« Tilbage til søgeresultaterne

Om Kvinders Løn

« Se emneord

Uddrag af Beretning fra Sædelighedskongressen i Genf, September f. A.

(Efter Dokumeute der Frauen.)

I.

Sædelighedskongressen i Genf  be­skæftigede sig indgaaende med Kvinders Lønforhold, idet Deltagerne i den be­tragte den utilstrækkelige Betaling for Kvindearbejde for at være Hovedaarsagen til Prostitutionen. Hovedtalerne var: Frk. Anna Papritz fra Berlin, Frk. Dr. Käthe Schirmacher og Fru Gévin-Cassel, begge fra Paris.

(Fru Gévin-Cassel har Tilsyn med de forældreløse Børn, der som Kom­munens Plejebørn spredes rundt i Provinserne; som Statens Embeds­mand sorterer hun under Indenrigs­ministeriet.)

Frk. Papritz talte om Forholdene i Tyskland. Hun hævdede, at Ind­vandringen af unge Piger fra Land til By stadig voksede, at de paa Grund af den større Frihed foretrække Fabriksarbejde    fremfor Husarbejde Naar man  paastod, at Tjenestepiger takket være „Tilknytningen  til Familien”,   var mindre udsatte for Fare end Fabriksarbejderskerne, saa vilde hun svare, at i det mindste i Berlin ydede Tjenestepiger det største Tilskud til de prostituerede Kvinders Tal.

Arbejdet i Fabrikkerne har følgende uomtvistelige Fordele: 11 Timers fast Arbejdstid (om Lørdagen 10) luf­tige og lyse Arbejdsrum, og en Gennemsnitsfortjeneste af 2 Mk. om Dagen (l Mk. = 89 Øre.)

Opvartningsjomfruer var langt sørgeligere stillede end Fabriksarbejder­sker. De faa ingen fast Løn, men er henviste til at leve af Drikkepengene og ere desuden forpligtede til at op­muntre Gæsterne til at indtage For­friskninger. De ulykkelige Piger blive herved tvungne til at drikke 3 á 4 Potter Øl hver Aften og ende tidligere eller senere som Alkoholister. De have en Arbejdstid paa 14-16 ja indtil 18 Timer i Døgnet. De blive hurtigt opslidte og de gaa den største Elendighed i Møde.

Handelsmedhjælperindernes Lønningsvilkaar ere ligeledes meget slette. Disse unge Piger, som maa gaa en Læretid igennem og som maa være ordentligt paaklædte, fortjener 40-50, bedste Tilfælde 150 Mk. om Maaneden. Desuden har det vist sig, at en Løn paa 35 Mk. maanedlig ikke er ualmindelig. Det er klart, at en saadan Løn ikke er tilstrækkelig til et voksent Menneskes Fornødenheder, en der til og med arbejder strengt. Handelsmedhjælperinderne har allerede organiseret sig i de fleste tyske Stor­stæder: Berlin, Hamborg, Køln, München o. s. v. Opvartningsjomfruernes Organisation, som møder store Hindringer, vil snart blive paabegyndt i al Fald i Berlin. Tjenestepigerne samme Steds har for nylig selv dannet deres Fagforening. Det er endnu ikke afgjort, om den vil faa en ren erhvervs­mæssig Karakter eller om den vil slutte sig til Socialdemokraterne.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder