« Tilbage til søgeresultaterne
Forholdet mellem Forældre og Børn før og nu
II.
Forskellige Indflydelser bidrog i Aarhundredets Løb til at mildne den strenge Opdragelse. Den romantisk Litteratur satte nye Idealer i Kurs; Aladdin var ikke noget Dydsmønster. Den økonomiske Misere, som i Begyndelsen af Aarhundredet lagde et mægtigt Tryk paa mange Hjem, veg for bedre Tilstande. Fra 1830 trængte liberale Ideer ind, baade i Politik og Litteratur. Adam Homos Fader stod vel endnu uforstaaende over for sin lille Dreng, men hans Moder brugte allerede „den ny Metode”. Efter 1848 rejste Kvinderne sig, begyndte at ville lære og faa Indflydelse. Den mest gennemgribende Paavirkning skyldte dog en enkelt Mand. Grundtvig var lige som Rousseau ikke Pædagog af Fag; den Vækkelse, der udgik fra ham gjaldt det hele Menneske; men saa meget dybere slog hans Opdragelsestanke Rod hos dem, der sluttede sig til ham Ogsaa han stormede løs mod den kunstige Kultur; men i Modsætning til Rousseau var han folkelig og national. Det var de tusinde Hjem, der lyttede til hans „dybe, gammeldanske Tanker”; og det var fra dem Kravet ud gik paa Frihed og Naturlighed i Menneskelivets enkleste Forhold.
Har nu dette Krav sejret? Svaret er ikke vanskeligt at give. Den danske Ungdom har vel ikke naaet en saadan Selvstændighed som den amerikanske; men den stive Tone, som for hundrede Aar siden herskede i Hjemmene, er forsvunden, og Forældrene gør ikke længer Fordring paa at bestemme over deres Børns Fremtid, om de end mere eller mindre aabenlyst, mere eller mindre taktfuldt, lægger deres Indflydelse i Vægtskaalen, hvor de kan. Dette er det Indtryk, man faar ved at se sig om i Livet; og spørger man de enkelte, peger Svarene i samme Retning. Forfatteren har forelagt nogle unge Mennesker af begge Køn, Børn af Præster, Læger, Lærere, Landbrugere, Kunstnere og Videnskabsmænd, næsten alle i Alderen omkring 20 Aar, tre Spørgsmaal; det første gjaldt Valg af Livsstilling. Af 50 havde 46 valgt fuldstændig frit; paa Spørgsmaalet, om Forældrene havde valgt for dem, svarede kun 3 ja, en derimod, en ung studerende Pige paa 17 Aar, svarede: „det manglede bare!” 30 havde som Børn haft fuld Ytringsfrihed ved deres Forældres Bord, 12 delvis, navnlig naar Faderen ikke var til Stede, kun 8 havde maattet savne denne Rettighed. - Af 112 Børn i Alderen fra 7 til 15 Aar - til hvem der stilledes forskellige andre Spørgsmaal - havde 105 Lommepenge. Fornøjelserne var rigelige for disse Børn, Tonen, hvori de svarede, frisk, kæk, fornøjelig.
Børnenes Rettigheder er proklamerede; men forstaar de ogsaa at benytte disse Rettigheder ? eller er der ikke snarere fulgt nogen Skuffelse oven paa Begejstringen?
Grundtvig forlangte: Frihed for alt, hvad der stammer fra Aand, men hans Retning mødtes af andre Tidsstrømninger, der førte en tidligere ukendt Materialisme og Nydelsessyge ind i Hjemmene. Oven paa Forkuelsen fik vi Forkælelsen; i Stedet for den stærke gensidige Pligtfølelse fra Forældrenes Side Forfængelighed og Slaphed, fra Børnenes Slaphed og Fordringsfuldhed.
Desuden er Tiden unægtelig fjendtlig mod Familielivet; Fader og Mode gaar ofte til hver sine Forretninger mens Børnene beskæftiges i Skoler og Børnehaver; Sporten griber de ung og lærer dem Hensynsløshed mod Hjemmet; Foreningslivet danner store Midt punkter, der drager Familiens Medlemmer hver til sin Side; de Pligter som før dannede et Baand mellem For ældre og Børn, bliver overtagne af det offentlige, Forældrene bliver alderdomsforsørgede, Børnene beklædte og
bespiste paa offentlig Bekostning, hvis de ikke helt og holdent bliver op dragne i Børnehjem og Asyler.
Det, at det offentlige sørger for de gamle og Børnene, er dog kun et Udslag af den voksende Humanitetsfølelse, der ikke taaler, at de hjælpeløse forkommer, eller, som det ogsaa ofte har været Tilfældet, dør en voldsom Død. Der er Kendsgerninger som viser, at Familiefølelsen ingenlunde er i Nedgang. Antallet af uægte Fødsler stiger vel i Hovedstaden; men tager man Landet i sin Helhed, er det i Aftagende. Børnedødeligheden har i de sidste 50 Aar været i stadig Nedgang. Børnene bliver bedre plejede end før. Den tiltagende Skolegang, betyder væsentlig, at de bliver bedre underviste. Men bliver de ogsaa bedre opdragne ?
