet paa Tilhængere af Forbudslove. Han ansaa det for at være en daarlig Alkoholpolitik at anvende denne sandsynlige Indflydelse som Argument for Kvindernes Stemmeret. Et Alkoholforbud, gennemført af en Trediedel Mænd og to Trediedel Kvinder, ansaa han hverken for ønskeligt eller heldigt. Dette og meget andet, anførte den ærede Professor, som i hans Øjne uimodsigelige Argumenter mod vor Sag. - Flere af de gamle Modstandere var fremme i Debatten og gjorde, hvad de kunde, for med et kraftigt Slag een Gang for alle at gøre det af med et saa ubehageligt Spørgsmaal.
Vore Talsmænd støttede Forslaget con amore, og de samme Ministre, som slog et Slag for os i andet Kammer, gjorde det ogsaa her. Efter denne Forhandling stod det klart for os, at Spørgsmaalet maatte falde paa Højres Modstand, hvilket det ogsaa gjorde. Ved Afstemningen blev der 86 Stemmer mod os og 58 for os. Dog kunde man med Glæde konstatere en afgjort Forøgelse af vore Venner. 35 Stemmer i første Kammer, i andet Kammer var Majoriteten stegen med 20 Stemmer siden sidste Aars Afstemning. -
Vi har atter lidt et Nederlag i Rigsdagen, men der gives dog Nederlag, som bærer i sig Sejrens Frø, og vi ved alle, at Modstand kalder nye Kræfter frem til nye Kampe. Saaledes ogsaa her. Vi behøver kun at vinde 15 af vore Modstandere i første Kammer, og Sejren er vor. Det gælder nu blot om, at vi staar enigt sammen i energisk, maalbevidst Arbejde, saa at vore Modstandere maa give sig i 1914, den sidste Rigsdag i denne Samling.
At hindre Udviklingens kraftigt fremvæltende Strøm gaar ikke saa let, selv om de lærdeste Professorer stiller sig i Breschen!
Man skal ikke bygge Dæmninger af Is om Vaaren!
