« Tilbage til søgeresultaterne
Har „Social-Demokraten”s
Har „Social-Demokraten”s
N. B. Ret i den Paastand, at „Kvinden og Samfundet” er „Organ for Overklassekvinderne” ?
For at kunne give et tilforladeligt Svar herpaa har vi undersøgt de , siden ”Kv. o. S.” blev udvidet til Ugeblad hidtil udkomne 19 Numre, og vi er kommen til det Resultat, at Bladet har rent Brød i sin Pose.
Af Artikler omhandlende Syerskers Kaar, kvindelige Erhvervskaar i det hele, Tjenestepigernes Foreninger, kvindelige Fagorganisationer, kvindeligt Fabrikstilsyn, særlig Arbejderlovgivning for Kvinder, Misbrug af Børns Arbejdskraft osv. osv., altsammen Spørgsmaal, som dog ikke udelukkende er i „Overklassekvindernes” Interesse at faa løste - har disse 19 første Numre bragt Tallet op til over 40: - gennemsnitligt godt og vel 2 Artikler i hvert Nummer.
Og saa kan N. B. sige, at et saadant Blad er Organ for „Overklassekvinderne”.
Vil N. B. ikke unde os den Fornøjelse - og vi tør sige de arbejdende Kvinder sammen med os, - at nævne os Tallet paa de Artikler, som „Social-Demokraten” i samme Tidsrum har bragt om samme Spørgsmaal? Vi tør paa Forhaand sige, at trods det dobbelte Format har „Social-Demokraten” ikke gennemsnitlig bragt et Indlæg i hvert Nummer endsige to - som vi.
Der synes saaledes ikke at være nogen rimelig Grund til at rette en saa dan Anke mod „Kv. og S.” og allermindst fra „Social-Demokraten ”s Side, thi det er faktisk, at taler „Kv. og S.” ikke de arbejdende Kvinders Sag, saa gør „Social-Demokraten” det endnu mindre.
Vi tager derfor ikke i Betænkning at svare slet og ret: det er ikke sandt, hvad N. B. i dette Tilfælde siger om „Kv. og S.” - At en Usandhed preller af mod Sandhedens Klippevæg, det burde derimod
- synes vi - „Social-Demokraten”s akademisk dannede kvindelige Medarbejder vide og derfor ogsaa holde sig for god til at bruge et saadant Vaaben.
Med stor Interesse læser vi derimod i et senere Nr. af „Social-Demokraten”, at N. B. peger paa Muligheder for en „Forsikring mod den paatvungne Arbejdsløshed”, i de 5 Uger, og med endnu større Interesse imødeser vi Offentliggørelsen af „de statistiske Materiale, der er nødvendigt til Beregningerne over, hvor meget en saadan Forsikring vil koste”- som N. B. stiller i Udsigt. Vi haaber, at Erstatningen for „den paa tvungne Arbejdsløshed” da ikke i en altfor overvejende Grad skal tages af Arbejderkvindernes i Forvejen ikke overvældende Arbejdsindtægter, men vi noterer for øvrigt med Glæde en - som det synes os - stigende Anerkendelse af Erstatningskravets
Berettigelse.
Naar N. B. derimod kan tillade sig en Udtalelse som denne: „Kvinderne har desuden en særlig Rolle i Kampen mod Udbytningen, en Rolle, der meget ligner den, hun fysiologisk har at føde. Hun ligesom føder Fremskridtene” - saa ligesom synes vi, at N. B. skulde hellere møde med et vægtigere Argument end med en saadan Frase.
Naar man ved, at de gifte Arbejderkvinder - og det er vel ikke „Overklassekvinderne” N. B. tænker paa, der skal „føde Fremskridtene”,- kan have deres fulde Hyre med at opnaa deres kærlige Ægtehalvdels Tilladelse til at søge ind i deres respektive Fagforeninger, saa viser dette Forhold jo paa en egen Maade „den Rolle, Kvinderne særlig spiller i Kampen mod Udbytningen.” Og naar man tillige ved, at disse Arbejderkvinder - foruden deres Klager over, at en Mand der regner sig for en god Socialdemokrat kan lægge sin Kone Hindringer i Vejen for at slutte sig til sine Fagfæller - yderligere klager over, at de ikke kan faa disse Klager frem i „Social-Demokraten”, der stryger, hvad endog de kvindelige Fagforeningers Tillidsmænd kan skrive om den Ting, saa kan der vel være al mulig Anledning til ogsaa at tænke over „den Rolle, som Kvinderne spiller” i Partiets Program. - -
„Kvinden og Samfundet” skal imidlertid, som hidtil, staa aabent for Arbejderkvindernes Krav - ogsaa i denne Retning.
