« Tilbage til søgeresultaterne
K. K. F.s Opløsning
Som vore Medlemmer vil vide, modtog de alle midt i Januar d. A. et Forslag fra Bestyrelsen til Opløsning af Foreningen.
Bestyrelsens Grunde til at stille dette Forslag var følgende: Der er i Løbet af de Aar, K.K.F. har Bestaaet, sket saa store Forandringer i Stillingen overfor Kvindesagen indenfor vort Lands troende Kredse, at en særlig kristelig Forening derved synes overflødiggjort. Troende Kvinders Uvilje mod at slutte sig til de bestaaende store Landsforeninger paa almindelig human Grund har tabt sig. Selv blandt K. K. F,s egne Medlemmer var der efterhaanden bleven mange, der samtidig tillige var Medlemmer af Dansk Kvindesamfund eller Kvindevalgretsforeningen.
Det siger sig selv, at disse store Foreninger langt bedre end K. K. F. magter at udføre et virkeligt Oplysningsarbejde, da de har en ret anseelig Stab af Foredragsholdere til deres Raadighed, mens de faa Talere, af hvilke vi kunde vente de forskellige Samfundsspørgsmaal belyste fra vort eget kristelige Synspunkt, som Regel var optagne af at arbejde for en bestemt „Sag” og derfor saa godt som aldrig, kunde ofre Tid til et Arbejde, der udelukkende tog Sigte paa Oplysning om bemeldte Spørgsmaal.
Paa Grund af denne Vanskelighed med at faa de rette Talere, har K. K. F. da ogsaa særlig arbejdet for social Oplysning gennem sit Blad. Imidlertid er dette i den senere Tid til Dels overflødiggjort ved Fremkomsten af „ Hovedstaden”, der stadig indeholder mange Artikler om Samfundsspørgsmaal. Desuden har „Kvinden og Samfundet” i de senere Aar stadig opfordret os til at skrive i dette Blad og med stor Imødekommenhed optaget Artikler og Indlæg baade af K. K. F.s Formand og Foreningens Medlemmer. Saalænge vi havde vor eget Blad, har vi selvfølgelig særlig holdt os til dette, hvorimod vi i Fremtiden mere vil benytte dette Blad, som vi derfor vil anbefale til vore tidligere Medlemmer.
Bestyrelsen, der som ovenfor sagt, fandt, at hverken Foreningen eller Bladet tiltrængtes saa meget som før og efterhaanden vilde blive mindre og mindre nødvendigt, mente derfor ikke det var rigtigt, at vi, der paa forskellig Maade har saa rig Anvendelse for vore Kræfter, Evner og Penge i det direkte Arbejde for Guds Rige, længere bandt en stor Del deraf her.
Forslag til Foreningens Opløsning udsendtes derfor til Medlemmerne (tilligemed en Forespørgsel om, hvorvidt de ønskede Sagen fremlagt en Generalforsamling - se Lovenes § 15- eller om de vare tilfredse med en skriftlig Afgørelse). Svar skulde Være indsendt inden 20. Januar, og Udfaldet blev, at alle Stemmer paa et Par ganske enkelte nær lød paa Opløsning.
Og dermed er K. K. F.s Opløsning vedtaget
Naar et saadant Arbejde er forbi, og de, der i en vanskelig Tid, hvor Strømmen ofte gik en imod, har staaet Last og Brast med hverandre, nu skilles, er der to forskellige Stemninger, der uvilkaarlig griber en, dels en underlig vemodig Følelse af Tomhed, fordi det man kæmper for nu ligesom ikke trænger til en mere, dels en Følelse af Glæde, fordi Sejren er saa vidt vunden, at der ikke behøves at kæmpes længere.
Andetsteds i Bladet vil K. K. F.s Historie blive skrevet i korte Træk; vi vil da se baade paa Kampen og paa Sejren. Men her, hvor vi skilles efter en lang og stundom hed Kampdag, vil vi række hverandre Haanden med Tak for trofast Samarbejde og med et: Vi ses igen.
Inden lang Tid vil vi efter al Sandsynlighed faa Stemmeretten, og troende Mænd og Kvinder vil da forstaa, at vi i Fællesskab maa praktisere vor Kristendom i det borgerlige Samfund. Dette kan vi kun gøre ved med hverandre at studere Samfundsspørgsmaal og søge at se paa dem som troende Mennesker med det Spørgsmaal i Hjertet: ”Hvad vil du Herre, at jeg skal gøre”.
Da vil vi mødes paa ny, og da vil de Tanker, K. K. F. har udsaaet, bære Frugt.
K. K. F.s Regnskab for 1913.
Efter vore Loves § 12 skulde det reviderede Regnskab fremlægges vore Medlemmer hvert Aar i April. Som Regel har vi offentliggjort dette i Bladet. Foreningen er jo nu opløst, og dette er det sidste Nr. af Bladet, men Regnskabet kan endnu ikke Afsluttes, da Udgiften til dette Nr. Trykning og Omsendelse ogsaa maa med derpaa. Regnskabet kan derfor ikke forelægges Medlemmerne gennem Bladet. De Medlemmer, der ønsker at se det, vil derimod ved Henvendelse til Kassereren efter 1. Maj d. A. kunne faa tilsendt et hektograferet Eksemplar deraf.
K. K. K. F.s Bogsamling.
Den eneste af vore Lokalkredse, der efter Foreningens Opløsning fortsætter sit Liv som en selvstændig Sammenslutning, er Odensekredsen, der vil vedblive med sit sociale Arbejde under et andet Navn. Denne Kreds har været saa elskværdig at love Foreningen at dække det ubetydelige Underskud, der muligvis kan blive, inden alt bliver ordnet, med indtil Halvdelen af sit sædvanlige Aarsbidrag. Som Tak herfor overdrager da Foreningen Kredsen sin Bogsamling og Restoplaget af Piecer og Blade.
K. K. F.s Protokol og Arkiv.
Bestyrelsen har overdraget Formanden at opbevare dette.
K. K. F.s Historie er et Stykke af Kvindesagens Historie, og baade Foreningens Forhandlingsprotokol og de mange Breve, der i Aarenes Løb er modtagne, gemmer saa mange interessante Enkeltheder, der vel ikke paa det nuværende Tidspunkt egner sig til Offentliggørelse, men som senere vil kunne give et sandt Billede af Brydninger, som en senere Slægt maaske vil have ondt ved at forstaa.
K. K. F.s Medlemmer og Foreningens Opløsning.
Alle K. K. F.s Kredse og saa godt som alle Medlemmer har stemt for Foreningens Opløsning, men samtidig med dette Ja, har vi modtaget mange Breve, der udtaler en varm Tak for hvad Foreningen har udrettet og bringer Fru Blauenfeldt „en hjertelig Tak for det store og dygtige Arbejde, hun som Formand for Foreningen og Redaktør af dens Blad har udført- et Arbejde, som - om det nu ophører sikkert vil sætte sig Spor".
Kun et enkelt af Brevene former sig som en Protest:
. . . . „Jeg har elsket K. K. F., og Tak for hvad jeg har modtaget derfra paa forskellig Maade. To Aar før jeg blev Medlem af K. K. F. stod jeg i ..... og har staaet der hele Tiden siden. Var dette Spørgsmaal kommet til mig for et halvt Aar siden, havde jeg maaske givet mit Samtykke, men ikke nu. - Grunden er den, at det er gaaet op for mig, at skal vi naa noget, der skal blive til Velsignelse, for vort Land og Folk, da skal det bygges paa „Klippen". Dette sker ikke, uden at Guds klare Ord maa faa Lov at være Rettesnor, og skal dette ske, maa vi have afgjort kristelige Foreninger .... Der er ingen Tvivl om, at blandt troende Kvinder er der kun nogle enkelte, der kommer saa meget med i det offentlige Liv, at de kan danne sig en klar og bestemt Mening om vort Lands forskellige Anliggender. Dertil skulde K. K. F. hjælpe .... Mon det virkelig skulde være Guds Vilje, at K. K. F. skal dø? Jeg er vis paa, at der er mange, der selv om de siger Ja, dog alligevel er ked af det. Jeg holder paa, at hvad der er Guds Vilje, kan man blive glad ved, selv om det gaar mod ens egen Vilje."
K. K F.s samfundsbevarende Arbejde.
Den eneste af vore Kredse, der har naaet at faa dette taget op, er Odensekredsen, den samme Kreds fra hvem Tanken om „Kvindelig Værnepligt” kom. Vi har bedt om en kort Redegørelse for dette Arbejde, og Pastorinde Christine Hansen har da sendt os følgende:
..... „Angaaende vort Arbejde ud fra Kredsen, da samlede det sig væsentlig om to smaa, private Optagelseshjem for vildledte unge Kvinder, der for kortere eller længere Tid var anbragte der, for saa senere enten at vende tilbage til deres Hjem, eller mulige Plads, eller i alvorlige Tilfælde at blive sendte til Magdalenehjemmet. Gennem vor tidligere Sekretær fik vi Forbindelse med de kvindelige Fabrikarbejdere, som samledes til Aftenmøder i de forskellige Kredsmedlemmers Hjem. Andre ikke helt unge, paa forskellig Vis ulykkelige Kvinder er der ogsaa blevet rakt en hjælpende Haand, aandeligt som timeligt. For Tiden er vor Forening ikke aktiv. Forskellige Forhold, bl; a. Oprettelsen af et nyt Optagelseshjem har bragt os til at Vende vor Tanke til at faa dannet et Aftenhjem for kvindelige Arbejdere, og vi haaber, det skal kunne lade sig realisere. Som ovenfor sagt, er vor rare, energiske Fru Sørensen syg og har maattet trække sig tilbage som Formand for Kredsen; og hvorledes det hele nu vil forme sig, staar lige for Tiden Uafgjort hen.
