« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger og Blade
I
Smaaskrifter om „Socialisme og Kristendom."
Chr. Nolen: Samfundsliv og Kristendom.
L. Ragaz: Kristendom og Fædreland.
Engelske Arbejderførere om Kristendommen. Taler af Parlamentsmedlemmerne, A. Henderson,
J. Keir Hardie, G. Lansbury m. fl., udgivet ved Professor Valdemar Ammundsen.
De to første er Smaaskrifter udgivne paa det nydannede Forlag, Socialistkredsens Forlag, Kbhvn.
Soaialistkredsen er „en Kreds af unge Socialdemokrater, der arbejder for at udsende socialistisk Literatur med særligt Henblik paa Socialismens Forhold til Kultur, Moral og Religion."
Hvis vi troende Kvinder, der gennem K. K. F. arbejder paa at vinde vor politiske Stemmeret, nogensinde skal komme til at bruge den til virkelig Gavn for vort Land, maa vi
vænne os til at kunne danne os en selvstændig Mening om de store som de mindre Samfundsspørgsmaal. Vi maa vænne os til at se selv og tænke selv.
Vort Folk trænger baade paa det politiske og det religiøse Omraade stærkt til Personligheder, men man bliver aldrig en Personlighed, før man vover at tænke selvstændigt efter en forudgaaende selvstændig Undersøgelse af Spørgsmaalet.
Socialisme er vi vante til at anse for staaende i skarp Modsætning til Kristendom og forøvrigt ogsaa til Fædrelandskærlighed. Naa, de, der har lært os dette, har selvfølgelig haft deres Grunde til at komme til denne Slutning. Lad dem nu mene, hvad de vil. Men lad os forsøge at danne os en Mening selv.
Begge Skrifter er skrevne af troende Mænd. Det første af en dansk Mand, Bymissionær i København, i et jævnt Sprog, berørende danske Forhold og skreven i den Tone, hvori vi holder af at blive tiltalte af en Broder, den Tone, der anslaar de rette Strænge i vort Bryst.
Jeg skal ikke sige noget om Indholdet, jeg siger blot: køb den (Pris 0,75), læs den, tal sammen om dens Tanker og dan Eder under Bøn til Gud en Mening selv.
Det næste er skreven af en Professor ved Zurichs Universitet, kendt her i Landet ved hans Prædikensamling: „Dit Rige komme." Han staar som en Repræsentant for den nye, kristelige Livsanskuelse, der alvorligt søger at sætte sig ind i og forstaa Nutidens forskellige Samfundsbevægelser. Det lille Skrift indeholder et Foredrag, der er holdt ved den religiøs-sociale Konference i Bern 1910.
Det er en lærd Mand, en Videnskabsmand, der taler her, tilmed en Udlænding. Der er fortræffelige Tanker, ejendommelige og selvstændige Tanker, men Bogen ligger for højt for den jævne Mand og Kvinde. Derimod anbefales den dem, der nogenlunde naar Professorens eget aandelige og kulturelle Udviklingstrin. Den er værd at læse.
Engelske Arbejderførere om Kristendommen indeholder Taler, holdt af nogle af Englands mest fremragende Arbejderførere. Det er ligefrem stærke Opfordringer til Arbejderne til at blive hans (Kristi) Efterfølgere, hans, hos hvem der ikke fandtes Personsanseelse, hans, som forkyndte Retfærdighed, hans, som vilde sætte de bundne i Frihed.
Bogen er i lige høj Grad værd at læse, enten man er kristen og samtidig Modstander af Socialismen, eller man er Socialdemokrat og samtidig Modstander af Kristendommen eller - man som Talerne her er troende Socialdemokrater. Dette synes jo nemlig ifølge alle disse tre Bøger at kunne forenes.
I mange af de alvorligste troende Kredse finder vi dette Syn repræsenteret: „Naar blot Folk bliver omvendte og faar deres Liv ind under Guds Ords Paavirkning, saa kommer Resten af sig selv." Og derfor lader de roligt Arbejdet for Løsningen af alle Samfundsspørgsmaal ligge og arbejde for det ene: Sjæles Frelse.
Inden for socialt interesserede Kredse, tidt netop blandt dem af Lederne, der staar med de reneste Bevæggrunde og de ædleste Motiver, hører man ofte Opnaaelsen af, det de kæmper for, enten det nu er Afholdssagen, Kvindesagen, Socialismen, Fredssagen o. 1., fremstillet, som det, der skal bringe Lykken til Menneskeheden.
Begge Parter er ensidige.
Dette paapeger bl. a. Parlamentsmedlem Arthur Henderson idet han Side 29 siger: „Hvad vi ønsker, er, at Fremgangen maa ske parallelt i begge Retninger: paa den ene Side social og økonomisk Forbedring, paa den anden moralsk og aandelig".
Alle disse Bøger er værd at læse, ikke for at sluge dem ufordøjede, men som en Vejledning til at danne sig en selvstændig Mening om et af de store Spørgsmaal, der i Øjeblikket dybest berører vort Folk.
II
Women’s Position in the Laws of the Nations. - Forlag: Braunsche Buchdruckerei und Verlag, Karlsruhe i B. Pris M. 2,40.
Bogen behandler Kvindens Retsstilling i 21 Stater, dels evropæiske, dels amerikanske og australske. Artiklerne er skrevne af kvindelige Sagkyndige for hvert enkelt Land. Sproget er dels Engelsk, dels Tysk og Fransk. Foruden disse interessante og lærerige Artikler findes der Oplysninger om det internationale Kvinderaads Dannelse og Vækst, dets forskellige Komiteers Arbejde m. m. Forordet, skrevet af Kvinderaadets Formand, Lady Aberdeen, gør bl. a. opmærksom paa, at hver eneste Artikel i dette Værk, uden Undtagelse, frembyder Eksempler paa Love, der behandler Kvinder uretfærdigt og stiller dem daarligere end Mænd. Hun opfordrer derfor alle rettænkende Mænd og Kvinder til at søge at lette de Byrder, der endnu tynger Kvinderne ned, saa at Kønnene maa blive stillede lige, hvilket vil frembringe gensidig Agtelse og Samarbejde som gode Kammerater.
Bogen anbefales varmt alle dette Blads Læsere.
Foreninger kan ved Henvendelse til Danske Kvinders Nationalraad, Studiestræde 49, København K., faa Bogen for 1,75, naar mindst 5 Ekspl. tages.
Kvindernes Aarbog 1912. Redigeret af Ivar Hjort. Eget Forlag, Kongens Nytorv 8, Kbhvn.
Pris 2 Kr.
Bogen indeholder først af alt en Rigdom af Billeder.
Der er Artikler om „Kvindens Valgret," „Kvinden i Byraad og Kommunalraad," „Kvindens Retsstilling," „Kvinden i det daglige Liv," „Kvindens Selverhverv" o. s. v., og alle disse Artikler er ikke alene illustrerede med smukke og interessante Gruppebilleder, men over hele Bogen er strøet ud en Mængde Portrætter af Kvinder i alle mulige Stillinger, med alle mulige Tillidshverv. Det er en Bog, som enhver, der ønsker at lære at kende, hvad Kvinder vil, hvad Kvinder formaar, og hvad Kvinder arbejder for, bør stifte Bekendtskab med.
Danske Kvinders Nationalraad har udsendt sin Aarsberetning (der vil kunne faas til Laans i
K. K. F.s Bogsamling). Det fremgaar heraf bl. a. at forbundet for K. F. U. K. for København og Omegn" (Formand Komtesse Knuth), „Foreningen til Opførelse af smaa Kirker „ (Form. Frk. Buch), „Les amies de la jeune fille" (Form. Fru Kühnel) har sluttet sig til Nationalraadet. Vi finder ogsaa „Kvindehjælpen i Aarhus" (Formand Fru Schepelern), „Magdalenehjemmet" (Form. Frk. Esche) og flere andre kristelige Foreninger i Tilslutning dertil. Det er overordentlig glædeligt at se, at kristne Kvinder nu begynder at forstaa, at de ogsaa bør være med her.
III.
Cha-no-Yu, Japanernes Teceremoni af Ida Trotzig. Cederquists Grafiska Aktiebolag, Stockholm.
Forfatterinden har opholdt sig en Snes Aar i Japan og har med største Interesse og Forstaaelse levet sig ind i dette Folks ejendommelige Tankegang og Skikke. Hun skildrer i dette interessante, smagfuldt og rigt illustrerede Værk, den mærkelige, halvt religiøse, halvt filosofisk, etisk-æstetiske Teceromoni, der paa en Gang søger at tilfredsstille den religiøs-mystiske Trang, og samtidig gennem Blomsteræstetikken søger at udvikle Folkets Kunstsans. Enhver, der ønsker at trænge dybere ind i det japanske Folks Tankegang, bør ikke forsømme at læse denne Bog, der er et ejendommeligt lille Stykke Japan.