« Tilbage til søgeresultaterne

Lokalraad under „Danske Kvinders Nationalraad”

« Se emneord

Rundt om i de forskellige Byer og paa andre centrale Steder søger i denne Tid „Danske Kvinders Nationalraad" dannet Lokalraad. Til Vejledning for K. K. F.s Kredse skal vi i den

Anledning fremkomme med nogle Oplys­ninger.

Vor Tid er jo Foreningernes Tid, og Kvinderne har allerede forlængst dan­net en hel Del Foreninger med for­skellige Formaal, alt efter Medlemmer­nes Interesse. Alle disse Kvinder, der alle var „Mennesker, der ville noget," følte Trang til at slutte sig sammen, og denne Sammenslutning blev det ”Kvin­dernes Nationalraad", der nu findes i 20 Lande, og som atter har sluttet sig sammen i „Det internationale Kvinderaad", hvis Formand er den irske Vice­konges Hustru, Lady Aberdeen.

En lang Tid var det særlig de For­eninger, der arbejdede for humane og sociale Formaal, der var repræsenterede gennem Nationalraadet. Dette gav den bekendte kvindelige Præst, Dr. theol. Anna Schaw, Formanden for de Forenede Staters Nationalraad, Anledning til paa den internationale Kvindekon­gres i Berlin 1904 med Sorg og Un­dren at udbryde: „Her ser jeg Kvinder fra alle Lande forsamlede, repræsente­rende mange forskellige fortræffelige Formaal, men hvor er de kristne Kvinder?

Det Ord slog ned.

Fra den Tid af har troende Kvinder arbejdet paa at faa de kristelige Forenin­ger ind i Nationalraadene, for at disse derigennem baade selv kan faa den Be­rigelse, som Samarbejdet med andre be­tydelige Kvinder giver, og tillige faa Lejlighed til at gennemsyre hele den Kvindeverden, „der vil noget", med Kri­stendommens Kraft.

I dette Blads Nr. 9 for 1911 nævnede vi, at „Kristne Kvinders Vælgerfore­ning", „Magdalenehjemmet Skovtofte" og „Det nationale hvide Baand" var indtraadt i Nationalraadet. Senere er „Forbundet af K. F. U. K. i Køben­havn" med Komtesse H. Knuth som Formand og „Kvindehjælpen" i Aarhus med Fru Schepelern som Formand, foruden flere andre, f. Eks. „Foreningen til Opførelse af smaa Kirker", komne til.

 

Alt dette har imidlertid endnu kun været de store Foreninger, der paa deres Kredses Vegne har sluttet sig til Raadet. Samarbejdet og den gensidige Paavirkning kan ikke derigennem rigtig komme Lokalkredsene til Gode. Det er jo K. K. F.s Maal at faa de troende Kvinders In­teresse vakt for Samfundsspørgsmaal, for at de netop som troende Kvinder kan være med til at gennemsyre vort Sam­fund med Kristendommens Salt. Det var derfor en ganske naturlig Ting, at Henvendelsen til Danske Kvinders Na­tionalraad  om at søge dannet Lokalraad kom fra K. K. F.s Formand. Opfordringen blev med stor Beredvillighed efterkommet. I April forebragte Professorinde Michelet, der indtil for et Par Aar siden har været Viceformand i „Norske Kvinders Nationalraad", Sagen i Nationalraadet, hvor det fandt god Genklang.

Nationalraadets Formand, Frk. Henni Forchhammer, har i denne Anledning sidst i August holdt Møder for Sagen i Aarhus, Horsens, Jelling og Vejle. Overalt er der bleven nedsat Udvalg til Dannelse af Lokalraad; vi vil her ønske disse Udvalg Lykke med Arbejdet. Senere kommer Turen til andre Ste­der. I den Anledning vil vi opmuntre vore Enkeltmedlemmer, vore Kredse og tilsluttende Foreninger til at gaa med i Lokalraadene og søge at bruge deres Indflydelse til at faa de andre kriste­lige Foreninger med.

 

Det kunde maaske interessere vore Medlemmer at høre lidt om et norsk Lokalraad. Vi vil tage „Asker og Bærnens Lokalraad"; det omfatter to Land­kommuner i Nærheden af Kristiania og har som Formand Professorinde Miche­let. Det stiftedes i 1906 med 11 Fore­ninger og 10 Enkeltmedlemmer og har nu 17 Foreninger og 23 Enkeltmed­lemmer.

Det har som Formaal: At samle de to Sognes Kvinder om de Spørgsmaal, der vedrører Hjemmet og Samfundets Vel, og at give dem Anledning til at mødes i Forstaaelse af hverandre og det fælles Arbejde. Det er virkelig her lykkedes at faa de kristelige og de hu­mant arbejdende Foreninger til at slutte sig sammen om disse Fællesinteresser. Af de 17 Foreninger er de 8 Kvindefore­ninger for Hedningemissionen; desuden er der en kirkelig Hjælpeforening og en Sømandsforening. Der er en Syforening for Fattige, en kristelig Ungdomsfore­ning; Der er Foreningen „Unge Norge" og „Lauvsprett", der er den venskabe­lige Forening, der er en Mødreforening, en Husstelsforening

o. s. v.

Ved Lokalraadets Bestyrelsesmøder har en Repræsentant for hver Forening Stemmeret. Lokalraadet har holdt en Del fælles, større Møder med fremra­gende Talere fra forskellig Side, Dette er netop en af de gode Følger ved en saadan Sammenslutning.

Mens alle disse smaa lokale Fore­ninger oftest, saalænge de staar ene, maa nøjes med lokale Kræfter eller kun hører Udsendinge for deres egen Sag, kan de nu ved fælles Hjælp faa fat i de bedste og dygtigste Mænd og Kvin­der, der hverken kan eller bør spilde Tid og Kræfter paa Smaamøder. Af dem, der har været Talere ved disse Møder, er de fleste ubekendte her i Landet, men to af disse er dog kendt af alle vore Læsere, det norske Missionsselskabs Formand Lars Dahle og Professor i Bangalore L. P, Larsen.

Dette Lokalraad har holdt 16 store Møder og Fester, samt 14 Mødremøder og et hygiejnisk Kursus med 50 Delta­gere. Lokalraadet har været repræsen­teret paa adskillige store Landsmøder, og der har været fremlagt 51 Circulærer fra Norske Kvinders Nationalraad, hvorved Repræsentanter fra de forskel­lige Foreninger er blevne satte ind i og ved sin Stemmeafgivning har haft Indflydelse paa alle de Spørgsmaal der i dette Tidsrum har været fremme i Kvindebevægelsen i Norge.

 

31. Marts i Aar holdt Asker og Bærums Kvinderaad et af sine større Mø­der i Sandvikens Menighedshus. Der mødte 300 Mennesker, alle Medlemmer af Foreningerne.

Mødet begyndte med et Referat af .Nationalraadets Arbejde. Derefter Med­delelser fra Centralstyret for de norske Sædelighedsforeninger.

Dette paafulgtes af en Beretning om hver af de 17 Foreningers Arbejde ved disses Repræsentanter. Ved denne Lej­lighed maatte hver Forening selv gøre sig klart, hvad den selv havde bestilt i de Aar, den havde været til, en Selvbeskuelse, der sommetider kan være uhyre gavnlig; paa den anden Side fik Foreninger, der i det daglige Liv stod hverandre meget fjernt, noget at høre om hverandre, hvilket kan være lige saa gavnligt.

Om Middagen var der Fællesspisning. Egentlig havde det været Tanken, at Husstelsforeningen, der jo som ovenfor nævnt er Medlem af Kvinderaadet, skulde have ydet sin Part til Festen ved at servere en vegetariansk Middag, men dette maatte paa Grund af den store Tilslutning opgives.

Om Eftermiddagen var der Foredrag med Diskussion om „Kvindelig Værne­pligt". Fru Michelet indledede Spørgsmaalet: „Trænges der til en kvindelig Værnepligt", og Fru Riis-Bøhm fort­satte med: „Hvori bør den bestaa, og hvorledes bør den ordnes?"

Om Aftenen var der festligt Samvær med Kaffedrikning, Musik og til Slut­ning Andagt af Stedets Præst.

Fra Kl. 5 var der Adgang for Ikke-Medlemmer mod Entre, forsaavidt Plad­sen tillod det.

 

Vi har gengivet dette Program saa udførligt, for ligesom at give en Ide til saadanne Møder.

Naar vi nu til Slutning skulde nævne et og andet, som et saadant Lokalraad kunde optage som sit særlige Arbejde, kunde vi foruden disse større Møder nævne Mødremøder og Hjem for selverhvervende unge Kvinder. Mødremø­der er allerede i fuld Gang i Norge, og vi faar sikkert bedst et Indtryk af, hvad de vil, og hvad de formaar ved at læse en Artikel i det norske Sædelighedsblad „Værn", af Viceformanden i Kristiania Sædelighedsforening, Fru Justitiarius Thinns. Den følger derfor senere hen i Bladet.

Angaaende Hjem for unge Kvinder henvises ogsaa til nedenstaaende Ar­tikel.