« Tilbage til søgeresultaterne
Fremmede Sygeplejersker
IV.
Ved Charlotte Norrie, f. Harbou.
Naar jeg nu skal gengive Miss Dock’s Indtryk fra den engelske Sygeplejeverden, vil jeg blot forudskikke den Bemærkning, at da jeg læste hendes Artikel, forekom det mig, at det var mine Oplevelser og mine Indtryk, hun skildrede. Endnu kan jeg tilføje, at engelske Plejersker finder hendes Opfattelse af deres Forhold overraskende klar og hendes Udtalelser høj Grad rammende, -
d. v. s. Sygeplejersker af Fremskridtspartiet! De andres Mening kender jeg ikke.
Men nu giver jeg Miss Dock Ordet.
„Jeg skrev sidst om nogle Iagttagelser fra den tyske Sygeplejeverden, som jeg antog kunde være af Interesse for amerikanske Sygeplejersker, især for dem af vore Plejersker, der bevidst eller ubevidst arbejder paa deres faglige Velfærd gennem deres selvstyrede Foreninger. Lad os gaa fra Tyskland til England og se, hvorledes Sagerne staar der. Vil vi finde Sygeplejeforhold, som ligner de tyske eller vore egne?
Jeg tror, vi maa sige, at vi finder begge Slags; idet mindste findes begge Principer der, og de Magter, som har holdt de tyske Plejersker i en underordnet Afhængighed, og de, som fra
første Færd har stillet vore Plejersker forholdsvis uafhængigt, ligger i aaben Krig med hverandre i England. Der kan man se de gamle og de nye Idealer i fuld Fægtning.
Vi har i Amerika hørt om den engelske Sygeplejeverden, men der er ikke ret mange af os, der har fulgt den med tilstrækkelig Opmærksomhed til virkelig at forstaa den. Sagen bliver imidlertid ikke tilstrækkelig belyst ved at vi simpeltvæk siger: „Aa de engelske Plejersker kan ikke forliges; de kives stadig og er delt i Partier.” Det er bedst at undersøge, hvorfor de er uenige. Men det er unødvendigt at udrede alle Sidespørgsmaal, alle smaa Enkeltheder og Underspørgsmaal; thi de har deres Hovedgrund i forskellig Smag og personlige Følelser og er ifølge deres Natur forbigaaende. Det er derimod af Vigtighed for os at gribe de store Spørgsmaal - et virkeligt Principspørgsmaal, - hvis det findes, thi da maa det ogsaa vedkomme os.