« Tilbage til søgeresultaterne
En Tjenestepige fortæller
- - Noget saa ærgerligt kan De ikke tænke Dem, som naar vi Piger altid skal høre det samme: „Er De forlovet” - saa snart Fruerne ser vor Ring. Vi kan have de bedste Anbefalinger, vore Bøger kan være saa gode, som nogen vil forlange - alt kan være aftalt og ordnet imellem os - i det Øjeblik, Fruerne faar Øje paa Ringen, saa er det hele forbi: - „De er forlovet! - ja, saa kan vi ikke bruge Dem.” - Saadan gik det da ogsaa mig, skønt min Bog udviste 5 Aars Tjeneste paa samme Sted. -
Men saa tænkte jeg: - nej, det skal alligevel blive fejl, Frue - og saa puttede jeg min Ring i Lommen. Saa fik jeg Pladsen.
Den Dag, jeg mødte med Ringen paa, saa Fruen ganske vist lidt skævt il den:
„De er forlovet?” „Ja, Frue!”
„Naa ja - -!” svarede hun da blot og tænkte vel saa, at der var intet ved den Ting at stille op.
Det var et stort Hus, jeg kom til, og der var meget at bestille, men aldrig har jeg været noget Sted, hvor alting var saa velordnet som der, alt paa sin Plads, alt til sin Tid, men alt gik med Ro - der Var intet Jag men alligevel var det bestemt. Og aldrig har jeg været i et Hus, hvor der blev taget mere Hensyn til Pigerne, end her. Vi var to men der var ogsaa 9 Børn og der var 12 Værelser at holde i Orden. Men der blev aldrig forlangt mere af os, end hvad vi kunde. Jeg var Kokkepige og havde kun Spisestuen at holde Orden. - Datteren i Huset havde to Stuer og tillige alle Lamperne. Hver Morgen Kl. 6 stillede de to halvvoksne Sønner i Køkkenet med Forklæde paa og børstede alt Fodtøjet. Desuden bar de alt Brændselet op, det var en stor Hjælp for os Piger. Kl. 7 var alle Børnene færdige til deres Øllebrød eller Havregrød, som de skulde spise, inden de fik Te.
Hver anden Søndag skiftedes vi Piger til at have fri og selv jeg, som var Kokkepige, var færdig Kl. 12 For min Skyld blev der ikke den Dag lavet Middagsmad, men kun varm Frokost: Bøf eller Karbonade - og saa vadskede Stuepigen op.
Selv Juleaften blev der taget Hensyn til os. Julegaasen blev spist Kl. 2 om Eftermiddagen, - saa var omtrent alt til Side, inden Familien ved Firetiden gik i Kirke. Saa snart de kom hjem. blev Juletræet tændt, og vi var allesammen med. Bag efter drak vi blot Te og alt var i Orden med det samme.
Om Vinteren gik vi Piger hver Onsdag Aften til Højskolemøder - som Manden betalte for os – og vi skulde netop gaa begge to for at følges ad.
Den Aften dækkede Familien selv Aftensbordet og satte alt til Side; naar vi kom hjem, drak vi Te og gik i Seng. - Se, - naar vi bliver saadan behandlede, saa kan vi ogsaa være glade ved at tjene og faa Lyst til vort Arbejde. - Jeg blev der, til jeg blev gift.”- -
„Hvor var det, De var den Gang?”
„Det var i en større Skole paa Ørstedsvej. Og skulde jeg nogen Sinde blive ene igen - nu har jeg rigtignok et Par Smaabørn - saa tog jeg med Glæde Plads igen paa samme Sted.”
