« Tilbage til søgeresultaterne

Tvungen eller frivillig Undervisning for enhver Kvinde i Husmoderens og Moderens Gerning

Af: Thora Knudsen

« Se emneord

Foredrag paa Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Kolding Juni 1912, af Fru Thora Knudsen)

(Slutning).

Men her staar vi netop ved Sagens Kærne, thi det, hvorpaa det kommer an, er „at Kvinderne, naar de gaar ind i Ægteskabet, da er udrustede med det fornødne Kendskab til en Husmoders og en Moders Gerning og Pligter. Hvis de blot ikke staar fremmede og fam­lende over for de Opgaver, som kom­mer til at ligge for dem under disse Forhold, saa vil Tiden kunne slaa langt bedre til, end hvis de skal til at prøve sig frem og gøre bitre Erfaringer, før­end der undertiden sent, undertiden aldrig naas et Balancepunkt".

Disse Anskuelser tror jeg, at jeg de­ler med mange Kvinder her i Landet - maaske med de fleste.

Af det foregaaende fremgaar det, at jeg hører til dem, der kæmper for po­litisk Valgret og Valgbarhed for Kvin­der, fordi jeg finder det er simpel Ret­færdighed.

Et Hjem er kun et Hjem i Ordets fulde Betydning, hvor Mand og Hustru i Fællesskab styrer og leder. Et Sam­fund vil først have fulde Betingelser for at blive et godt Samfund, naar Mænd og Kvinder sammen styrer og leder og skriver de fælles Love.

Vi Kvinder mener ikke at løbe fra vore Pligter i Hjemmene, fordi vi kræ­ver lige Ret med Mændene - nej sam­tidig med at vi gør det, vil vi tage op til Drøftelse Spørgsmaalet om en tvungen Uddannelse for Kvinder med det Formaal at dygtiggøre dem til en Husmoders og Moders Gerning. Saa underligt det lyder, ser man undertiden Kvinder indgaa Ægteskab uden endogsaa at have de allernødvendigste Forudsætninger for at styre et Hus; tilberede Mad el­ler passe og pleje et lille Barn, man ser det baade i de højere og lavere Samfundslag, og desværre ser man ikke saa sjældent, hvor skæbnesvangert det kan være for en Families, for et Hjems hele Vel, naar Husmoderen mangler Forudsætningerne for at være Husmo­der. Naar Manden er saa velhavende eller tjener saa meget, at der kan kø­bes Hjælp, saa gaar det jo sjældent helt forkert; men anderledes stiller det sig i de smaa Hjem, hvor hele det hus­lige Arbejde udelukkende hviler paa Husmoderen; der kan man bogstavelig talt sige, at Hjemmet staar og falder med hende; kender hun ikke, og er hun ikke fortrolig med Hjemmets Ger­ning, skal hun først eksperimentere sig frem, saa kan intet slaa til, og Utryg­hed og Fortvivlelse for Udkommet vil da være Resultatet, og er kun Begyn­delsen til Hjemmets Ruin.

I vor Tid er det jo blandt den mere velhavende Del af Befolkningen snart oftest Tilfældet, at Døtrene fra Skolen gaar over i de studerende Klasser, ta­ger Artium og fortsætter Studierne el­ler gaar ind i en eller anden Virksom­hed som selverhvervende - dygtige paa alle mulige Omraader undtagen paa alt, hvad der vedrører en Husmo­ders eller Moders Gerning, og saa en skønne Dag indtræder de i Ægteska­bet og Miseren er der.

Og kaster vi nu Blikket paa Døtrene fra de smaa Hjem, ja fra de fattige Hjem, saa er Forholdet ganske det samme, eller maaske endnu værre. De unge Piger gaar fra Skolen nu til Dags helst ud i en Forretning eller paa en Fabrik. Nogle prøver sig frem som Tje­nestepiger - de allerfleste uden at kunne noget. Saa mødes de i Nutidshjemmene ofte med Fruer, som ikke selv har de fornødne Kundskaber til husligt Arbejde - mange unge Koner forstaar jo ikke at lægge Arbejdet til Rette saadan, at Tiden slaar til. Naar nu dette er prøvet, og Udgangen er blevet et sørgeligt Resultat for begge Parter, saa er det forkastet at være Tjeneste­pige (hvilket egentligt er det allerbed­ste - vel at mærke, naar baade Fru­erne og Pigerne forstaar deres Gerning - og saa efter dette gaar Vejen sik­kert til Forretning eller Fabrik, meget ofte til Ulykke og Elendighed. Og indgaaes en Dag Ægteskab, ja, hvad kan saa saadan en stakkels Pige af huslig Gerning - hvilke Betingelser har hun for at kunne styre et Hus med smaa Midler eller passe og opdrage et Barn?

Der er visse Forudsætninger, som maa til for at bygge et Hjems Velfærd og Lykke op, - ikke alene sjælelige men ogsaa rent materielle Betingelser er nødvendige for at underbygge et Hjem, om de ikke skal falde for de første Storme, hvilket desværre alt for ofte er Tilfældet i Nutiden.

Nej, det er ikke uden Grund, at Fællesstyrelsen har ønsket denne Sag paa Dagsordenen; det er sikkert paa Tide at tage dette Spørgsmaal op til Drøf­telse, om vi ikke bør indføre en tvun­gen Uddannelse med det Formaal, at dygtiggøre Kvinderne til en Husmoders og Moders Gerning og

bl. a. faa un­dersøgt, hvad der tilfører Samfundet størst Værdi (for gifte Kvinders Ved­kommende) - Hjemmets Arbejde eller Selverhverv.

Et er sikkert, vi Kvinder maa værne vore Hjem. Hjemmet er Forskolen til Samfundet. Det, som Børnene og de unge ser og lærer i Hjemmene, det er det, de senere skal føre ud i Samfun­det - det er det - de skal leve Li­vet paa - derfor er det nødvendigt, at vore Hjem er gode Arnesteder.

At Øjeblikket er gunstigt for at føre dette Spørgsmaal frem, er jeg ikke i Tvivl om, naar jeg ser, at Folketinget i dette Foraar for nylig har taget un­der Overvejelse Spørgsmaalet om Skoler for den konfirmerede Ungdom. Umuligt var det maaske ikke, at man kunde faa disse to Ting til at mødes, jeg er ganske overbevist om, at der vil findes Mænd i Rigsdagen, som vil tage vel imod denne Sag. Om den slaar an, vil jo sikkert bero paa, hvordan K. K. F. vil tage den op og føre den frem.

Naar vi tænker os, at Undervisnin­gen skal være tvungen, saa er det kun, fordi vi ønsker, at alle Kvinder skal have disse fornødne Kundskaber; hvis det ikke bliver Tvang, saa vil det kun blive den Del af Kvinderne eller Hjem­mene, som i Forvejen har Blikket aabent for, at de maa og bør tage dette som en Pligt imod Samfundet. Hvad gør dog det, at en Del Kvinder, som maa­ske ikke faar Brug for det, kommer til at gennemgaa en saadan Uddannelse. Skade af det kan de da aldrig have, og gifter de sig, kommer det dem kun til Gode.

Nu vil nogle maaske komme og sige: Vi har Skolekøkkenerne, er det ikke nok Nej, jeg tror ikke, at det er nok. Sko­lekøkkenerne er udmærkede, men netop fordi vi har dem som et godt Grund­lag, har vi de bedste Betingelser for, at en Fortsættelse efter Skoletidens Af­slutning - efter Konfirmationen, i den Tid, hvor de unge Piger legemligt ud­vikler sig saa stærkt i enhver Retning, kan det kun være til Gavn for dem. - Og siger man nu: det koster Tid og det koster Penge, saa vil jeg til det første svare: enhver ung Mand maa her i Landet anvende paa sin Værnepligt fra 12 til 18 Maaneder uden Hensyn til om det passer ham i hans Virksomhed eller ej, skulde saa de unge Kvinder ikke kunne anvende en lignende Tid?

Jeg vil sige med de norske Kvinder:

Manden maa gøre Værnepligt for i Krigstilfælde at værne Landet udadtil, skulde enhver Kvinde ikke kunne ofre en Tid paa at dygtiggøre sig til at værne Landet indadtil imod de Fjender, som kan true Hjemmene, hvis Kvinderne gaar tilbage i Evne til at opfylde Hus­moderens og Moderens Pligter".

Da vi forhandlede i Fællesstyrelsen om denne Sags Fremførelse, foreslog jeg at gribe fast om Brændenælden og fremføre Sagen under Navn af Værne­pligt for Kvinder d. v. s. tvungen Undervisning for Kvinder med det Formaal at bibringe enhver Kvinde Forstaaelse af en Husmoders og Moders Gerning; men ved Afstemningen om dette Punkt tabte jeg med 3 Stemmer

imod 5, og jeg bøjer mig for Afstem­ningen Navnet har jo mindre at sige, selv om jeg netop i disse Ord fandt det rette Udtryk for den Tanke, som her skal føres ud i Livet: Kvindernes Værnepligt indadtil i Lighed med Man­dens Værnepligt udadtil.

Naar det bliver sagt, at det vil koste Penge, saa vil jeg trøstigt svare, at de Penge kommer dobbelt igen. - Hvil­ken Forskel er der ikke paa Hjem med smaa Indtægter! Hvis vi tager et, hvor en dygtig god Husmoder passer Sa­gerne, kan det være forbavsende at se, hvor meget hun kan faa ud af lidt i Modsætning til en, som intet kan, .og derfor ikke kan faa noget til at forslaa.

Det er muligt, at vi gaar imod en Tid, hvor alt husligt Arbejde efterhaanden vil blive Fagarbejde, og hvor Maden laves i Centralkøkkener, - meget kan tyde paa det; min Overbevisning er det dog, at Hjemmet ikke vil udslettes: vi Mennesker kan ikke undvære det. Ti­derne kan maaske af og til omforme det noget; men undvære kan vi ikke dette Fristed og Hvilested, hvor der bødes og glattes paa de Buler og Stød, Verden giver Mennesker.

Det er Kvinderne, der føder Børnene, det er Kvinderne, som leder Barnets Fjed i de første Aar. Hvor meget ned­lægges ikke i Barnet baade sjæleligt og legemligt just i disse første Aar, og ved vi ikke alle, at ved en god, omhygge­lig Pleje og ved en god, sund Kost kan Spiren til mangen Sygdom undgaas. Desuden hører man ikke sjældent Læ­ger svare paa Forespørgsel om, hvad det eller det lille Barn fejler: „Aah, det fejler egentlig ikke andet end Mangel paa Pleje". Det burde ikke kunde siges. Lad os arbejde hen til, at enhver Kvinde faar de nødvendigste Kundskaber om Hus­moderens og Moderens Gerning, jeg mener, at det kan ske i et Tidsrum in­denfor 14 til 20 Aars Alderen uden store Vanskeligheder, dog maa alle Overvejelser af mere indgaaende Art drøftes i det Udvalg, som vi bliver nødt til at henvise denne Sag til, hvis vi bliver enige om, at den skal tages op.

Der tales meget om Pligten til at beskytte Fædrelandet udadtil - men der har hidtil været talt for lidt om Pligten til at beskytte og værne Lan­det indadtil gennem gode Hjem. Jeg  tror, at det er Kvinderne, som skal tage denne Opgave op, ved at paatage sig en Værnepligt.

Gid dansk Kvindesamfund maatte komme til at løse denne Opgave, thi her ligger en Opgave og venter paa Løsning, hvorigennem vi vil kunne komme til at give vort Fædreland en værdifuld Støtte.

 

Efter denne Indledning fulgte en liv­lig Diskussion, som nærmest drejede sig om, hvorvidt Undervisningen skal være tvungen eller frivillig, Man var enige om det ønskelige i, at der blev givet alle Kvinder uden Hensyn til Rang eller Stand Adgang til at tilegne sig Uddannelse i Husmoderens og Mo­derens Gerning. Blandt Deltagerne i Diskussionen var Stemmerne omtrent ligelig delte for tvungen eller frivillig Uddannelse - Uden Tvivl er frivillig det mest tiltalende, men Spørgmaalet er, naar man det, man vil ad Frivil­lighedens Vej? Jeg tror det desværre ikke, der vil sikkert blive mange til­bage, som ikke føler det som en Pligt, at kende Husmoderens og Moderens Gerning, og som mener, at det er noget, man let tilegner sig, naar man staar overfor Nødvendigheden. Ja vel, det hører vel heller ikke til de vanskeligste Opgaver; men Lærepengene, som skal gives, det er dem, de unge Hjem skulde skaanes for, fordi de saa vanskeligt taaler den. Det er det, Kvinderne bør indse.

            

Det blev enstemmig vedtaget at ned­sætte et Udvalg til Drøftelse af dette Spørgsmaal, samt at Udvalget paa Fællesmødet næste Aar skal fremkomme med et Forslag.

 

Vi har aftrykt hele dette Foredrag for at sætte K. K. F. Medlemmer ind i, hvad der fra Dansk Kvindesamfunds Side menes om denne Sag. Vi kan foreløbig tilføje, at der allerede er et Samarbejde i Gang mellem de af Dansk Kvindesamfund og K. K. F. nedsatte Udvalg til Overvejelse af denne vigtige Samfundssag.