« Tilbage til søgeresultaterne

Finland

« Se emneord

Det finske Kvindeblad ”Nutid” skriver under Overskriften: „Forskellig Opfattelse" bl. a. følgende: „Det or­ganiserede Arbejderpartis Holdning overfor Fædrelandssagen har i den sidste Tid været meget nedtrykkende. Den viste sig allerede i Vinter, da alle andre Samfundsklasser forenede sig om Massepetitionen, og siden har den samme Tendens mange Gange skimtet igennem.

Den Tanke, der synes at være den røde Traad i Partiets Handlemaade og Udtalelser er den, at da Arbejderen endnu ikke har opnaaet alle de poli­tiske og medborgerlige Rettigheder, han stræber efter, saa har han heller ikke en Medborgers Pligt at opfylde. Fædrelandet og dets Fremtid ligger ikke for hans særlige Stræben; hans Blik maa være rettet mod den egne Fordel. -

Vi er fuldkommen enige med Arbejderne i, at det er baade hans Ret og hans Pligt ved alle lovlige Midler at arbejde paa at forbedre sine Kaar, og at opnaa alle de Rettigheder og Privilegier, som de andre Samfunds­klasser sidder inde med, ja vi anser en ordnet Arbejderbevægelse som et stort Fremskridt. Men i en Nødstid for Fædrelandet at opstille sine egne Partiinteresser som det første paa Dagsordenen og anse sig fritaget for Ansvar og Skyldighed mod det hele, det tyder paa en saadan Mangel paa Evne til at bedømme en alvorlig Situa­tion, at man ikke kan vente sig nogen synderlig Vinding for det politiske Liv og Samfundets Udvikling i sin Helhed ved Tilførelsen af dette Element.

Der findes en anden Gruppe Med­borgere, en Gruppe endnu langt større end Arbejdernes, som i Spørgsmaal om politiske og medborgerlige Rettig­heder staar paa samme Standpunkt som disse. Denne Gruppe bestaar af Menneskehedens anden store Halvdel Kvinderne, ligefra Gadesælgersken og Fabrikspigen til den kvindelige Læge, Arkitekt og Godsejer, Ja paa en Maade er deres Stilling endnu mere prekær. Arbejderen har jo i alle Fald sin politiske Valgret, lad saa være at hans direkte Indflydelse under de nu­værende Forhold er minimal; det er i al Fald en god Grund til at bygge paa. Og i samme Grad som hans Indtægter stiger, øges jo ogsaa hans politiske Indflydelse. Helt anderledes med Kvinderne. De er i politisk Henseende fuldkommen umyndige. De kan gennem Flid, Indsigt og Spar­sommelighed komme til Velstand og Formue, deres Skatter kan tiltage - fordobles. Forholdet bliver endda det samme.

Og medens Arbejderen kan er­hverve sig Kundskaber, saa han har hele Verden liggende aaben for sig, maa Kvinderne - snart sagt, for hvert Skridt anholde om „Dispens fra sit Køn" - hvilket naarsomhelst helt vilkaarligt kan nægtes dem.

Trods alt dette har Kvinderne - først og fremmest just de som dybest har følt deres

Undtagelses-Stilling under den Prøvelsens Tid som Fin­lands Folk gennemgaar, opfattet deres Pligter mod Fædrelandet anderledes end Arbejderne. De har skudt deres særegne Interesser til Side for fuld­stændig at kunne anvende deres Kræf­ter i Fædrelandets Tjeneste. De har nøjedes med et hvilketsomhelst fordringsløst og mekanisk Arbejde, blot de derved troede at kunne gavne den samme Sag. Men dermed har de og­saa fastslaaet, at de i deres Arbejde for medborgerlige Rettigheder først og fremmest har Samfundets Vel for Øje, at de hovedsagelig ønske sig større Indflydelse for at kunne styre Sam­fundsforholdene i en sundere Fure. Det er denne Tanke som udgør og bør udgøre Kvindebevægelsens Kærne og Tendens. Kvindernes Kræfter, som endnu er bundne og uøvede, maa fri­gøres for at kunne blive en Indsats i Menneskelighedens fremadskridende kulturelle Opgave."

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner