« Tilbage til søgeresultaterne
Min faldne Søster*)
*) Af den engelsk-afrikanske Forfatterinde, Olive Schreiners berømte Bog „Dreams (Drømme) meddeler vi et .Brudstykke.
Jeg drømte, at jeg stod for Guds Trone og Gud spurgte: „Hvorfor er du kommen?"
Jeg svarede: „Jeg er kommen for at anklage min Broder, Mand."
„Hvad har han da gjort?" sagde Gud.
Og jeg svarede:. „Han har taget min Søster og fornedret hende, han har saaret og besmittet hende, og nu ligger hun udkastet paa Gaden. Hans Hænder er røde af min Søsters Blod og jeg er kommen at gaa i Rette med ham. Tag hans Herskerstilling fra ham, thi han er uværdig, og giv den til mig, thi, se, mine Hænder er rene!”
Og jeg viste dem stolt. Gud sagde; „Ja, dine Hænder er rene, men hvordan er det med dine Fødder?”
Jeg løftede Kanten af min Kjortel. Mine Fødder var røde, blodrøde.
Gud sagde: ”Hvorfra kommer dette?”
„O, Herre,” sagde jeg; „Vejene der nede paa Jorden er fulde af al Slags Urenlighed. Hvis jeg havde gaaet lige paa, vilde min Kjole være bleven plettet, og nu ser du, hvor skøn og hvid den er. Derfor satte jeg forsigtig Fødderne der, hvor jeg vidste, at Snavset ikke vilde kunne naa, mig.”
- „Hvad traadte du paa? Hvad var der mellem dig og Snavset, som din Fod kunde hvile paa, men som dog har mærket den med blodrøde Tegn?”
Da lod jeg min Kjortel falde, jeg bøjede tavs mit Hoved, og bange, at Englene skulde se mig, gik jeg der fra. - -
Men paa ny stod jeg for Guds Trone; nu ikke alene: min Søster var med mig.
„Hvorfor kommer I begge sammen i Dag,” sagde Gud.
Og jeg svarede: „Hun laa der nede paa Vejen. Broder Mand havde slaaet hende og kastet hende der, og over hende gik tankeløst andre Kvinder i hvide Klæder. Men jeg bøjede mig ned til hende, og hun slog Armene, om min Hals og jeg løftede hende op.”
„Og hvem er du nu kommen at anklage for min Trone,” sagde Gud.
Men jeg sagde: „Ingen, Herre. Jeg beder dig blot, at du taler til min Broder Mands Hjerte og at du giver os et Bud til ham, at han maa lære og forstaa - -”
„Ja, gaa,” sagde Gud, „og bring ham Budet.”
„Hvilket Bud?” sagde jeg.
„Det Bud, der nu er skrevet i eders Hjerter. Gaa og bring ham det! Naar han ser eders Kærlighed, skal han forstaa det.”
