« Tilbage til søgeresultaterne
Mødremøter
Jeg har i mange aar arbeidet for sedelighetssaken og er blit mer og mer interessert for dette saa betydningsfulde arbeide. I Kristiania sedelighetsforening har arbeidet i de senere aar mer og mer gaat i praktisk retning, og det er vort haab og inderlige bøn, at flere og flere vil faa øjnene op for nødvendigheten og nytten av dette saa samfundsbevarende og samfundsgavnlige arbeide.
Jeg tror grunden til, at vi ofte møter saa liten forstaaelse for nytten av sedelighetsarbejdet, kommer av, at de færreste egentligt ikke kender større til vort arbeide. Endnu for faa dage siden blev jeg ordentlig haanet, fordi jeg vilde være med i sedelighetsbestyrelsen. En meget flink, intelligent og god mor var den ivrigste i sine angreb og latterliggjørelse av vort arbeide.
Jeg begyndte saa ganske rolig at fortælle litt om vort arbeide og dvælet især ved vort yndlingsarbeide: mødremøter. Jeg tror, de blev interesseret og betydelig mer forstaaelsesfulde. Jeg vil gjerne faa lov til her i „Værn" at slaa til lyd for denne sak. Jeg vil saa gjerne faa mange lykkelige velstillede mødre til at interessere sig for og støtte denne sak.
Paa mødremøterne kommer mødre sammen for at udveksle tanker, meninger og erfaringer om, hvorledes man bedst skal opdra sine barn.
Barna er det bedste, Gud har git os, men med barna har vi ogsaa faat en meget ansvarsfuld Opgave. Vi pligter at opdra barna sedelig, paavirke deres handlinger og vilje og opdra dem til at bli samvittighetsfulde mennesker, der følger Guds røst i sit indre.
Mødremøternes hensigt er en dobbelt: dels at vække deres ansvarsfølelse og dels at skaffe arbeidskonerne en liten festdag og lyse litt op i deres ofte saa triste tilværelse. For at opnaa dette søker vi at faa vore mødremøter festligst mulig, Vi har blomstersmykkede, pent dækkede borde med kaffe og hvetebrød, vi varter dem op og snakker med dem og forsøker at faa passiaren igang, vi har musik og deklamation, og saa, og det er selvfølgelig hovedhensigten, holder vi et varmt, letfattelig foredrag for dem om et eller andet pædagogisk tema, der berører deres forhold til hjem, barn eller mand, med paafølgende samtale.
Samtalen efterpaa er vanskelig nok at faa i stand, men man maa ikke gi tabt, men forsøke at dra flere og flere med i diskussionen. Undertiden gaar diskussionen rigtig godt, der spørres, og der svares; og der gis raad, og mange kan være rigtig flinke til at meddele sine erfaringer; øg denne utveksling av tanker og erfaringer tror jeg baade fæstner og utdyber foredraget, og i det hele er av megen nytte.
Mange mødre gjemmer ordene i sine hjerter for at ta dem med hjem til mand og barn og snakke om det og tænker mer over det.
Der findes saa mange trætte, slitne mødre rundt i de tusind hjem, som kaver og stræver hele dagen og ofte noget av natten med for at holde hjemmet sammen, altid er de optat med at slite for at skaffe mat og klær. I alt sit arbeide blir de stadig heftet av de smaa, der altid gnaaler og roper paa mor. En fattig mors arbeide er vel et av de vanskeligste arbeider, som findes, der maa tas tunge løft baade her og der. Litet tænker vi ofte paa en saadan mor, og litet aner vi alt det, hun har at tænke paa og klare sig igjennem; og husk: hele tiden hviler alles øine paa mor, til hende ser de op, hun skal være eksemplet for dem, hvor meget hun end har at gjøre, maa hun ikke bli utaalmodig og heftig, men hun maa huske paa, at de smaa hører og lærer av hende. Mor elske de, hende vil de ligne;
Hvem har en større gjerning end den, mor har likeoverfor sine smaa. Av hende avhænger det, om vi skal faa en sedelig ren ungdom, og av hende avhænger det mer end av alle andre, om samfundet faar gode, retskafne borgere.
(Fortsættes).
