« Tilbage til søgeresultaterne
Arbejdet blandt Ungdommen i København
De forskellige saakaldte „Retninger” i vort Samfund har hver for sig sat et mere eller mindre stort Arbejde ind paa at vinde Arbejderungdommen i København.
Den fritænkerske Retning er kommen Arbejderbefolkningen i Møde ved at tilfredsstille dens Trang til Oplysning m. m. Gennem Aftenundervisningen for Arbejdere, Studentersamfundets Retshjælp og lignende Institutioner er det for en stor Del lykkedes at bygge Bro over Kløfterne, der skilte mellem Haandens og Aandens Arbejdere, - og - hvem vil nægte det, „Retningen” har herigennem vundet Arbejdernes Tillid og Taknemlighed i vide Kredse.
Indre Mission har paa sin Vis sat et stort Agitationsarbejde i Gang, har herigennem opnaaet at
paavirke Tusinder og vundet Tilhængere i stort Antal - mulig endog den største Del blandt den fattige Befolkning.
Frelsens Hær har opsøgt de fattigste af de fattige, har utvivlsomt raadet Bod paa megen Nød, som andre ikke har haft Øje for og hele dens sociale Virksomhed vil næppe nogen Sinde miste den officielle Anerkendelse den alt har vundet, selv om Formen for dens „Gudstjeneste” muligt en Gang taber sin Tiltrækningskraft ogsaa blandt de fattigste. Men Hæren har selv vundet i Styrke ved sit humane arbejde og udvider jo bestandig sit Arbejdsomraade.
Endelig har vi den grundtvigske Retning. Vil nogen nu spørge, hvorved den overfor Arbejderbefolkningen særlig har gjort sig bemærket, da bliver det maaske vanskeligt at besvare Spørgsmaalet. Den grundtvigske Retning har sine tre Kirker og Menigheder: Vartov, Frederikskirken og Københavns Valgmenighed - og desuden hører jo mange af Byens Sognepræster til denne. Det har nærmest set ud, som om man fra denne Side har budt et hjerteligt Velkommen til alle, som ville slutte sig til, men at et Arbejde udadtil for at samle ind „ved Vejskellene” ikke særlig har ligget for denne Kreds.
Uden at gaa nogen for nær kan det vistnok siges om Retningen i sin Helhed, at den har det lunt og godt inden for sine egne Døre. Dette er jo selvfølgelig ikke det samme som at være sig selv nok; det er muligt og vistnok ogsaa meget sandsynligt, at netop denne Kreds udfører sine gode Gerninger i det skjulte, ud fra den Forudsætning, at den ene Haand ikke behøver at vide, hvad den anden foretager sig. - Men alligevel. Faar man Øje paa, hvilke Resultater der fra anden Side kan fremvises med Hensyn til Arbejdet blandt Arbejderbefolkningen og dens Ungdom - og sammenligner disse med hine, da er det ikke meget opmuntrende. Kan der dog ikke ogsaa her være en Gerning at gøre for de alvorlige - men tillige frisindede Kristne. Det er der ganske sikkert. Og - ærlig talt - disse Linjer fremkommer nærmest for at henlede Opmærksomheden paa, at en saadan ny Virksomhed virkelig er begyndt og som det synes er i god Gænge, Yngre Kræfter har tilbudt deres Bistand, og ved forenede anstrengelser maa det her kunne lykkes at indvinde en ny Arbejdsmark, der giver Løfter om en rig Høst.
Det er bekendt nok hvilke Fristelser, der i København lurer paa de unge i Konfirmationsalderen. - Tomme Fornøjelser, Varietéer og Gøgl drager med stor Magt, og det kan falde vanskeligt selv for alvorlige Forældre at holde deres Børn derfra.
Nu forsøger man da at byde disse noget bedre, og navnlig for Drengenes Vedkommende bliver Virksomheden sikkert ledet paa en sund og tiltalende Maade. Det er her lykkedes at samle 150 unge Mennesker, til Dels fra Baggaardenes skumle Stuer, i Alder mellem 12-14-16 Aar, og to Gange om Ugen møder disse i et lejet Lokale - den ene Aften til Gymnastik med efterfølgende Renselsesproces under et Styrtebad - den anden til forskellig Underholdning; man fortæller for dem, taler med dem og til Slut faar de deres Mælk og Boller, noget som de nok skal sætte stor Pris paa. For yderligere at give dem Forstaaelse af, hvad et godt Hjem vil sige (her er jo Tale om Børn, der vokser op i Forhold, hvor „Hjemmet” ofte bestaar i et eneste lille Rum til baade Stue og Sovekammer, hvoi hele Familien opholder sig baade Nat og Dag) har flere Familier i Byen skiftevis modtaget Flokke af disse Drenge og givet dem Aftensmad, - kort sagt, været gode imod dem.
Senere, naar Foraaret kommer, er det Hensigten at foretage Fodture ud i Omegnen, - og man kunde jo tænke sig, at mulig en eller anden Velhaver i Byens Omegn vilde glæde disse Fattigbørn fra de københavnske Baggaarde med en lille Indbydelse o. s. fr. Al sund Sport vil man tillige - saa vidt
Muligt - give disse Børn Lejlighed til at deltage i, alt i alt hjælpe dem til en sund Sjæl i et sundt Legeme. Det er med stor Glæde, vi bringer disse Meddelelser ud, (maaske er de ikke ny for alle „Kv, og S.” Læsere men dog ganske sikkert for mange), der er her begyndt en god Gerning, som bør kendes i vide Kredse. Og endnu mer. Det maa blive indlysende for alle, der ønsker en saadan Gerning fremmet, at uden Støtte kan selv de bedste Kræfter ikke føre Sagen igennem. Det er ikke store Kapitaler, det her drejer sig om: Leje af Lokale, lidt Montering, Mælk og Boller til Børnene og lignende, men uden Støtte vil jo intet af dette kunne faas. Og kunde det lykkes at samle Hundreder af disse Børn, vilde det dog vel glæde alle, der anser sig selv - ikke blot for et alvorligt Menneske, men ogsaa for en alvorlig Kristen. Landet maa ikke her skyde sig ind under noget som helst
„ Københavneri” for dermed at faa Sagen paa Afstand. Det er ikke „Københavnerbørn”, der her er Tale om, det er hele Landets Børn, de indvandrede fattige Landarbejder-børn - maaske ogsaa Bønderbørn i 1ste, 2det muligt 3die eller 4de Slægtled, der her i København er udsatte for at glide ud fra baade Hjemmet og det hæderlige Samfund, som man nu ønsker at vinde tilbage til dette, inden det er for sent. Det er den næste Slægt, Kampen staar om. Sørgeligt vil det være, om ogsaa dette Arbejde, af Mangel paa den nødvendige Tilslutning, skal glide bort fra den Retning, der nu har sat det i Gang.
