« Tilbage til søgeresultaterne
En Trøst
Og gaar vi Dagen lang end hver sin
Vej,
Og Livets Arbejd’ paa vor Skulder
hviler,
Da ved jeg jo, at Aft’nen til mig
smiler,
Fordi den jo forener mig med Dig.
Og er vi end saa uens hver for sig,
Saa uens, ja, som Stammen er fra
Sivet,
Saa ved jeg dog, der Mening er i
Livet, -
Fordi det sødt forened mig med Dig.
