« Tilbage til søgeresultaterne

Skolekøkkener i Tyskland

Af: Julie Rudolph

« Se emneord

II.

I München, hvor det første Skole­køkken oprettedes 1895, fremføres Sa­gen paa en noget anden Maade end her i Nordtyskland, hvor Soldateraanden gennemtrænger stort og smaat,

og da især i saadan en afgjort Gar­nisonsby som Cassel; thi i Skolerne her ekserceres Børnene fuldstændig som Soldater. I Bayern gaar der en ganske anden Aand og Tone gennem Undervisningen - en Tone, som min­dede mig om Stockholm; saavel Bayern som Sverrig har dannet Skolekøkkenerne efter Cassels, men altsaa sat de respektive Landes Stempel derpaa. - Skolekøkkenet i München ved Gabelsbergers Skole, som jeg her vil gøre til Genstand for nærmere Beskrivelse, er meget smukt, - ja, man kunde næsten fristes til at sige, for smukt indrettet. - I det store, lyse fire Fags Rum er fire fritstaaende Komfurer anbragte i Midten, Gasrørene er indlagte under Gulvet, derfra føres de ud i Skorstenen. Ved Enden af hvert Kom­fur staar et nydeligt Anretningsbord; (den Luksus bruges ikke i Cassel;) under Vinduerne findes smalle Opvaskningsborde. Skabene, en stor Buf­fet og alt Porcellæn er dekoreret i Tyroler Stil, mørkegrønt med røde Kanter, og gør en udmærket dekora­tiv Virkning i det store, lyse Rum. I Køkkenet faar Børnene i de bayer­ske Skolekøkkener udelukkende Under­visning i de praktiske Arbejder, al teoretisk Undervisning foregaar i Klas­seværelset. I Bayern antages kun Lærerinder med Folkeskoleeksamen, og Klasselærerinden har baade det teoretiske og praktiske Arbejde. I Begyndelsen af Skoleaaret gør Lærerinden alle Indkøb, senere maa Bør­nene selv besørge dem; den Dag, jeg overværede Undervisningen, hentede de Lammekød og Salat, og Resultatet var udmærket. Naar Maden er lavet, dækkes Bordene med Blomster og de pæne kulørte Duge, der bruges saa meget i Tyskland; ved Gabelsbergers Skole er det Skik, at de Lærere og Lærerinder, der har Lyst, gaar ned i Køkkenet og spiser med Børnene; der sendes ogsaa hver Dag en Por­tion op paa Inspektørens Kontor. Den Dag, jeg var der, kom pludselig 3 Lærere ned og spurgte, om de kunde spise med. I en Fart rykkede Bør­nene sammen ved deres Borde, de omtalte Lærere, Lærerinden og jeg spiste ved det ene Bord, Børnene ved deres, og Maaltidet forløb under en hyggelig og behagelig Stemning; Bør­nene vartede op og serverede, og det var tydeligt at se, at det ikke var første Gang, de havde Gæster, og at de satte en stor Ære i, at Maden var saa god, at vi alle nød den med stort Velbehag i det nydelige Køkken, hvis Vinduer var drapperede med lyse, blom­strede Musselins Gardiner, hvorigen­nem Solen kastede sine oplivende Straaler ind paa de glade og fornøjede Barneansigter. - For det er netop en af Undervisningens Grundpiller, at Børnene omfatter den med saa stor Interesse; derved støtter de jo mæg­tigt Lærerindens Gerning uden selv at ane det. Og det synes at være internationalt: det praktiske ligger som Regel langt bedre for Børn end det teoretiske.

Mens den ene Halvdel af Klassen, ca. 24 Børn er i Køkkenet, har den anden Halvdel Haandarbejde, og det var rigtignok nydelige Haandarbejder, der et Øjeblik efter at Skolens In­spektør havde introduceret mig, dækkede alle Bordene. Haandarbejdet i 8de Pigeklasse 4 Timer ugentlig om­fatter følgende Arbejder i Aarets Løb: 1) et Viskestykke med Stropper, et Dynevaar med Knapper og Knap­huller, en Frisertrøje, et Par Ben­klæder, en Chemise, - de, jeg saa, var saa nydeligt syede, at det var en hel Fornøjelse, Bærekraverne pyntede med Læg og Stikninger, saa man be­griber ikke, at de faar alt det fær­digt, saa meget mere som den ene af de nævnte 4 Timer - benyttes til Lapning og Stopning af gammelt Tøj - (i Paranthes vil jeg her bemærke, at i det første Skoleaar lærer Børnene i de tyske Skoler slet ikke Haand­arbejde, saa man ser altsaa, at Time­antallet er ikke den afgørende Fak­tor). - Den teoretiske Undervisning i „Haushaltungshunde” overværes af alle Eleverne paa en Gang og fore­gaar enten i Klasseværelset eller i en Sal, der huser Skolens Samling. - En fremtrædende Rolle spiller Læren om Næringsmidlernes kemiske Sam­mensætning.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner