« Tilbage til søgeresultaterne

Vore Fagskoler for Syersker

Af: Sofie Jensen

« Se emneord

Hvor vidt Fagskolen for Dameskrædersyning er beregnet paa at ud­danne Eleverne til Erhverv, eller det kun er Meningen, at hun skal kunne sy sit eget Tøj, er mig ubekendt, men i hvert Fald er jo da Linnedsyernes Fagskole baseret paa, at Eleven, naar hun gaar derfra, skal kunne tjene til Livets Ophold. Enhver Kvinde, der ved, hvad det vil sige at ernære sig selv, og ved, hvad Skade slet udført Arbejde kan gøre Faget, vil sikkert være de Kvinder taknemlige, der har sat sig i Spidsen for at faa Fag­skolerne oprettede, saa meget mere, som det jo er gjort for at hjælpe Syersken til at hæve Lønnen for sit Arbejde; men naar det er saaledes, burde man gaa et Skridt længere, man burde i det mindste opfordre Eleverne til at gaa ind i Fagforeningen, da vi vel nok er enige om, at vi kun kan skaffe os Ørenlyd, naar vi er de mange. Og der vilde jo blive set med andre Øjne paa Fagskolen, end der nu bliver - i hvert Fald fra manges Side. Thi det kan ikke nægtes, at Syerskerne ser skævt til Fagskolen, og ikke uden en vis Grund; der er jo mere end Syer­sker nok, og Fagskolen producerer et ikke lille Antal, som vi, i Fald de ikke vil slutte sig til os, maa anse for Konkurrenter, og det har dog sik­kert ikke været Meningen med Fag­skolernes Oprettelse. Mit Raad er derfor: uddan Eleverne til dygtige Syersker, men gør dem det klart, at de maa gaa med og ikke imod deres Medsøstre; da er Fagskolen, hvad den burde være, en god Støtte for Syerskerne i Kampen for en menneskelig Tilværelse.

Sofie Jensen,

Formand for Linnedsyerskernes Fagforening.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner