« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Virksomhed
Den 5. Febr. havde D. K. en underholdende og fornøjelig Klubaften. Et stort Antal Medlemmer havde givet Møde og fyldte næsten hele det rummelige Lokale. Forfatterinden Fru Charlotte Ejlersgaard fra Middelfart oplæste sit Skuespil „Gertrud”, der fulgtes med stor Interesse og blev meget applauderet. Efter Theen blev der under den livligste og fornøjeligste Stemning, passiaret og diskuteret, en Dame sang til Pianoet nogle kønne Sange og Selskabet skiltes til sidst med alle Tegn paa at have havt en fornøjelig Aften.