« Tilbage til søgeresultaterne

Bøger og Blade

« Se emneord

For Hjem Og Samfund. Socialt kri­steligt Kvindeblad, Redigeret af Marie Michelet, Steenske Forlag, Kristiania. Pris pr. Aarg. 3,50. - Samtidig med at Danmarks kristelige Kvindeblad hø­rer op med at udkomme, begynder et lignende sin Løbebane i Norge. Et saadant Blad har længe været tiltrængt og ønsket af mange, men det var først den kendte Kristiania-Præsts, Pastor Eugene Hansens alvorlige 3 Foredrag paa Præstekonemødet i Bergen i September 1913 om „Vor Tids sociale Krise", der kaldte den Resolution frem, at man ønskede et Blad, der skulde „svare til de Kvinders Krav, der nu staar i det kristelige sociale Arbejde.” De norske Præstekoner staar saaledes paa en Maade bag dette Blad, der nu tæller en Stab af Medarbejdere blandt alle Retningers ledende troende Kvin­der.

De af vore Medlemmer, der maatte ønske et kristeligt Kvindeblad, der i velskrevne Artikler og Diskussioner behandler de forskellige Spørgsmaal, der er oppe i Tiden sete fra et kristeligt Synspunkt, vil vi varmt anbefale dette Blad.

 

Bladets Redaktion har ønsket allerede i de første Numre at bringe Læserne i Forbindelse med dets Medarbejdere. Det har derfor anmodet disse om at indsende Besvarelse af følgende Spørgs­maal:

Hvad er Kvindens vigtigste sociale Opgaver i vor Tid?

Vi hidsætter her et Par af Svarene:

 

„At faa sine medsøstre vækket av den vanedvale, saa de ikke længer tror, at kampen for større retfærdighet er dem uvedkommende.

Faar de først forstaaelsen av det, vil der nok utvikles personligheter, som kun frygter samvittighedens, aldrig mængdens eller døgnets dom.

Gunhild Einum, Horg.

 

Vær ødsel med kærlighet mot dem, der ingen faar. La os flytte de forkomne barn og kvinder over fra livets skygge­side til solsiden.

Dorothea Scholdager, Kristiania.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner