« Tilbage til søgeresultaterne
Om Kvinders Løn
Uddrag af Beretning fra Sædelighedskongressen i Genf, September f. A.
(Efter Dokumeute der Frauen.)
I.
Sædelighedskongressen i Genf beskæftigede sig indgaaende med Kvinders Lønforhold, idet Deltagerne i den betragte den utilstrækkelige Betaling for Kvindearbejde for at være Hovedaarsagen til Prostitutionen. Hovedtalerne var: Frk. Anna Papritz fra Berlin, Frk. Dr. Käthe Schirmacher og Fru Gévin-Cassel, begge fra Paris.
(Fru Gévin-Cassel har Tilsyn med de forældreløse Børn, der som Kommunens Plejebørn spredes rundt i Provinserne; som Statens Embedsmand sorterer hun under Indenrigsministeriet.)
Frk. Papritz talte om Forholdene i Tyskland. Hun hævdede, at Indvandringen af unge Piger fra Land til By stadig voksede, at de paa Grund af den større Frihed foretrække Fabriksarbejde fremfor Husarbejde Naar man paastod, at Tjenestepiger takket være „Tilknytningen til Familien”, var mindre udsatte for Fare end Fabriksarbejderskerne, saa vilde hun svare, at i det mindste i Berlin ydede Tjenestepiger det største Tilskud til de prostituerede Kvinders Tal.
Arbejdet i Fabrikkerne har følgende uomtvistelige Fordele: 11 Timers fast Arbejdstid (om Lørdagen 10) luftige og lyse Arbejdsrum, og en Gennemsnitsfortjeneste af 2 Mk. om Dagen (l Mk. = 89 Øre.)
Opvartningsjomfruer var langt sørgeligere stillede end Fabriksarbejdersker. De faa ingen fast Løn, men er henviste til at leve af Drikkepengene og ere desuden forpligtede til at opmuntre Gæsterne til at indtage Forfriskninger. De ulykkelige Piger blive herved tvungne til at drikke 3 á 4 Potter Øl hver Aften og ende tidligere eller senere som Alkoholister. De have en Arbejdstid paa 14-16 ja indtil 18 Timer i Døgnet. De blive hurtigt opslidte og de gaa den største Elendighed i Møde.
Handelsmedhjælperindernes Lønningsvilkaar ere ligeledes meget slette. Disse unge Piger, som maa gaa en Læretid igennem og som maa være ordentligt paaklædte, fortjener 40-50, bedste Tilfælde 150 Mk. om Maaneden. Desuden har det vist sig, at en Løn paa 35 Mk. maanedlig ikke er ualmindelig. Det er klart, at en saadan Løn ikke er tilstrækkelig til et voksent Menneskes Fornødenheder, en der til og med arbejder strengt. Handelsmedhjælperinderne har allerede organiseret sig i de fleste tyske Storstæder: Berlin, Hamborg, Køln, München o. s. v. Opvartningsjomfruernes Organisation, som møder store Hindringer, vil snart blive paabegyndt i al Fald i Berlin. Tjenestepigerne samme Steds har for nylig selv dannet deres Fagforening. Det er endnu ikke afgjort, om den vil faa en ren erhvervsmæssig Karakter eller om den vil slutte sig til Socialdemokraterne.
