« Tilbage til søgeresultaterne
Københavns Tjenestepigeforenings Møde forrige Søndag
Formanden Marie Christensen fremhævede særlig, at som den enkelte Sten ude paa Marken er uden Betydning, men vil fylde sin Plads, naar den sammen med andre mures ind i Bygningen, saaledes vil Tjenestepigen, saa længe hun staar ene, aldrig opnaa bedre Forhold; først naar de alle staar enige om at løfte i Flok, vil de kunne vente at rejse og forbedre Tjenestepigestanden og de Forhold, den lever under. Og der trænges nu til andre Forhold; vi er naaede saa vidt, at Tjenestepigerne skammer sig ved at sige, at „de er Tjenestepiger, - de er „ung Pige i Huset”- nu for Tiden.
- Fru Andersen lagde et godt Ord ind for Indskrænkning af den ubegrænsede Arbejdstid. Herskaberne havde virkelig Ret til at fordre en saadan ; det var paa Tide, at ogsaa Pigerne prøvede at opnaa lidt Ret ved Siden af alle deres Pligter. Skulde en Arbejdsdag paa 12-14 Timer ikke være lang nok, selv om de opnaaede en Times Fritid midt paa Dagen?
Og hvad Natarbejde angik, da maatte det være rimeligt at regne med stigende Skala; 20 Øre Timen efter Kl. 12 Nat maa være altfor billig Arbejdskraft for Herskaber, der har Raad til at holde Aftenselskaber til 4-5 om Morgenen; - de maa da ogsaa have Raad til at betale Pigens Arbejde eller ogsaa tage en Kone dertil; - det bør dog i hvert Fald ikke gaa ud over Pigen.
Og ligeledes bør det Natarbejde betales ordentlig, der bestaar i, at unge smukke Piger skal udsættes for Fare ved at hente de gamle Frøkener, - som aldrig nogen tænker paa at forulempe - fra Teatre eller Selskaber ved Nattetid.
Men vi kan være sikre paa, at skal dette „Pigearbejde” betales, saa vil Droskekuskene faa Pengene, og Pigerne slipper helt for alle Ubehageligheder med at vente i Entreer, gaa paa Gaden ved Midnatstid o. s. v. - Taleren havde for øvrigt for mange Aar tilbage haft samme Tanke som
Marie Christensen, men havde ikke kunnet føre den frem til Virkelighed.
Nu maatte Tiden dog snart komme ogsaa for Tjenestepigerne, at de lige som alle andre Klasser kunde Samle sig om deres egne Interesser, det første Skridt var at melde sig ind i Foreningen.
Marie Christensen tog Anledning til, af den faldne Udtalelse om Natarbejde efter „stigende Skala” at bemærke, at til Natarbejde maatte ikke regnes Tebordet - Pigerne vilde jo gerne selv drikke en Kop Te - og der var ingen Mening i, at Fruerne skulde varte dem op, men Arbejder som Vadsk, Skobørstning m. m. - den utaalelige Skobørsten med 6-7 Par Fodtøj, naar hele Familien var gaaet til Ro - fordi der ikke om Morgenen kunde blive Tid dertil, - det var Natarbejde og skulde betales som saadant, eller ogsaa fik de dovne Drenge selv børste deres Fodtøj - lige som den Frue, der ikke hver anden Søndag kunde spise til Middag saa tidligt, saa Pigen var færdig Kl. 3, selv kunde lave sin Middagsmad. Og skulde Pigerne sidde den halve Nat for at passe Smaabørn, mens Herskabet var ude, da maatte ogsaa det være Natarbejde; - men Herskabet kom maaske lidt tidligere hjem, naar Pigens Aarvaagenhed og Omhu for Børnene skulde betales lidt ekstra.
Marie Lund pegede paa Fremtidsudsigterne : - først maatte Foreningen have sit eget Anvisningskontor, - saa Fruerne maatte gaa til dette for overhovedet at kunne faa dygtige Piger.
- Længere ude i Fremtiden laa Tjenestepigernes egen Bygning med egen Foredragssal og Læsestuer; - man havde lidt ironisk sagt, at over Indgangsdøren skulde staa: Tjenestepigernes Drøm, Taleren vilde foreslaa: Tjenestepigernes Haab. - Der var vel langt frem, men naar der her i København findes 15,000 Tjenestepiger, saa maatte man vel kunne regne med at faa samlet de ca. 10,000 i Foreningen, og med selv et saa lille Kontingent som 50 Øre om Maaneden kunde der da snart samles en Sum til at begynde med. Men Pigerne maa selv kunne indse, hvor nødvendigt det er at alle slutter sig til, om der nogen Sinde skal kunne udrettes noget.
Marie Rasmussen hørte til de ældre Piger, som gerne vilde give de yngre et lille Vink nu og da baade med Hensyn til Madlavning og andre Ting.
Hun vidste fra sine unge Dage, hvor raadvild en ung Pige kan staa, naar Fruen ikke forstaar at lave Mad, og det er der mange Fruer, der ikke forstaar; - hun maatte skrive ned til Køge for at faa Oplysning om,hvorledes en Ret Fisk skulde tillaves. Der var saa meget, vi kunde hjælpe hinanden med, naar vi først kunde komme rigtig i Gang. Det havde undret hende, at Pigerne ikke strømmede til i store Skarer. Men de kom nok. Tiden er nu en anden end den Gang, da Trappegangen stod myldrende fuld af Piger, hver Gang en elendig Enepigeplads var ledig. Nu begynder vi at kunne sige et lille Ord med. Taleren var en Dag bleven spurgt, om hun var med i Tjenestepigeforeningen
- hun, som havde det saa godt, - ja - det var hun rigtignok - hun var den allerivrigste - og det, skønt hun ganske rigtig havde det godt, hun var færdig hver Dag halv 6 og Stuepigen Kl. 7 og alt ekstra Arbejde fik de ekstra Betaling for; hun skyldte dog Sandheden at sige, at Æren herfor tilkom ikke hende, men Fruen, der havde indført den Husorden før hendes Tid.
Vi har mange gode Herskaber - og vi har ogsaa mange gode Piger, - men der er ogsaa mange, som ikke har det godt - og dem maa vi hjælpe.
Naar Pigerne først er naaede saa vidt, at de paa Spørgsmaal, om de er i Tjenestepigeforeningen, rolig kan svare: ja, der er jeg og der bliver jeg - og jeg kan mine Ting, saa jeg skal nok faa mig en Plads - - saa behøver hun ikke længer at lade sig byde hverken Sultekost eller et sort Hul til Pigekammer. -
Men i Foreningen maa vi allesammen, før vi kan tænke paa at faa Forholdene forbedrede.
