« Tilbage til søgeresultaterne

Det andet Præstekonemøde

« Se emneord

10.-12. Juni d. A. Holdtes dette paa det nye smukke Missionskursted, „Ny­borg Strand", lige udenfor Nyborg. Mødet havde denne Gang samlet endnu flere end sidst, men det henvendte sig jo ogsaa denne Gang til hele Landet, hvorimod man sidst kun havde ind­budt „jydske Præstekoner".

Det fyldige Program var omfattende og alsidigt; der var ikke mange For­handlingsemner, kun ét enkelt, men Foredragene var saa indholdsrige og alvorlige, saa dybtfølte og saa fuldt ud forklarende, at Forhandling snarere vilde have skadet Helhedsindtrykket end gavnet det.

Fru Josepha Schepelern, Skorup, og Pastor Welding, København, talte om „Kultur og Præstehjem". De paape­gede begge, at Kulturen har sin berettigede Plads i Menneskelivet og i Kristenlivet, selv om man vel maa hu­ske, at det æstetiske ikke maa gaa foran det etiske, endsige da foran det kristelige. -

Fru Hansen, Vor Frue Præstegaard, Odense, og Fru Jutta Bojsen-Møller, København, indledede en Forhandling om „Præstebørn". Begge betonede hvor vigtigt det var i al Børneopdragelse at vænne Børnene til Sanddruhed og Ly­dighed, og saa at vise baade Børn og Unge Tillid og Fortrolighed, for der­igennem atter at vinde deres Tillid og Fortrolighed. Forhandlingen efter disse to Indledningsforedrag var meget livlige; det føltes tydeligt, at dette Spørgsmaal gik Forsamlingen nær til Hjerte.

Fru Professor Michelet, Norge, og Provst Nordentoft, København, talte om: „Vort Ansvar overfor vore sædelige Idealer." Der gik mangt et Suk og Gys gennem Tilhørerne ved at høre om de alvorlige Ting og Tilstande, som Professorinden fremstillede for os. Mange anede vel næppe, at der var saa forfærdelige Ting til. Tidligere hed det: Uvidenhed er Renhed, men det er forkert at mene dette. Vil man være med at føre Guds Rige frem paa Jor­den, maa man ikke vende det blinde Øje og det døve Øre til, men søge at blive seende og saa - være sig An­svaret bevidst.

Provst Nordentoft viste hen til Ide­alet, som det træder os i Møde i Jesus Kristus. Overfor dette Ideal føler man sig som en Synder, der ikke kan bestaa for Dommen; men hvor trøste­rigt, at netop ved Jesus og for hans Skyld har vi Tilgivelse og Frelse.

Missionsstudiebevægelsen anbefaledes og forklaredes i to meget vejledende og oplysende Foredrag af Fru Blauenfeldt og Sekretær Eilert Mortensen. Den første gav en udførlig Skildring af, hvorledes Bevægelsen var fremkom­men, og hvorledes den efterhaanden havde bredt sig over alle protestantiske Lande, ja endogsaa nu fandtes baade i Indien og Sydafrika. Den sidste gav praktisk Anvisning til, hvorledes Sagen skulde gribes an herhjemme. Foredra­gene efterfulgtes af en Spørgetime, der bedre end noget andet viste, med hvil­ken Interesse mange Deltagere allerede omfattede denne Sag, og i hvor høj Grad man ønskede Hjælp og Vejled­ning.

Foruden de her nævnte Foredrag blev der holdt Bibeltimer og Morgenandagt. Provst Ussing talte i en Bi­beltime om Indholdet af de 40 Dage mellem Jesu Opstandelse og Himmel­fart. Hvorledes Jesus ogsaa i den Tid lærte Apostlene og Disciplene, for at de skulde forstaa Jesu Død og Op­standelse og derved ham selv, hans Guddommelighed. -

Pastor Gøtzche, Vissenbjerg, gav en opbyggelig Bibeltime over Esajas Kap. 6, og Frøken Mildrid Nielsen fra In­dien holdt Morgenandagt ud fra Coloss. .3, 1- 4.

Som Indledning til Mødet mindede Formanden om Hebræerne 10, 35 ”Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning”, og som Afslutning talte Pastor Busch om ”Stil­hed midt i Travlheden." Hans Ord sluttede sig til Indledningen, idet han indtrængende lagde Tilhørerne paa Sinde at søge Stilhed midt i Travlheden, saa Frimodigheden ikke skulde opsluges af denne.

Deltagerne i Præstekonemødet sam­ledes Onsdag Aften til Altergang i Ny­borg Kirke, hvor Stiftsprovst Zeuthen holdt en hjertelig og inderlig Skrifte­tale: O Jesus vær Du min Tillid, saa har jeg nok til evig Tid.

Og efter Altergangen samledes Del­tagerne til et hyggeligt Samvær i Pa­stor Løgstrups gamle, ejendommelige Præstegaard - Danmarks ældste.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder